Indhold

Dette afsnit handler om indeholdelse af udbytteskat.

Afsnittet indeholder:

  • Indeholdelsespligt
  • Egne aktier og andele
  • Andre undtagelser
  • Udbytteskat på 22 %
  • Udbytteskat på 15 %
  • Særligt for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
  • Særligt for investeringsselskaber
  • Særligt for kontoførende investeringsforeninger
  • ►Særligt for udbytte til modtagere, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i lande på EU’s sortliste over skattely◄

Indeholdelsespligt

Selskaber eller foreninger m.v. skal indeholde udbytteskat på 27 pct. af det samlede udbytte i forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele. Se KSL § 65, stk. 1.

►Dette gælder dog ikke, hvis andet følger af KSL § 65, stk. 2, 4-6, 13-14 eller af regler, der er fastsat i medfør af KSL § 65, stk. 3. Se KSL § 65, stk. 1, som ændret ved § 2 i lov nr. 788 af 4. maj 2021 og § 5 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021.◄

Indeholdelsespligten gælder kun for selskaber eller foreninger m.v., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a. Se KSL § 65, stk. 1.

►Opkøb af egne aktier eller andele sidestilles med en beslutning om udbetaling eller godskrivning. Se KSL § 65, stk. 1.

Beløb omfattet af LL § 16 A, stk. 2 x(som ændret ved § 5 i lov nr. 1836 af 8. december 2020)◄, og udlodning af likvidationsprovenu foretaget i kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når en af betingelserne i LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er opfyldt, henregnes til udbytte. Se KSL § 65, stk. 1.x

Indeholdelsen går forud for andre krav mod det pågældende udbytte, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. Se KSL § 46, stk. 3 og KSL § 65, stk. 1.

Egne aktier og andele

Der skal ikke indeholdes udbytteskat i udbytte af selskabets egne aktier eller andele. Se KSL § 65, stk. 2.

Andre undtagelser

Der skal ikke indeholdes udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten efter SEL § 2, stk. 1, litra c ►(som ændret ved § 1 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021)◄. Se KSL § 65, stk. 4.

Der skal heller ikke ske indeholdelse i udbytte m.v., der er skattefrit for modtageren i henhold til LL § 16 A, stk. 4, nr. 2, eller LL § 16 B, stk. 5. Se KSL § 65, stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst, og om offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 3.

Reglerne findes i KSLbek kap. 9.

►Skatteministeren kan desuden fastsætte regler om nødvendig dokumentation for foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat efter SEL § 2, stk. 1, litra c, 9. pkt (som ændret ved § 1 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021). Se KSL § 65, stk. 3, som ændret ved § 5 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021.◄

Skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at der enten slet ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal foretages indeholdelse med en sats, der er mindre end ►22◄ pct., hvis Danmark og den stat, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende, har aftalt i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, at udbyttebetalinger fra kilder her i landet til modtagere i den pågældende stat ikke kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er lavere end ►22◄ pct. Se KSL § 65 C, stk. 2, og KSL § 65, stk. 3.

Udbytteskat på 22 pct.

Der kan indeholdes udbytteskat på 22 pct. af udbytte af aktier eller andele, som modtages af selskaber og foreninger m.v. og fonde m.v., der er skattepligtige efter SEL § 1 eller FBL. Se KSL § 65, stk. 6.

Uanset dette kan der af udbytte af skattefri porteføljeaktier efter SEL § 13, stk. 2 ►(som ændret ved § 1 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021)◄, indeholdes 15,4 pct. udbytteskat. Se KSL § 65, stk. 6.

Udbytteskat på 15 pct.

►Der kan indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier og andele, som modtages af et dansk investeringsselskab efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19 (som ændret ved § 2 i lov nr. 531 af 27. marts 2021), eller et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c (som ændret ved § 1 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021). Se KSL § 65, stk. 6, som ændret ved § 2 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021.

Der kan desuden indeholdes udbytteskat på 15 pct. af udbytte og andele, når modtageren af udbyttet er en forening m.v., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6 (som ændret ved § 2 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021). Se KSL § 65, stk. 6, som ændret ved § 5 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021. Indeholdelse med den nedsatte sats vil forudsætte, at skatteministeren fastsætter regler om dokumentation for, at en sådan indeholdelse kan finde sted.◄

Særligt for investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, som er omfattet af► SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c (som ændret ved § 1 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021)◄, skal indeholde udbytteskat på 27 pct. af det samlede udbytte ved udbetaling eller godskrivning af udbytte. Se KSL § 65, stk. 7.

Dette gælder dog ikke, hvis andet følger af KSL § 65, stk. 6, ►1., 4. og 5. pkt., eller stk. 8 eller af regler, der er fastsat i medfør af KSL § 65, stk. 3◄. Se KSL § 65, stk. 7, ►som ændret ved § 2 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021◄.

