Indhold

Dette afsnit beskriver det skattemæssige udbyttegreb.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Personer omfattet af reglen
• Beskatning sker efter udbytteretten
• Undtagelser
• Former for udbytte der kan tilgå aktionærerne
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til udbytte medregnes alt, hvad selskabet udlodder til sine aktionærer eller andelshavere, uanset i hvilken form udlodningen finder sted. Se LL § 16 A, stk. 1.

Det er uden betydning om udlodningen fra selskabet hidrører fra årets overskud, værdiforøgelser eller realisation af aktiver og omfatter også udbetaling af likvidationsprovenu.

En aktionær, der udnytter sine aktionærbeføjelser til at lade et selskab yde en gave i form af aktier, der overdrages helt eller delvist vederlagsfrit, vil som udgangspunkt blive beskattet af gavens værdi som maskeret udlodning efter LL § 16 A, stk. 2, nr. 6, uanset om gaven må anses for ydet i aktionærens økonomiske, personlige eller ideelle interesse.

Til indkomsten skal medregnes såvel udbytte fra danske som fra udenlandske selskaber. Ved indkomstopgørelsen skal aktionærer medregne det fulde deklarerede udbytte og således også en eventuel tilbageholdt udbytteskat.

Se også

Se også afsnit C.B.2.10 om beskatning ved likvidation, nedsættelse af aktiekapitalen og salg til det udstedende selskab

Personer omfattet af reglen

Det er kun de beløb, der udloddes til aktuelle aktionærer, der betragtes som skattepligtigt udbytte. Se LL § 16 A, stk. 2. nr. 1.

Det afgørende vil herefter være, om man er aktionær (dvs. har ejendomsret til aktien) på tidspunktet for deklarering af udbyttet.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.5.5 om beskatning af forbeholdt udbytte i forbindelse med afståelse af aktier.

Beskatning sker efter udbytteretten

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udbytte - deklareret såvel som maskeret - fra et selskab som udgangspunkt beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Se LL § 16 A, SKM2010.452.BR, SKM2008.619.ØLR og SKM2006.164.LSR.

Undtagelsen er fx tilfælde af maskeret udbytte, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen.

Hvis de udloddede værdier fordeles anderledes til aktionærerne end i forhold til deres udbytteret, anses værdierne som udgangspunkt for overdraget videre fra aktionærerne direkte til dem, der faktisk har modtaget værdierne. ►Se SKM2021.141.LSR◄.

Undtagelsen er fx. tilfælde, hvor der mellem selskabet og aktionæren er indskudt et holdingselskab. I dette tilfælde kan udlodningen af værdier fra selskabet til holdingselskabet efter en konkret vurdering anses for at være udloddet fra holdingselskabet til aktionæren, der herefter har overdraget værdierne videre til dem, der faktisk har modtaget værdierne.

Undtagelse

Til udbytte henregnes ikke:

• Friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses. Se. LL § 16 A, stk. 4.
• Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3. Beløbene er skattefrie. Se LL § 16 A, stk. 4.
• Værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 6, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Se LL § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Se også

• Afsnit C.D.1.6 om selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4.
• Afsnit C.D.5.3.1.1 om fusionsskattelovens § 12, stk. 3.
• Afsnit C.B.2.13.5 om overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde.

Former for udlodning der kan tilgå aktionærerne

Dette afsnit beskriver de forskellige former for værdier, der kan tilgå aktionærerne fra selskabet, og som betragtes som udbytte.

1. 1. 1. Deklareret udbytte
      2. Maskeret udbytte/udlodning
      3. Likvidationsudlodning
      4. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen
      5. Fondsaktier og friaktier
      6. Salg af aktier til det udstedende selskab

Ad a. Deklareret udbytte

Den del af et selskabs indkomst der udloddes til selskabets aktionærer og som er deklareret på selskabet ordinære eller ekstraordinær generalforsamling medregnes som almindelig udbytte, herunder også ekstraordinært udbytte og a conto udbytte.

Ad b. Maskeret udbytte/udlodning

Der kan her være tale om såvel maskeret udbytte som maskeret udlodning. Skattemæssigt behandles de to begreber ens og medregnes i indkomsten som udbytte. Man vil ofte i praksis se at de to begreber bruges lidt i flæng.

• Maskeret udbytte omfatter de tilfælde, hvor der i selskabets løbende drift fratrækkes en driftsudgift, som ikke vedrører selskabet, og som således med urette er fratrukket i selskabets indkomst, eller hvor selskabet mangler en indtægt, der tilhører selskabet, men som er tilfaldet selskabets aktionærer.
• Maskeret udlodning er kendetegnet ved at der er tale om mere enkeltstående dispositioner, hvor der mellem selskabet og en eller flere af selskabets aktionærer sker overdragelse af aktiver, og hvor overdragelsen ikke sker til markedspriser. Fx hvis selskabet overdrager en ejendom til hovedaktionæren til underpris.

Se også

Se også afsnit C.B.3.5.4.1 om maskeret udlodning.

