Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål, lovgrundlag og historik.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Formål
• Lovgrundlag
• Historik.

Regel

Der er afgift på visse klorerede opløsningsmidler, se KLORAL § 1.

Der skal også betales dækningsafgift af afgiftspligtige klorerede opløsningsmidler, når opløsningsmidlet indgår i en i øvrigt afgiftsfri vare med en koncentration på over 1 vægtprocent. Se KLORAL § 18.

Virksomhederne skal beregne og betale afgiften ved udlevering af varen eller ved indførsel til landet. Afgiftspligten omfatter også udlevering af genindvundne afgiftspligtige opløsningsmidler.

Bagatelgrænse

Virksomheder, der fremstiller, modtager fra udlandet eller med henblik på salg genindvinder afgiftspligtige opløsningsmidler behøver dog ikke lade sig registrere eller betale afgift, hvis mængden af de afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt, se KLORAL § 2, stk. 3 og E.A.7.8.4.

Se også

Se også afsnit E.A.1.2 om systematik for punktafgiftsområdet vedrørende dækningsafgift.

Formål

Formålet med afgiften er at pålægge forbruget af klorerede opløsningsmidler en afgift.

Lovgrundlag

Reglerne om afgift af visse klorerede opløsningsmidler står i lovbekendtgørelse nr. 847 af 9. juni 2020 (KLORAL) med senere ændringer.

Historik

Afgiften på visse klorerede opløsningsmidler blev indført med lov nr. 415 af 14. juni 1995 med virkning fra 1. januar 1996.

Afgiften var et led i den daværende regerings plan om i højere grad at inddrage afgiftspolitikken i miljøindsatsen. I bemærkningerne til lovforslaget står der, at de tre klorerede opløsningsmidler, der blev gjort afgiftspligtige, dækkede 95 pct. af forbruget af nye (det vil sige ikke genindvundne) opløsningsmidler.