SFL § 32, stk. 1, nr. 1 - Hidtidig praksis er endelig underkendt ved en dom, en afgørelse fra Skatteankestyrelsen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet.

Genoptagelse kan kun ske til gunst for den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede.

Genoptagelse kan ske fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelse af praksis.

Genoptagelse kan ske vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis eller 3 år forud for underkendelse af praksis.

Hvis der er sket ændring af den momspligtige virksomheds afgiftsperioder, er det længden af afgiftsperioderne på genoptagelsens begyndelsestidspunkt, der er afgørende for hvor langt tilbage i tid, der kan ske genoptagelse.

Genoptagelsesadgangen består kun i det omfang, at den tilsidesatte praksis har fundet anvendelse ved den pågældende ansættelse. Se fra skatteområdet SKM2019.192.HR.

Det er den skattepligtige/godtgørelsesberettigede, der har bevisbyrden for, at betingelserne for genoptagelse er til stede. I SKM2020.73.ØLR fandt retten, at Højesterets tidligere dom efter sit indhold hvilede på en konkret vurdering af forholdene i den pågældende sag, og at Højesterets dom var udtryk for anvendelsen af det almindelige princip om fradrag af moms for erhvervsmæssige udgifter. Retten fandt, at det ikke heroverfor var godtgjort, at der eksisterede en praksis, hvorefter virksomheder blev nægtet fradrag for udgifter til vedligeholdelse af bygninger, uanset om bygningerne måtte anses som en integreret del af erhvervsvirksomheden. På den baggrund fandt retten, at Højesterets tidligere dom ikke udgjorde en underkendelse af hidtidig praksis. Betingelserne i SFL § 32, stk. 1, nr. 1, for ekstraordinær genoptagelse var derfor ikke opfyldt. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Landsskatteretten i to tidligere sager var nået til det modsatte resultat, uden at Skatteministeriet havde indbragt disse for domstolene. Dommen stadfæster SKM2018.454.BR.

Vedrørende skatteområdet - borgerens indkomst var forhøjet vedrørende deltagelse i et K/S. Han klagede ikke over ansættelsen. De andre deltagere i K/S'et klagede over de tilsvarende forhøjelser og fik medhold i Landsskatteretten. Derefter bad borgeren om ekstraordinær genoptagelse. Retten fandt ikke der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 7, da der ikke var tale om en praksisændring, at Landsskatteretten havde truffet samme afgørelse vedrørende de øvrige deltagere i K/S'et, da det reelt var en afgørelse, der konkret tog stilling til kursen på nogle gældsposter. Retten fandt heller ikke, at der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8, da skatteyder ikke var bibragt en berettiget forventning om, at hans afgørelse automatisk ville blive påklaget, uden at han skulle foretage sig yderligere. Se SKM2013.804.BR.

Hvis der i henhold til SFL § 32, stk. 1, nr. 1, skal ske tilbagebetaling af afgift eller godtgørelse, har Skatteforvaltningen ret til, for samme tidsrum, at foretage direkte følgeændringer af tilbagebetalingen, dvs. at der i kravet på tilbagebetaling skal fradrages besparelse i form af fradrag for købsmoms, moms af reguleringsforpligtelser og lønsumsafgift.

Tilbagebetaling kan derudover nægtes, hvis Skatteforvaltningen kan godtgøre, at virksomheden opnår en gevinst (ugrundet berigelse) og størrelsen heraf, ved tilbagebetalingen på grund af overvæltning af afgiften på køberne. Se A.A.15.1 og SKM2012.131.LSR.

Se SFL § 32, stk. 1, nr. 1.

Se A.A.8.2.2.2.2.7. om underkendelse af hidtidig praksis på skatteområdet og A.A.8.2.2.1.2.7. om underkendelse af praksis (ændringer på Skatteforvaltningens initiativ).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2019.192.HR	Det følger af forarbejderne til SFL § 27, stk. 1, nr. 7, at genoptagelsesadgangen kun består i det omfang, den tilsidesatte praksis har fundet anvendelse ved den pågældende skatteansættelse. Højesteret fandt, at afgørelsen af, om der ved en dom fra EU-Domstolen er sket endelig underkendelse af dansk praksis, afhænger af, om den danske praksis reelt svarer til den praksis, som er underkendt ved dommen.
Landsretsdomme
SKM2020.73.ØLR	Retten fandt, at Højesterets tidligere dom efter sit indhold hvilede på en konkret vurdering af forholdene i den pågældende sag, og at Højesterets dom var udtryk for anvendelsen af det almindelige princip om fradrag af moms for erhvervsmæssige udgifter. Retten fandt, at det ikke heroverfor var godtgjort, at der eksisterede en praksis, hvorefter virksomheder blev nægtet fradrag for udgifter til vedligeholdelse af bygninger, uanset om bygningerne måtte anses som en integreret del af erhvervsvirksomheden. På den baggrund fandt retten, at Højesterets tidligere dom ikke udgjorde en underkendelse af hidtidig praksis. Betingelserne i SFL § 32, stk. 1, nr. 1, for ekstraordinær genoptagelse var derfor ikke opfyldt. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Landsskatteretten i to tidligere sager var nået til det modsatte resultat, uden at Skatteministeriet havde indbragt disse for domstolene. Retten fandt heller ikke, at det kunne anses som en fejl, at skattemyndighederne ikke udsendte et genoptagelsescirkulære i anledning af Landsskatterettens tidligere kendelser. Der forelå derfor heller ikke sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse i medfør af SFL § 32, stk. 1, nr. 4.	Stadfæstelse af SKM2018.454.BR.
Byretsdomme
SKM2013.804.BR	Borgerens indkomst var forhøjet vedrørende deltagelse i et K/S. Han klagede ikke over ansættelsen. De andre deltagere i K/S klagede over de tilsvarende forhøjelser og fik medhold i Landsskatteretten. Derefter bad borgeren om ekstraordinær genoptagelse. Retten fandt ikke, at der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 7, da der ikke var tale om en praksisændring, at Landsskatteretten havde truffet samme afgørelse vedrørende de øvrige deltagere i K/S, da det reelt var en afgørelse, der konkret tog stilling til kursen på nogle gældsposter. Retten fandt heller ikke, at der var grundlag for genoptagelse i henhold til SFL § 27, stk. 1, nr. 8, da borgeren ikke var bibragt en berettiget forventning om, at hans afgørelse automatisk ville blive klaget, uden at han skulle foretage sig yderligere.
Landsskatteretskendelser
SKM2012.131.LSR	SKAT havde nægtet virksomheden at få den danske moms tilbagebetalt med henvisning til, at fejlen ikke var berigtiget over for kunderne, hvorfor ML § 52, stk. 7, og overvæltningsbetragtninger førte til, at der ikke kunne ske tilbagebetaling. Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for nægtelse af tilbagebetaling på grundlag af overvæltningsbetragtninger var opfyldt.