Indhold
Afsnittet handler om anvendelsesområdet, for reglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktionsbehandling.
Afsnittet indeholder:
- Konkurs eller rekonstruktionsbehandling
- Kun fysiske personer kan anvende reglerne
- Erhvervsmæssig virksomhed
Konkurs eller rekonstruktionsbehandling
Konkurslovens kapitel 29 indeholder reglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktionsbehandling.
I forbindelse med konkurs
Det primære anvendelsesområde for reglerne er, når gældssaneringen udspringer af en konkursbehandling. Reglerne anvendes således, hvis en skyldner indgiver begæring om gældssanering, inden skifteretten indkalder til afsluttende skiftesamling i et konkursbo, og konkursbehandlingen vedrører
- skyldneren
- skyldnerens ægtefælle eller samlever, hvis skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for gæld, som ægtefællen eller samleveren har pådraget sig ved erhvervsmæssig virksomhed, eller
- et selskab, hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for selskabets gæld.
Se konkurslovens § 231, stk. 1.
Muligheden for gældssanering gælder, uanset om boet sluttes efter konkurslovens § 143, hvor der ingen midler er i boet, eller med regnskab og udlodning efter konkurslovens § 151-152.
Skifteretten kan undtagelsesvist anvende reglerne i konkurslovens kapitel 29, selvom skyldneren indgiver begæring på et senere tidspunkt end boets afsluttende skiftesamling. Se konkurslovens § 231, stk. 4.
Særligt i forhold til ægteskab og/eller samliv
Kendelse om gældssanering i forbindelse med hæftelse for ægtefællens / samleverens gæld er betinget af, at ægteskabet og/eller samlivet bestod enten på det tidspunkt, hvor skyldneren påtog sig at hæfte for den erhvervsmæssige gæld, eller består på det tidspunkt, hvor skyldneren indgiver begæring om gældssanering i forbindelse med konkurs.
I forbindelse med rekonstruktion
Reglerne i konkurslovens kapitel 29 kan desuden anvendes, hvis en skyldner indgiver begæring om gældssanering inden fire uger efter stadfæstelsen af et rekonstruktionsforslag. Rekonstruktionsforslaget skal indeholde bestemmelse om tvangsakkord for et selskab, hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for selskabets gæld. Se konkurslovens § 231, stk. 2.
Øvrige situationer
Gældssanering efter de lempeligere regler i konkurslovens kapitel 29 kan desuden komme på tale, hvis
- skyldnerens bo, efter at der er indgivet begæring om gældssanering, tages under konkursbehandling
- skyldneren indgiver begæring om gældssanering, og der samtidig efter reglerne i konkurslovens kapitel 29 behandles en begæring om gældssanering for skyldnerens ægtefælle eller samlever.
Se konkurslovens § 231, stk. 3. nr. 1-2.
Bestemmelsen i konkurslovens § 231, stk. 3, nr. 2, skal sikre, at der i de såkaldte "dobbeltsaneringssager", dvs. den situation, at begge ægtefæller eller samlevere får behandlet en ansøgning om gældssanering på samme tidspunkt, er mulighed for, at begge ansøgeres begæringer om gældssanering kan behandles efter de samme regler. Kendelse om gældssanering i forbindelse med konkurs kan kun afsiges efter denne bestemmelse, hvis parterne på kendelsestidspunktet har fælles husstand, og der derfor skal udarbejdes et fælles husstandsbudget.
Kun fysiske personer kan anvende reglerne
Ligesom ved "almindelig" gældssanering kan gældssanering efter reglerne i konkurslovens kapitel 29 kun afsiges for fysiske personer. Se konkurslovens § 231 a, stk. 7.
Erhvervsmæssig virksomhed
Hvis skyldners gæld ikke i det væsentligste stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, kan skyldneren kun under særlige omstændigheder meddeles gældssanering efter reglerne om gældssanering i konkurs. Se konkurslovens § 231 b.