Der skal heller ikke indeholdes udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, som er omfattet af► SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, (som ændret ved § 1 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021)◄, der udelukkende investerer i:

  • fordringer omfattet af kursgevinstloven,

  • aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration,

  • afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og

  • beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af LL § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse.

Se KSL § 65, stk. 8. ►Bemærk, at LL § 16 C er ændret ved § 8 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021 og § 3 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021.◄

►Der skal desuden ikke indeholdes udbytteskat af udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c (som ændret ved § 1 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021), når udbyttemodtageren er enten et dansk investeringsselskab efter SEL § 3, stk. 1, nr. 19 (som ændret ved § 2 i lov nr. 531 af 27. marts 2021), eller et andet dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c (som ændret ved § 1 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021). 

Der skal for disse investeringsinstitutter heller ikke indeholdes udbytteskat af udbytte af egne aktier.

Se KSL § 65, stk. 8, som ændret ved § 2 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021.◄

Indeholdelsen går forud for andre krav mod det pågældende udbytte, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. Se KSL § 46, stk. 3, og KSL § 65, stk. 7.

Særligt for investeringsselskaber

Investeringsselskaber, der er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19 ►(som ændret ved § 2 i lov nr. 531 af 27. marts 2021)◄, skal indeholde udbytteskat på 27 pct. af det samlede udbytte ved udbetaling eller godskrivning af udbytte. 

Dette gælder dog ikke, hvis andet følger af KSL § 65, stk. 6, ►1., 4. og 5. pkt., eller af regler der er fastsat i medfør af KSL § 65, stk. 3◄.

Se KSL § 65, stk. 9, ►som ændret ved § 2 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021◄.

Der skal ikke indeholdes udbytteskat af udbytte fra investeringsselskaber, der er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, til investeringsselskaber omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19, ►eller til et investeringsinstitut med minimumsbeskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c◄. Se KSL § 65, stk. 10►, som ændret ved § 2 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021. SEL § 3, stk. 1, nr. 19, er desuden ændret ved § 2 i lov nr. 531 af 27. marts 2021 og SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, er ændret ved § 1 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021.◄

Der skal heller ikke indeholdes udbytteskat i udbytte af et investeringsselskabs egne aktier, hvis investeringsselskabet er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19 ►(som ændret ved § 2 i lov nr. 531 af 27. marts 2021)◄. Se KSL § 65, stk. 10.

Særligt for kontoførende investeringsforeninger

En kontoførende investeringsforening skal indeholde udbytteskat efter reglerne i ►KSL § 65, stk. 1, 7 eller 9, medmindre andet er følger af KSL § 65, stk. 2, 4, 5, 8 eller 10, eller af regler fastsat i medfør af KSL § 65, stk. 3◄. Se KSL § 65, stk. 11, ►som ændret ved § 5 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021◄.

Dette gælder kun, hvis den kontoførende investeringsforening erhverver ret til udbytte, hvori der ikke skal indeholdes udbytteskat efter regler, ►som er fastsat i medfør af KSL § 65, stk. 3, eller hvori der indeholdes udbytteskat efter KSL § 65, stk. 6, 1. pkt◄. Se KSL § 65, stk. ►11, som ændret ved § 5 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021◄.

I disse tilfælde forfalder udbytteskatten til betaling på tidspunktet for retserhvervelsen. Reglerne i KSL § 66 finder tilsvarende anvendelse. Se KSL § 65, stk. ►11, som ændret ved § 5 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021◄. Reglerne i KSL § 66 er beskrevet i afsnit A.B.4.1.4.1.2.

►Særligt for udbytte til modtagere, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i lande på EU’s sortliste over skattely

Der skal indeholdes 44 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier omfattet af ABL §§ 4, 4 A eller 4 B, når udbyttemodtageren er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de lande, der er anført i LL § 5 H, stk. 2, som indsat ved § 1 i lov nr. 788 af 4. maj 2021. Dette gælder også, hvis modtageren af udbyttet ikke er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de lande, der er anført i LL § 5 H, stk. 2, men udbyttemodtageren ikke er udbyttets retmæssige ejer, og udbyttet videreføres til en modtager, som er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de lande, der er anført i LL § 5 H, stk. 2. Se KSL § 65, stk. 13, og LL § 5 H, stk. 2, som indsat ved §§ 1 og 2 i lov nr. 788 af 4. maj 2021.

Der skal dog ikke indeholdes 44 pct. i udbytteskat, hvis den indeholdelsespligtige godtgør, at udbyttets retmæssige ejer er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, der er med-lem af EU eller EØS, eller som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Se KSL § 65, stk. 14, som indsat ved § 2 i lov nr. 788 af 4. maj 2021.◄