Ad c. Likvidationsudlodning

Likvidationsudlodninger der foretages forud for det kalenderår, hvori et selskab endelig opløses, beskattes som udbytte, med mindre Skattestyrelsen har givet tilladelse til at gevinst eller tab ved udlodningen skattemæssigt behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 2 litra a.

Se også

Se også afsnit C.B.2.10.1 om tilladelse efter LL § 16 A.

Ad d. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapitalen i et selskab, som ikke er i likvidation, beskattes som udbytte medmindre, der er opnået dispensation til at opgøre gevinst og tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 2 litra b.

Se også

Se også afsnit C.B.2.10.2 om udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen.

Ad e. Fondsaktier og friaktier

Tildeling af fondsaktier og friaktier er skattefri jf. LL § 16 A, stk. 4. Det er ikke en forudsætning for skattefriheden, at der er tale om nyudstedte aktier.

Reglen finder også anvendelse

• når et selskab udlodder af sin beholdning af egne aktier til aktionærerne i forhold til deres hidtidige aktiebesiddelse
• eller hvor der sker en forhøjelse af de eksisterende aktiers pålydende værdi.

Bemærk

Hvis en aktionær modtager fondsaktier, ud over det han er berettiget til i forhold til hans aktiebesiddelse, og dette sker som følge af afkald fra andre aktionærer, kan der ske beskatning ud fra et gave- eller tilskudssynspunkt.

Eksempel

Ligningsrådet udtalte i en sag, at en vederlagsfri, forholdsmæssig overdragelse af egne aktier til aktionærerne, måtte sidestilles med fondsaktier. En vederlagsfri overdragelse til aktionærerne i et andet forhold end aktionærerne havde aktier i selskabet, kunne ikke sidestilles med en fondsaktieudvidelse. Aktionærerne skulle derfor i dette tilfælde medregne værdien af de modtagne egne aktier som skattepligtigt udbytte. Se TfS 1991, 467 LR.

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.1.10 om fondsaktier.

