Den, der har foretaget en uretmæssig parkering eller standsning, hæfter for parkerings- og standsningsafgiften. Bliver afgiften ikke betalt inden en nærmere fastsat frist, hæfter køretøjets ejer eller bruger også for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet.
Det fremgår af Motorregistret, hvem der er ejer og/eller bruger af køretøjer.
Bestemmelserne om hæftelse for afgifterne fremgår af færdselslovens § 121, stk. 4 og hæftelse for afgiftspålæg udstedt af en kommune fremgår af færdselslovens § 122a, stk. 4 (tidligere stk. 3 men ændret til stk. 4 ved lov om ændring af færdselsloven nr. 1559 af 18.12.2018 i § 1, nr. 7. Ordlyden af bestemmelsen er den samme, som i det tidligere stk. 3).