Indhold
Dette afsnit handler om udtagning af immaterielle goder.
Afsnittet indeholder:
Se også
Se også:
Formål
►For at sikre en uændret retstilstand for immaterielle goder i forbindelse med ophævelsen den 1. juli 2021 af den indtil da gældende ML § 8, stk. 2, er der ved § 4, nr. 5, i lov nr. 1295 af 5. december 2019 indsat et nyt stk. 3 i ML § 5, hvorefter udtagning af immaterielle goder til formål som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser, sidestilles med levering mod vederlag, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af godet.◄
►Om den før 1. juli 2021 gældende ML § 8, stk. 2, se Den juridiske vejledning 2021-1.◄
Bestemmelsens formål svarer i vidt omfang til formålet med ML § 43, stk. 2, nr. 4. Se evt. D.A.11.7.4.4.
Regel
►Udtagning af immaterielle goder er sidestillet med levering mod vederlag, når de bliver taget i anvendelse til formål, der ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Det er dog en betingelse, at der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. af de pågældende ydelser (immaterielle goder). Se ML § 5, stk. 3.◄
Om formål, der ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser, se "Ikke-registreringspligtige aktiviteter", "Personalets private brug" og "Privat brug for virksomhedens indehaver" i D.A.4.3.5.
Som eksempler på immaterielle goder kan nævnes hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder. Se evt. D.A.6.2.6.3.