Indhold

Dette afsnit beskriver begrænsninger i udlodning med succession i fast ejendom.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Undtagelse.

Se afsnit C.E.14 om definition af udlodning og succession.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Hovedregel

Som udgangspunkt skal fortjeneste ved udlodning af fast ejendom beskattes på samme måde som fortjeneste ved salg. Se DBSL § 29, stk. 2, 1. pkt.

Når fortjenesten skal indgå i bobeskatningsindkomsten, er succession udelukket.

Der kan kun succederes i fast ejendom

  • i det omfang ejendommen blev anvendt i afdødes eller en længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed eller
  • i hele ejendomsavancen, når mere end halvdelen af ejendommen blev anvendt i afdødes eller den længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomhedx.x

►Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end bortforpagtning af landbrugsejendomme anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed, jf. DBSL § 29, stk. 2.

Det bemærkes i denne forbindelse, at den lovændring, hvorved henvisningen i DBSL § 29, stk. 2, blev ændret fra vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, til ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, er trådt i kraft 1. januar 2018 og har virkning fra og med det skatteår henholdsvis det indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, jf. lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 22, stk. 1 og 12, som senest ændret ved lov nr. 1729 af 27. december 2018.◄

Bemærk

Det er ikke muligt at succedere i ejendomme, der benyttes til privat beboelse. Hvis ejendommen omfattes af EBL § 8 (parcelhusreglen) er fortjenesten ikke skattepligtig, og hvis ejendommen omfattes af EBL § 9 (stuehuse og blandede ejendomme), er fortjenesten kun delvis skattepligtig. Se DBSL § 27, stk. 2x,x og afsnit C.E.3.3.4.2 om dødsboets salg - der ikke er udlodning - af ejendom omfattet af EBL.

Se også

Se xogsåx afsnit

  • C.E.3.4.3.4 om udlodning til nære slægtninge mv.
  • C.E.3.4.3.5 om udlodning til modtagere, der ikke er nære slægtninge mv.
  • C.E.3.4.3.6 om udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark

Undtagelse

Hovedreglen om tvungen beskatning af fortjeneste ved udlodning af ejendom i bobeskatningsperioden gælder ikke for

  • den længstlevende ægtefælle - se DBSL § 29, stk. 5
  • næringsejendomme, fordi fortjeneste og tab er omfattet af SL § 4 a (næringsvirksomhed).