Indhold
Dette afsnit indeholder en oversigt over kompetence og klage.
- Kompetence og klage i opkrævnings- og inddrivelsesfasen
- Kompetence og klage ved afgørelse om forældelse af sagsomkostninger
- Kompetence og klage ved skattekrav
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Kompetence og klage i opkrævnings- og inddrivelsesfasen
I opkrævningsfasen har opkrævningsmyndigheden, som fordringshaveren, kompetencen til at træffe afgørelse om forældelse.
I inddrivelsesfasen har RIM kompetencen til at træffe afgørelse om forældelse. Se INDOG § 3. Det kan i særlige tilfælde være nødvendigt, at RIM indhenter oplysninger hos fordringshaveren eller foretager høring hos fordringshaveren. Det kan være nødvendigt, hvor indsigelse eller spørgsmålet om forældelse vedrører begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen eller fx spørgsmålet om henstand ydet af fordringshaveren.
Skyldnerens indsigelse om, at en fordring er forældet, skal senest fremsættes i forbindelse med en klage over eller indsigelse imod det første forældelsesafbrydende skridt, der foretages af RIM efter det tidspunkt, hvor forældelsen ifølge skyldneren er indtrådt. Skyldnerens indsigelse bortfalder, hvis den ikke fremsættes som ovenfor anført. Se INDOG § 18a, stk. 10.
Klage over afgørelser truffet af RIM efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, afgøres af Skatteankestyrelsen. Se INDOG § 17. Se endvidere bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014, § 1, stk. 2, som fastsat i medfør af SFL § 35 b, stk. 3.
Hvis indsigelse om forældelse fremsættes under en udlægsforretning, er fogedretten klageinstans. Se SKINDL § 6.
Se også afsnit G.A.2.2 om klager på inddrivelsesområdet.
Kompetence og klage ved afgørelse om forældelse af sagsomkostninger
Justitsministeriet er den kompetente klagemyndighed for afgørelse om forældelse af krav på sagsomkostninger omfattet af kapitel 9 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.
SKAT traf afgørelse om, at gæld vedrørende sagsomkostninger i form af et forsvarersalær ikke var forældet. SKAT havde givet klageadgang til Skatteankestyrelsen, der i SKM2014.796.SANST traf afgørelse om, at gælden vedrørende sagsomkostningerne var forældet. Rette klageinstans for sagsomkostninger var imidlertid Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, idet afgørelsen var omfattet af kapitel 9 bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skatteankestyrelsen traf derfor efterfølgende afgørelse om, at styrelsens afgørelse, refereret i SKM2014.796.SANST var ugyldig, idet Skatteankestyrelsen ikke var den kompetente klagemyndighed. Se SKM2014.861.SANST.
Kompetence og klage ved afgørelse om forældelse af skattekrav
Skattestyrelsen er kompetent til at træffe afgørelse om forældelse af skatte- og afgiftskrav. En afgørelse om forældelse, truffet af Skattestyrelsen som fordringshaver, er omfattet af kravet om sagsfremstilling. Se SFL § 19, stk. 1 og stk. 5 modsætningsvist. Se SKM2014.472.LSR, hvor Landsskatteretten erklærede Skatteforvaltningens afgørelse om forældelse for ugyldig, idet den ikke opfyldte kravet om sagsfremstilling.
Afgørelse om forældelse af skatte- og afgiftskrav kan påklages til Landsskatteretten. Se SFL § 35 b, stk. 2. Klage indgives til Skatteankeforvaltningen. Se SFL § 35 a, stk. 1.
Kompetence og klage vedr. formueretlige tilbagebetalingskrav
Afgørelse om forældelse af skatte- og afgiftskrav, der kan karakteriseres som formueretlige tilbagebetalingskrav efter principperne om condictio indebiti, kan ikke påklages til Landsskatteretten. Se SKM2019.563.ØLR.
Se også afsnit
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsretsafgørelse |
| SKM2019.563.ØLR | En række virksomheder var opkrævet smørolieafgift i perioden 1993-2001. Det viste sig efterfølgende, at afgiften var i strid med EU-retten. SKAT afviste virksomhedernes krav om tilbagebetaling med henvisning til, at de var forældede. Virksomhederne påklagede SKATs afvisning til Landsskatteretten, der imidlertid afviste klagerne med den begrundelse, at de ikke var rette klageinstans. Virksomhederne indbragte herefter sagerne for domstolene. Landsretten fandt, at virksomhedernes krav måtte klassificeres som formueretlige tilbagebetalingskrav efter principperne om condictio indebiti, og at SKATs beslutning om at afvise kravene ikke havde karakter af forvaltningsretlige afgørelser. Beslutningerne kunne derfor ikke påklages til Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens regler. | |
| Landsskatteretskendelser |
| SKM2014.472.LSR | Afgørelse om forældelse var ugyldig på grund af manglende sagsfremstilling. | |
| SKM2014.861.SANST | Justitsministeriet var rette klageinstans ved afgørelse om forældelse af sagsomkostninger. | Tidligere SKM2014.796.SANST |