Momsregistrerede virksomheder kan kun fradrage momsen af virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms efter ML § 13, jf. ML § 37, stk. 1. Der er derfor ikke fradragsret for momsen af omkostninger ved salg af fast ejendom.

Nye bygninger er dog ikke længere omfattet af momsfritagelsen for salg af fast ejendom. Se afsnit D.A.5.9.4 og D.A.5.9.5.

Dog kan der være hel eller delvis fradragsret for moms ved salg af fast ejendom, der sker som led i en momsfri virksomhedsoverdragelse efter ►ML § 4, stk. 5◄ som indsat ved lov nr. 1295 af 5. december 2029.

Se også

Afsnit D.A.11.1.3.2 om begrebet generalomkostninger og D.A.11.1.3.2.4 om momsfri virksomhedsoverdragelse.

Om delvis fradragsret for moms i forbindelse med salg af fast ejendom, se afsnit D.A.21.3.4.6.6.3.