Ad f. Salg af aktier til det udstedende selskab

Ved afståelse af aktier mv. til det selskab, der har udstedt aktierne, beskattes afståelsessummen som udbytte, medmindre, der er opnået dispensation til at opgøre gevinst og tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL § 16 B, stk. 1 og stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.B.2.10.3 om salg til det udstedende selskab.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteret
SKM2016.16.HR	Færøske aktionærers salgssum på ca. 150 mio. kr. ved afståelse af aktier i et færøsk holdingselskab til et nyt holdingselskab skulle beskattes som udbytte for aktionærerne.
Landsretsdomme
SKM2008.619.ØLR	En anpartshaver skulle beskattes i forhold til sin ejerandel (50 pct.) af de indtægter, som den anden anpartshaver uberettiget havde udeholdt fra selskabet, som maskeret udlodning efter LL § 16 A. Anpartshaverne havde lige ejerandele i selskabet, og ved udlodningen af beløbet i 2000 erhvervede de derfor som udgangspunkt hver især ret til halvdelen heraf. Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Landsretten lagde navnlig vægt på, at As forklaring ikke var understøttet af nogen form for dokumentation, og at hverken han eller selskabet efterfølgende rejste noget krav mod B.
Byretsdomme
SKM2019.302.BR	Sagen angik, om sagsøgeren skulle udbyttebeskattes efter sin ejerandel på 17 pct. som følge af, at hendes ægtefælle havde hævet 22 mio. kr. i et selskab, som han ultimativt ejede den resterende del af, dvs. 83 pct. Ved en samtidig afsagt dom (BS-10058/2017-LYN) fandt retten, at hævningerne ikke udgjorde reelle lån, men derimod udbytte. Retten fastslog, at sagsøgeren ved udlodningen erhvervede en forholdsmæssig ret til beløbet svarende til hendes ejerandel i selskabet. Navnlig henset til at sagsøgeren var bekendt med udlodningen og accepterede, at hendes ægtefælle disponerede over såvel sin egen som hendes andel, fandt retten ikke grundlag for at fravige udgangspunkt om, at hun skulle beskattes af udlodningen i henhold til sin ejerandel.	Sagen er anket til Østre Landsret
SKM2010.452.BR	Sagen drejede sig dels om, hvorvidt en hovedanpartshaver havde modtaget maskeret udlodning fra det selskab, hvori denne ifølge formelle registreringer ejede 50 pct. af anparterne. Retten fandt, at skattemyndighederne med rette havde forhøjet en hovedanpartshavers aktieindkomst med maskeret udlodning som fordi myndighederne med rette havde forhøjet omsætningen i selskabet med udeholdt omsætning. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at den udholdte omsætning ikke var tilgået hovedanpartshaveren som maskeret udbytte, jf. LL § 16 A. Retten fandt derimod ikke, at der konkret var grundlag for at fravige ejerforholdet ved beskatningen, og da sagsøgeren i henhold til formelle registreringer alene var ejer af 50 pct af anparterne i 2001, fandt retten ikke grundlag for at beskatte ham med mere end denne andel.
Landsskatteretskendelser
►SKM2021.141.LSR◄	►Sagen angik, om klageren for indkomstårene 2007-2010 var skattepligtig af nogle overførsler til klageren fra et selskab, hvori klageren ejede 42 %, mens de resterende 58 % var ejet af fire andre personer. SKAT havde ikke fundet det bevist, at overførslerne var refusion af rejseudgifter, som klageren havde afholdt på selskabets vegne, og beskattet klageren af samtlige overførsler som maskeret udbytte fra selskabet. Landsskatteretten tiltrådte SKATs bevisbedømmelse, men fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udbytte skal beskattes forholdsmæssigt i forhold til ejerandele og nedsatte derfor udbyttebeskatningen til 42 % af overførslerne, mens de resterende 58 % af overførslerne blev anset som tilgået klageren som skattepligtig indkomst fra de øvrige aktionærer. Endvidere fandt Landsskatteretten, at SKAT havde varslet forhøjelsen for indkomståret 2007 inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.◄
SKM2020.133.LSR	Udbetaling af bonus fra H1 smba til visse medlemmer blev anset for udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, og medlemmerne blev anset for indehavere af "lignende værdipapirer" som omhandlet i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Som følge heraf blev udbetalingen af bonus til disse medlemmer beskattet som aktieindkomst og ikke som personlig indkomst.
SKM2006.164.LSR	En mundtlig aftale om skævdeling af udbytte blev ikke tillagt skattemæssig virkning. Landsskatteretten udtalte, at efter praksis anses en endelig ret til udbytte for erhvervet på tidspunktet for fastsættelse af udbyttet (deklarering) ved selskabets generalforsamling. Da det hverken af vedtægterne eller af anparthaveroverenskomsten fremgår, at udbyttet ikke skal fordeles mellem anpartshaverne i henhold til disses ejerandel af selskabets anpartskapital, lægges det ved afgørelsen til grund, at klageren som følge af sit ejerskab af 56,8 pct. af anpartskapitalen er berettiget til 56,8 pct. af udbytte, der udloddes fra selskabet.
SKM2003.282.LSR	Et dansk selskabs overdragelse af aktier i et koncernforbundet belgisk selskab til det finske moderselskab ansås for at være sket ved beslutningen herom på det danske selskabs generalforsamling. En udlodning af udbytte fra det belgiske selskab til det danske selskab efter aktieoverdragelsen ansås for at være et led i salget af aktierne til moderselskabet og ansås derfor ikke for udbytte men skulle indgå i opgørelsen af selskabets gevinst ved aktieafståelsen.
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2015.637.SR	Nogle selskaber ophørte ved likvidation i 1994. Ikke alle aktionærer var kendte af likvidator på likvidationstidspunktet. De penge, som ikke kunne udloddet til de ubekendte aktionærer, skulle likvidator opbevare, således at de ubekendte aktionærer kunne få deres andel af likvidationsprovenuet, hvis de efterfølgende henvendte sig til likvidator. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de udbetalinger af forældet likvidationsprovenu, som skete til de kendte aktionærer, skulle beskattes på samme måde, som likvidationsprovenu, der blev udbetalt i 1995. Skatterådet fandt, at disse udbetalinger skulle beskattes i henhold til statsskattelovens § 4, litra e.
SKM2015.167.SR	Skatterådet bekræftede, at y-landske sambeskatningsbidrag ("koncernbidrag") ydet af A A/S' y-landske filialer til to y-landske selskaber, der indirekte ejede A A/S, K, og I, ikke ville blive anset som skattepligtige udbytter i A A/S. Der forelå ikke et aktionærforhold mellem A A/S og dets y-landske filialer. Der var derfor ikke grundlag for at kvalificere betalingen af koncernbidrag fra de y-landske filialer som udbytte for A A/S.
SKM2014.268.SR	Skatterådet bekræftede, at udbytte fra et maltesiske datterselskab var skattefrit. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at refunderet selskabsskat (skattegodtgørelse) fra Malta var skattefrit.
TfS 1999, 257 LR	Et udenlandsk selskab foretog strukturændringer, der indebar, at aktionærerne i selskabet blev tildelt aktier i et tidligere datterselskab. To danske aktionærer anmodede Ligningsrådet om tilladelse til, at strukturændringen blev betragtet som en spaltning, hvor aktionærerne kunne opnå succession jf. FUL § 15 b. Skattemyndighederne fandt ikke, at transaktionen havde karakter af en spaltning i fusionsskattelovens forstand. Skattemyndighederne fandt, at den vederlagsfri overdragelse af aktierne til aktionærerne, skulle sidestilles med udlodning af udbytte jf. LL § 16 A.
TfS 1991, 467 LR	Ligningsrådet udtalte, at vederlagsfri overdragelse af et selskabs egne aktier til aktionærerne i samme forhold som aktiekapitalbesiddelsen måtte sidestilles med en fondsaktieudvidelse uden skattemæssige konsekvenser. Hvis overdragelsen skete i et andet forhold end aktiekapitalbesiddelsen, kunne det ikke sidestilles med en fondsaktieudvidelse. Aktionærerne skulle derfor i dette tilfælde medregne værdien af de modtagne egne aktier som skattepligtigt udbytte.