Faglige nyheder A.C.2 Kontrolbestemmelser Skattekontrolloven, Lov nr. 1535 af 19. december 2017 om skattekontrol, trådte i kraft den 1. januar 2019. Samtidigt ophævedes skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer. Den juridiske vejledning er som følge heraf fra og med version 2019-1 ændret på en række punkter. En lang række af bestemmelserne i den tidligere skattekontrollov er videreført i den nye skattekontrollov, i visse tilfælde med ændringer af redaktionel karakter. Desuden er gældende praksis i en række tilfælde blevet lovfæstet. Der er dog også sket ændringer og præciseringer i forhold til den tidligere gældende lov, ligesom en række bestemmelser er ophævet og således ikke videreført. Der er sket en systematisk opdeling af loven, så den bliver mere tilgængelig: Afsnit I - Kapitel 1 angår den almindelige pligt til at give Skatteforvaltningen oplysninger om den skattepligtige indkomst, og
- Kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4 angår de særlige oplysningspligter, som påhviler visse skattepligtige at afgive i eller sammen med oplysningsskemaet, samt opbevaring af visse oplysninger.
Afsnit II - Kapitel 5 angår den skattepligtiges egen oplysningspligt efter anmodning
- Kapitel 6 tredjemands oplysningspligt efter anmodning samt tilsyn med nedskrivninger og hensættelser i finansielle virksomheder m.v.
- Kapitel 7 samler bestemmelser om udveksling af oplysninger, registre og udlevering af oplysninger til kreditvurdering.
Afsnit III - Kapital 8 indeholder regler om administrative retsfølger af den manglende opfyldelse af en oplysningspligt
- Kapitel 9 og kapital 10 indeholder regler om straf og straffeproces.
Afsnit IV - Kapital 11 indeholder regler om ikrafttræden m.v.
Skattekontrolloven er indarbejdet i Den juridiske vejledning i afsnit A.C.2.1. De enkelte bestemmelser i skattekontrolloven er omtalt med udgangspunkt i forarbejderne til loven, samt med udgangspunkt i foreliggende praksis, hvor der er tale om en videreførelse af gældende ret. Der er i forbindelse med omtalen af den enkelte bestemmelse angivet, dels i et oversigtsskema, dels i teksten, hvorvidt der er tale om videreførelse af gældende ret, eller om der er sket en ændring. Overgangsbestemmelserne i loven er omtalt i afsnit A.C.2.1.1.2. De forvaltningsretlige grundsætninger og kontrolarbejdet Det er fremhævet i forarbejderne til skattekontrolloven, at Skatteforvaltningen skal anvende de forvaltningsretlige grundsætninger om væsentlighed og proportionalitet ved brug af kontrolbeføjelserne. Det er endvidere fremhævet i forarbejderne, at Skatteforvaltningen i forbindelse med en anmodning om oplysninger skal give en begrundelse for, hvorfor oplysningerne er nødvendige for skattekontrollen. En anmodning om indsendelse af materiale vil endvidere skulle konkretiseres. De forvaltningsretlige grundsætninger er omtalt i afsnit A.C.2.1.1.1. Vejledningen er opdateret med følgende love mv.: Der er vedtaget følgende ændringer af kildeskatteloven, hvor loven træder i kraft den 1. juli 2021: - Lov nr. 789 af 4. maj 2021 om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love.
- Lov nr. 1179 af 8. juni 2021 om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love.
- Lov nr. 1181 af 8. juni 2021 om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven og ligningsloven.
Der er vedtaget følgende ændringer af skattekontrolloven og øvrige kontrolbestemmelser, hvor loven træder i kraft den 1. juli 2021: - Lov nr. 789 af 4. maj 2021 om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love.
