Indhold

Dette afsnit beskriver lovgrundlaget for lønindeholdelse.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Hvornår kan lønindeholdelse foretages?
• Hvad er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse?
• Gebyr ved afgørelse om lønindeholdelse.
• Forholdet til forældelse.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regelgrundlag

Lønindeholdelse er et tvangsinddrivelsesmiddel hvor restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive gælden ved at trække penge direkte i en skyldners kommende A-indkomst.

Det er kun restanceinddrivelsesmyndigheden, der kan træffe en afgørelse om lønindeholdelse.

Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det. Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i gældsinddrivelseslovens § 10  Efter bestemmelsen kan fordringer, der er omfattet af gældsinddrivelsesloven med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger inddrives ved lønindeholdelse, medmindre de fremgår af bilag 1.  I bilag 1 til gældsinddrivelsesloven fremgår de fordringstyper, der ikke kan inddrives ved lønindeholdelse.

Ved lov nr. 814 af 6. juni 2020 er der indført nye regler vedrørende håndtering af gebyrer. Reglerne træder dog først i kraft ved bekendtgørelse fra Skatteministeren og kan helt eller delvist træde i kraft på forskellige tidspunkter for de forskellige inddrivelsessystemer. Herefter kan et gebyr, som af restanceinddrivelsesmyndigheden behandles som et hovedkrav i henhold til gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 10, 3. og 4. pkt., som også er indført ved lov nr. 814 af 6. juni 2020, inddrives ved lønindeholdelse, uanset at det vedrører et hovedkrav, der ikke kan inddrives ved lønindeholdelse efter bilag 1.

Se afsnit G.A.3.1.2.2, der angiver hvilke fordringstyper, der kan foretages lønindeholdelse for.

Beløbsgrænse på 100 kr.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan kun træffe afgørelse om lønindeholdelse for krav, der samlet udgør mindst 100 kr. inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger. Se bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesbekendtgørelsens) § 15.

Hvornår kan lønindeholdelse foretages?

Fordringshaver overdrager fordringer til inddrivelse ved restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse, når betalingsfristen for de pågældende fordringer er overskredet, se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 2 som ændret i § 1, nr. 9 ved lov nr. 551 af 29. maj 2018.

Herudover skal de almindelige betingelser for foretagelse af lønindeholdelse i gældsinddrivelsesloven og gældsinddrivelsesbekendtgørelsen være opfyldt. Se G.A.3.1.2 om lønindeholdelse.

Selvom der er foretaget udlæg hos skyldneren, kan der samtidig iværksættes lønindeholdelse. Se UfR 1998.542 ØLR.

Hvad er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse?

Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om lønindeholdelse efter bestemmelsen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13. Lønindeholdelsen kan udover den misligholdte gæld også omfatte renter, omkostninger, gebyrer og udlagte retsafgifter, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1.

Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at løbende renter på en fordring, der er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse, også kan inddrives ved lønindeholdelsen.

Gebyr ved afgørelse om lønindeholdelse

Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver et gebyr på 300 kr. for en afgørelse om lønindeholdelse, se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 33.

Forholdet til forældelse

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse til dækning af en eller flere fordringer, så længe fordringerne, der ønskes dækket, ikke er forældede.

Se nærmere i afsnit G.A.2.4.4.1.2 om afbrydelse af forældelse ved lønindeholdelse. Bemærk i den forbindelse at praksis er ændret pr. 31. december 2019 for afbrydelse af forældelse ved underretning om lønindeholdelse og beregning af ny forældelsesfrist, hvilket fremgår af afsnit G.A.2.4.4.1.2 om afbrydelse af forældelse ved lønindeholdelse.

Bemærk

Ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 blev der indført et særligt forældelsesretligt begreb kaldet fordringskomplekser i den nyaffattede § 18 a, stk. 2, i gældsinddrivelsesloven som ændret i § 1, nr. 16 ved lov nr. 814 af 9. juni 2020. Bestemmelsen trådte i kraft for fordringer i restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystem PSRM den 17. december 2019 ved bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019. Herefter vil alle løbende renter på en fordring følge hovedkravets forældelsesdato. Et fordringskompleks har således kun én forældelsesdato, der kan afbrydes ved underretning om lønindeholdelse. Se nærmere i afsnit G.A.2.4.2 om fordringskomplekser (vedrører kun fordringer i inddrivelsessystemet PSRM).

Se også

SKM2008.495.SKAT, hvorefter afgørelser om lønindeholdelse over eSkattekortet ikke kan anses for at være forældelsesafbrydende i henhold til forældelseslovens § 18, stk. 4, når disse er foretaget i perioden fra 1. juni 2008  til 31. december 2008. Herudover beskriver meddelelsen hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at restanceinddrivelsesmyndigheden kan sende et varsel og træffe en afgørelse om lønindeholdelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.