I skal indberette om fysiske personer, der har bopæl eller er hjemmehørende i Danmark. I skal indberette om valutaudlændinge, hvis de har et dansk cpr-nummer.
I skal indberette om enkeltmandsvirksomheder. (Skattestyrelsen omdanner se/cvr-nr. til et cpr-nr.)
►Fra og med 2021, skal I indberette om kautionisten i stedet for låntageren i de tilfælde, hvor kautionisten dækker låntagers forpligtigelse. Denne nye bestemmelse er indført for at sikrer, at fradragsreglerne for renter bliver understøttet af en indberetning, og at Skatteforvaltningen vil kunne foretage fortryk af rentefradragsretten på kautionistens årsopgørelse.
Hvornår indtræder kautionistens forpligtigelse:
Selvskyldner kaution
Kautionistens forpligtelse til at betale kreditor indtræder straks ved hoveddebitors misligholdelse af sin forpligtelse. Kreditor skal altså ikke have foretaget retsforfølgning imod hoveddebitor, inden han kan kræve beløbet af kautionisten.
Simpel kaution
Kautionistens forpligtelse til at betale kreditor indtræder først, når det er godtgjort, at hoveddebitor ikke kan betale.◄