Oversigt over indarbejdede afgørelser A.C.3 Straffeproces Vejledningen er ajourført, og der er foretaget en række sproglige ændringer og præciseringer. Bøder for ikke at indsende oplysninger Ved lov nr. 789 af 4. maj 2021 med ikrafttrædelse den 1. juli 2021 er der indført en række stort set enslydende straffebestemmelser i otte love (skattekontrolloven, momsloven, kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, skatteindberetningsloven og toldloven). Efter straffebestemmelserne kan det medføre bødestraf, hvis et påbud eller pålæg om at indsende oplysninger ikke efterkommes. Reglerne er ved 2021-2-opdateringen beskrevet i afsnit A.C.3.2.1.12 Straffebestemmelser for manglende indsendelse af oplysninger og i afsnit A.C.3.5.3.14 Bødeniveau for manglende indsendelse af oplysninger. EU's moderniserede pengeforordning Ved lov nr. 1061 af 1. juni 2021 er toldloven tilpasset til den moderniserede pengeforordning om kontrol med likvide midler, der føres ind og ud af Unionen. Det kan som hidtil medføre bødestraf, hvis personer, der medbringer likvide midler over beløbsgrænsen, ikke angiver midlerne til told- og skatteforvaltningen. Ved uledsagede likvide midler er der ikke længere pligt til at angive efter toldloven, men told- og skatteforvaltningen kan kræve en indberetningsangivelse inden for en frist på 30 dage. Hvis påbuddet ikke efterleves, kan det medføre bødestraf. Afsnit A.C.3.5.2.3.3 Beregning af bøde ved likvide midler, der ikke angives til told- og skatteforvaltningen, er opdateret i forhold til de tilrettede regler. Prøvesager I lovforslag, der indeholder nye straffebestemmelser eller en beskrivelse af et politisk ønske om at hæve et hidtidigt sanktionsniveau for overtrædelse af skatte-, told- eller afgiftslovgivningen, har det ønskede bødeniveau de senere år været beskrevet i bemærkningerne til lovforslagene. Rigsadvokaten har tiltrådt, at det fremadrettet ikke er påkrævet at føre prøvesager, hvis det ønskede bødeniveau er klart beskrevet i bemærkningerne til et lovforslag, medmindre bemærkningerne lægger op til, at der skal gennemføres prøvesager, før sagerne kan behandles administrativt af Skattestyrelsen. Dette er omtalt i afsnit A.C.3.1.1 Kompetencen til at afslutte en straffesag og afsnit A.C.3.5.3.1 Generelt om ordensbøder. Sager om overtrædelse af colalovgivningen I afsnit A.C.3.5.3.3 Skærpede bøder ved overtrædelse af colalovgivningen er det indarbejdet, at Rigsadvokaten har godkendt, at også sager om anden-, tredje-, fjerdegangsovertrædelser osv. kan afsluttes af Skattestyrelsen med bødeforlæg. Henstillinger Henstillinger bruges ikke længere af Skattestyrelsens straffesagsenheder. Det gælder for straffesager, der bliver afsluttet 1. juli 2020 eller senere. Omtale af brugen af henstillinger er derfor udgået ved 2020-2-opdateringen. Det gælder særligt afsnit A.C.3.6.4 Anvendelse af henstilling, men også andre steder i afsnit A.C.3, hvor brug af henstillinger tidligere har været omtalt. DAC 6 Omtale af straffebestemmelser og bødeniveau ved overtrædelse af DAC6 - bekendtgørelsen (BEK nr. 1634 af 27/12/2019) er indsat i afsnit A.C.3.2.1.4.4 (straffebestemmelser) og afsnit A.C.3.5.3.13 (bødeniveau). Se også Se også afsnit A.B.1.2.9 om DAC 6 (indberetning af grænseoverskridende ordninger). Skærpede sanktioner for overtrædelse af punktafgiftslovgivningen I afsnit A.C.3.5.2.2, Beregning af normalbøder i punktafgiftslovgivningen, er der ved 2020-1-opdateringen indsat henvisning til lov nr. 1126 af 19. november 2019 (om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love). Der skal føres prøvesager for at få fastlagt et ændret bødeniveau for overtrædelse af punktafgiftslovgivningen begået 1. januar 2020 eller senere, så bøderne kommer til at svare til bøder for overtrædelse af skattekontrolloven m.v. Grænsen for frihedsstraf er uændret 100.000 kr. i sager om forsætlig unddragelse af punktafgifter. Ny skattekontrollov Vejledningen blev ved 2019-1-opdateringen opdateret med følgende love: Der blev foretaget konsekvensrettelser som følge af SKL og SIL. Straffebestemmelserne i den hidtidige skattekontrollov er fortsat gældende for overtrædelser, der vedrører indkomstår til og med 2017. SKL-Lbk 1264 Når der i A.C.3 henvises til den tidligere skattekontrollov, er henvisningen SKL-Lbk 1264 (for lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013). |