Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om afgiftsfritagelse og godtgørelse af afgift.

Afsnittet indeholder:

Afgiftsfritagelse
Godtgørelse af afgift
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Afgiftsfritagelse

Af de afgiftsfritagelser, der fremgår af afsnit E.A.1.7 om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse, gælder for ledningsført vand kun, at oplagshavere kan levere vand uden afgift til

en anden registreret virksomhed efter VANDAL § 5
udlandet
diplomater.

Af praktiske hensyn bliver ordningen med fritagelse for afgift af vand, der leveres til diplomater, administreret som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører vandværkernes opkrævning af vandafgift.

Diplomatiske repræsentationer mv. kan efter ansøgning til Skatteforvaltningen få godtgjort vandafgiften. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket 23.006, der kan fås hos Skatteforvaltningen.

Godtgørelse af afgift

Momsregistrerede virksomheder

Momsregistrerede virksomheder som køber vand, kan som hovedregel få godtgjort afgift af vand i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms (købsmoms) af vandet, se VANDAL § 9. Dette gælder når, vandet er købt til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Der kan derfor ikke tilbagebetales afgift af ledningsført vand, som virksomheden anvender til:

Videresalg
Forbrug i funktionærboliger
Indehaverens og personalets privatforbrug
Formål, der ikke vedrører omsætningen af momspligtige varer/ydelser.

Se også

Se afsnit E.A.7.5.4 om momsregistrerede virksomheder, der kun forsynes fra lokale boringer/brønde.

Udlejning af fast ejendom

Hvis vandet bliver leveret via en ejendomsudlejer/ejendomsadministrator, dvs. at virksomheden ikke selv får en regning direkte fra vandværket for det forbrugte vand, kan ejendomsudlejeren viderefakturere afgiftsbelastningen til lejeren. Dermed får lejer mulighed for at få tilbagebetalt vandafgift, i det omfang lejeren opfylder betingelserne for det.

Godtgørelse af vandafgift af vand, der anvendes i idrætshaller, udstillingshaller og udstillingscentre samt i forsamlingshuse og medborgerhuse, kan ske til frivilligt momsregistrerede udlejningsvirksomheder i samme omfang, som det gælder for godtgørelse af afgift af el, der anvendes i forbindelse med tilsvarende udlejningsvirksomhed. Se SKM2003.175.LSR.

Se også

Se også DJV, afsnit E.A.4.6.3.2 for regler om godtgørelse af elafgift.

Campingpladser og lystbådehavne

Fra 1. januar 2018 kan momsregistrerede campingpladser og momsregistrerede lystbådehavne få tilbagebetalt afgiften på ledningsført vand, når vandet forbruges i gæsternes campingvogne eller lystbåde, og gæsterne betaler en samlet regning for opholdet, som bl.a. dækker vandforbruget. Det afgiftspligtige vand som en momsregistreret campingplads forsyner sine gæsters medbragte campingvogne m.v. med uden særskilt betaling, anses at være forbrugt af campingpladsen. Tilsvarende gælder for en momsregistreret lystbådehavn, der forsyner sine lejeres medbragte lystbåde med afgiftspligtig vand. Det omfattede forbrug af vand har da karakter af virksomheders erhvervsmæssige vandforbrug.

Opgørelse af godtgørelsesberettiget vandafgift

Virksomheder, der efter reglerne kan få tilbagebetalt vandafgift, herunder også afgift efter 90 pct. -reglen, når der er sket efterfakturering af et ledningstab på over 10 pct., skal opgøre det beløb, der kan tilbagebetales. Opgørelsen kan omfatte én eller flere afgiftsperioder efter momsloven. For at dokumentere tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvor størrelsen af afgiften fremgår.

Tilbagebetalingsbeløbet angives i hele kroner i rubrikken "Vandafgift" på virksomhedens momsangivelse. Beløbet må kun vedrøre den pågældende momsregistrerede enhed. Dette indebærer, at fx virksomheder der er delregistreret efter momsloven, skal angive vandafgift for hver enkelt registreret momsenhed.

Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden modregner i sit afgiftstilsvar efter momsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, bliver beløbet udbetalt til virksomheden efter reglerne i OPKL § 12.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2015.700.ØLR	Østre Landsret har den 24. september 2015 stadfæstet byrettens dom af 7. april 2014. Se SKM2014.518.BR neden for. Sagens hovedspørgsmål var, om H1 for perioden fra den 29. marts til den 31. december 2008 opfyldte betingelserne for at få tilbagebetalt el- og vandafgift med 100 pct., uanset at ca. 90 pct. af H1's omsætning bestod af momsfrie passagerindtægter. Landsretten bemærkede, at hverken ordlyden af eller forarbejderne til de dagældende bestemmelser i elafgiftsloven og vandafgiftsloven gav grundlag for at fortolke disse bestemmelser således, at H1, der vedrørende personbefordring ikke havde fradragsret for indgående merværdiafgift men i relation til udenrigspersonbefordring en godtgørelsesret, har været berettiget til tilbagebetaling af el- og vandafgift som påstået. Landsretten bemærkede videre, at H1 ikke havde godtgjort, at der havde bestået en administrativ praksis om fuld tilbagebetaling af el- og vandafgift til transportvirksomhederne. H1 havde derfor ikke krav på et varsel som ved praksisændringer som betingelse for SKATs efteropkrævning af for meget godtgjort elafgift og vandafgift.
Byretsdomme
SKM2015.475.BR	Et selskab H ønskede godtgørelse af el- og vandafgift i forbindelse med drift af et teater. Byretten lagde som ubestridt til grund, at H ikke drev teatervirksomhed, idet teaterproduktionen lå i fire produktionsselskaber. Elforbrug til fremførelse og forevisning på scenen, billetformidling, bar og garderobe m.v. var således ikke godtgørelsesberettiget, jf. ELAL § 11, stk. 2. Byretten fastslog, at det påhvilede H at godtgøre, at betingelserne for tilbagebetaling af el- og vandafgift var opfyldt, jf. ELAL § 11, stk. 1 og 16 og VANDAL § 9, stk. 1 og 2. H var registreret på en adresse, hvor også andre selskaber var registreret. Der var ikke foretaget konkrete målinger af de enkelte selskabers forbrug af el og vand. Da H's eget forbrug af el og vand således ikke var dokumenteret, fandt byretten, at H ikke var berettiget til godtgørelse af el- og vandafgift. Det var uden betydning for resultatet, at H havde udarbejdet en skønsmæssig opgørelse af el refusion.	Se E.A.4.6.3.2 og E.A.4.6.13.4 om godtgørelse af elafgift.
SKM2014.518.BR	Efter vandafgiftslovens § 9, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt vandafgiften efter loven af det af virksomheden forbrugte vand. Efter § 9, stk. 3 tilbagebetales afgiften i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms af vand. Byretten tiltrådte, at virksomheder, der kunne få godtgørelse af moms i relation til udgifterne i forbindelse med udenrigspersonbefordring (dagældende ML § 45, stk. 3) ikke ved anvendelsen af vandafgiftslovenes bestemmelser, kunne anses for at have opnået fradragsret for moms. Byretten tiltrådte derfor, at der ikke var krav på godtgørelse af vandafgift i det omfang, der var ydet godtgørelse af moms efter ML § 45, stk. 3. Retsanvendelsen i byrettens dom svarer til retsanvendelsen i SKM2009.466.VLR. Momsfradrag og momsgodtgørelse er ikke synonyme begreber.	I SKM2015.700.ØLR blev Byrettens afgørelse stadfæstet af Østre Landsret.
Landsskatteretskendelser
SKM2003.175.LSR	Landsskatteretten fandt, at tilbagebetaling af vandafgift skal administreres efter samme retningslinjer, som gælder for tilbagebetaling af elafgift. Herefter fandtes en idrætshal, der var frivillig momsregistreret, berettiget til tilbagebetaling af vandafgift.
Skatterådet
SKM2017.422.SR	Skatterådet bekræftede, at spørger kunne anses for at være forbrugeren af ledningsført vand efter vandafgiftsloven ved fremstilling af henholdsvis teknisk damp, isvand og ionbyttet vand, hvorfor spørger var godtgørelsesberettiget for afgiften af det forbrugte vand.