| I dette afsnit beskrives de krav, der stilles til en begrundelse i en sagsfremstilling.
Disse krav skal ses i sammenhæng med forvaltningslovens og toldkodeksens regler
om begrundelse, som beskrives i afsnit E.3.7.
Henvisning til retsregler ToldSkats
begrundelse skal først og fremmest indeholde en henvisning til de retsregler,
der ligger til grund for afgørelsen. Henvisningen skal ske på en klar
og specifik måde, så bestemmelserne uden videre kan identificeres af borgeren/virksomheden.
Henvisningen skal derfor angive lovens nummer, dato og navn samt relevante bestemmelsers
paragraffer, stk., litra, nummer osv.
I det omfang der er udstedt bekendtgørelser, skal der også henvises til
de relevante bestemmelser heri med angivelse af bekendtgørelsens nummer, paragraf,
stk. litra osv.
Det er kun nødvendigt, at anføre oplysninger om lovens nummer og dato
første gang loven nævnes. Herefter er det tilstrækkeligt at henvise
til lovens almindelige betegnelse (fx kildeskatteloven). Der skal dog stadig henvises
til den relevante paragraf.
Bestemmelsens ordlyd bør indarbejdes i sagsfremstillingen. Hvis reglen er meget
omfattende, kan den efter omstændighederne undtagelsesvis vedlægges i
kopi. Forat sikre at borgeren/virksomheden forstår betydningen af den anvendte
regel, kan det være nødvendigt, at forklare hvad reglen betyder i et almindeligt
sprog.
Er der tvivl om den retlige fortolkning eller om indholdet af den regel, der efter
ToldSkats opfattelse skal lægges til grund i sagen, må ToldSkat
nærmere redegøre for fortolkningen. Det kan ske ved henvisning til lovforarbejder,
cirkulærer mv.
Henvisning til praksis mv.
- Kun væsentlige principielle afgørelser af betydning: Gennemgangen
af praksis skal ikke være en ukritisk gennemgang af alt kendt materiale på
området. Der skal kun henvises til væsentlige/principielle afgørelser,
der har betydning for sagens afgørelse. Når der er en fast praksis på
et område, bør referaterne indskrænke sig til fx de seneste Højesteretsdomme.
Domme, som ikke længere er gældende, bør udelades. Begræns derfor
antallet af henvisninger til få væsentlige afgørelser.
- Gengivelse skal bestå af korte referater: Domme og kendelser skal ikke
gengives i sin helhed. Derimod skal afgørelsen gengives ved et kort referat
af dommens indhold og en kort beskrivelse af, hvilken betydning dommens konklusion
har for den foreliggende sag.
- Domme og kendelser skal heller ikke blot opremses. Det skal derimod angives
hvilke momenter i dommen, der lægges vægt på. I de tilfælde
hvor borgeren/virksomheden har påberåbt sig en dom, kan der evt. også
kort redegøres for, hvorfor dommen ikke er relevant.
- Der skal som udgangspunkt kun henvises til offentliggjorte afgørelser -
fx afgørelser der er offentliggjort i Tidsskrift for skatter og afgifter og
Ugeskrift for retsvæsen.
- Andet: Hvis der henvises til praksis skal det gøres på en måde,
så borgeren/virksomheden forstår det relevante heri.
Henvisningen til relevant praksis og teori kan endvidere bestå i en henvisning
til cirkulærer og vejledninger - herunder Ligningsvejledningen, Momsvejledningen
og Toldvejledningen. Juridisk litteratur kan evt. inddrages. Officialprincippet
indebærer, at ToldSkat også har pligt til at henvise til de forhold,
der kan tale for borgerens/virksomhedens sag. Se om vejledningspligten afsnit E.3.1.
Angivelse af hovedhensyn ved skøn ToldSkat
skal først og fremmest sikre sig, at det fremgår klart og tydeligt, hvilke
hovedhensyn der har været bestemmende ved fastsættelsen af skønnet.
Det vil sige, at det i almindeligt sprog beskrives, hvad der er lagt vægt på
ved skønsudøvelsen.
Det er ikke nok, at den bestemmelse der henvises til, angiver hovedhensynene for
skønnet.
Eksempelvis er det ikke nok at angive et samlet skøn på fx 100.000 kr.,
uden at der nærmere er redegjort for, hvordan dette skøn er fremkommet,
herunder på hvilket grundlag det er udøvet. Hvis der er tale om forskellige
indkomstarter, som ikke har et fælles opgørelsesgrundlag, er det ikke
nok at angive et samlet beløb. Derimod skal beløbet fordeles mellem de
enkelte indkomstarter.
Beløbet skal naturligvis også opdeles på eksempelvis skat og moms,
hvis sagsfremstillingen vedrører både skat og moms. Er der kun lagt vægt
på nogle få - men ikke alle de mulige skønsmomenter - bør det
angives, hvorfor der er lagt vægt på netop disse momenter og ikke de andre.
Dette gælder især, hvis de momenter der ikke er tillagt betydning, taler
for en mere gunstig afgørelse for borgeren/virksomheden.
Hvis der henvises til praksis for en skønsbestemmelse, skal der kort redegøres
for den pågældende praksis.
Redegørelse for de faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen Begrundelsen
skal om fornødent indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder,
der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. FVL § 24,
stk. 2. En redegørelse for de faktiske omstændigheder er altså
i princippet ikke altid nødvendig.
Imidlertid er ToldSkats sager normalt så komplicerede, at en redegørelse
for de faktiske omstændigheder vil være nødvendig.
Dette gælder især, hvis der er lagt vægt på en del - men ikke
alle - opregnede omstændigheder, som fremgår af faktumbeskrivelsen.
Redegørelsen for de faktiske omstændigheder skal især beskrives grundigt,
når faktum er uklart eller omtvistet.
Hvis der er uenighed mellem ToldSkat og borgeren/virksomheden om de faktiske
omstændigheder, er det nødvendigt, at ToldSkat redegør for,
hvordan det faktiske hændelsesforløb antages at have været og hvorfor.
Jo mere kompliceret og sammensat sagen er, jo større vil behovet være
for udtrykkeligt at fremhæve de afgørende faktiske omstændigheder.
ToldSkats foreløbige konklusion Ud fra lovregler, praksis
osv. skal ToldSkat forholde sig til de enkelte punkter og til borgerens/virksomhedens
eventuelle opfattelse og begrundelse herfor. Afsnittet skal med andre ord forholde
sig til:
- hvad lovregler og praksis siger
- hvad borgeren/virksomheden siger, (der er ikke pligt til at tage stilling til
alle borgerens/virksomhedens synspunkter, men hvis der er tale om synspunkter, som
borgeren/virksomheden har tillagt særlig vægt, bør de nok berøres,
se herom i afsnit E.3.7.)
- hvad ToldSkats vurdering og konklusion er
|