Er en lønmodtager under konkursbehandling, og er skyldnerens gæld i det væsentligste ikke-erhvervsmæssig, bør den pågældende i relation til en gældssanering ikke behandles anderledes end den skyldner, som ikke er gået konkurs. Udgangspunktet er derfor i denne situation, at der ikke kan meddeles gældssanering i konkurs på lempeligere betingelser og vilkår, end hvad der følger af reglerne om gældssanering uden for konkurs i konkurslovens kapitel 25-28 (de "almindelige" regler om gældssanering). Dette medfører bl.a., at der for den konkursramte lønmodtager, der ikke i det væsentligste har erhvervsmæssig gæld, normalt må stilles krav om, at skyldneren har afklarede økonomiske forhold, og at skyldneren skal afdrage på gælden i 5 år efter kendelsen om gældssanering.
Stammer skyldnerens gæld fra en kautionsforpligtelse for erhvervsmæssig gæld, må den betragtes som erhvervsmæssig i denne sammenhæng. Se konkurslovens § 231, stk. 1, nr. 2 og 3.
Det er uden betydning, om den uoverskuelige gældsbyrde stammer fra en erhvervsvirksomhed, som er drevet i skyldnerens eget navn eller i ægtefællens eller samleverens navn. Se konkurslovens § 231, stk. 1, nr. 2. Den erhvervsmæssige virksomhed skal have været ægtefællens eller samleverens hovedbeskæftigelse.
Som bestemmelsen er udformet, er der mulighed for undtagelsesvist at anvende reglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs, selvom skyldnerens gæld ikke i det væsentligste er erhvervsmæssig. Undtagelsesbestemmelsen har navnlig til hensigt at sikre, at de betingelser, der gælder for gældssanering i forbindelse med konkurs, også kan gælde i tilfælde, hvor der samtidig behandles gældssaneringssag for to ægtefæller eller samlevere, hvoraf det kun er den ene, der i det væsentligste har erhvervsmæssig gæld. I modsat fald ville der kunne opstå situationer, hvor ægtefæller eller samlevere, som samtidig søger om gældssanering, skulle behandles efter forskellige regler.
Hobbyvirksomhed mv.
Virksomheder af mere hobbybetonet karakter giver ikke skyldneren eller dennes ægtefælle eller samlever mulighed for at få gældssanering efter reglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs.
Det samme gælder i de tilfælde, hvor en lønmodtager har pådraget sig gæld ved fejlslagne investeringsprojekter, f.eks. ved tegning af anparter uden sammenhæng med skyldnerens erhvervsudøvelse.
Bestemmelsen stiller krav om, at skyldnerens gæld hovedsageligt skal stamme fra erhvervsmæssig virksomhed eller sikkerhedsstillelse herfor. Stammer gælden ikke i det væsentlige fra sådanne forpligtelser, men har gælden derimod karakter af forbrugsgæld eller lignende, er skyldneren henvist til at søge gældssanering efter de almindelige gældssaneringsregler.
Forskellige gældsposter
I de tilfælde, hvor skyldnerens gæld er af "blandet" karakter, så der både eksisterer gæld, som har karakter af forbrugsgæld, og gæld fra erhvervsmæssig virksomhed eller sikkerhedsstillelse herfor, beror det på en konkret vurdering, om kravet er opfyldt. Ved denne vurdering må der foretages en konkret afvejning af størrelsen af den gæld, som knytter sig til den erhvervsmæssige virksomhed og skyldnerens øvrige gæld. Herunder må der foretages en vurdering af, om skyldneren eller dennes nærtstående har trukket store lønindtægter ud af en virksomhed etableret i selskabsform, og om en personligt ejet virksomheds kassekredit har været anvendt til køb af private forbrugsgoder eller almindelige dagligdagsindkøb uden forbindelse til virksomhedens drift og lignende.
Betingelsen er sædvanligvis opfyldt, hvis væsentligt mere end halvdelen af skyldnerens gæld stammer fra erhvervsvirksomhed.