| ►Skattefri befordringsgodtgørelse udbetales med en af Ligningsrådet fastsat
km-sats til dækning af udgifter, som lønmodtageren har afholdt til erhvervsmæssig
kørsel, dvs. kørsel omfattet af LL § 9 B, når denne kørsel
sker i lønmodtagerens egen bil eller på dennes motorcykel. Som egen bil
anses også ægtefællens bil eller en samlevers bil, når de samlevende
har fælles økonomi. Om egen bil i relation til dele-bil-ordninger, leasede
biler og bil-sameje mellem ikke-samlevende personer, se TfS 2000, 1020.
Se nærmere om erhvervsmæssig kørsel omfattet af LL § 9 B i A.F.3.2.
Befordringsgodtgørelse kan kun udbetales skattefrit, hvis de af Ligningsrådet
fastsatte betingelser herfor er opfyldt.
Befordringsgodtgørelse kan ikke udbetales, når der benyttes offentlige
transportmidler, knallert 45, almindelig knallert eller cykel.
Ligningsrådet har dog for 2001 fastsat en befordringsgodtgørelsessats
for benyttelse af egen cykel, knallert eller EU-knallert, jf. TSS-cirk. 2000-39,
pkt. 2.1.
Udgifter der dækkes af befordringsgodtgørelse◄Befordringsgodtgørelse
skal dække de udokumenterede, ordinære erhvervsmæssige driftsudgifter
til en bil, som f.eks. benzin, vedligeholdelse, vægtafgift, afskrivning, finansieringsomkostninger
og forsikring, jf. TfS 2000, 851.
Der kan udbetales befordringsgodtgørelse for kørsel i udlandet efter de
samme regler, som gælder ved kørsel i Danmark.
Befordringsgodtgørelse skal ikke dække parkeringsudgifter, eller motorvejs-
eller broafgifter. Disse udgifter kan ikke anses for lønmodtagerens ordinære
driftsudgifter vedrørende bilen, men derimod som arbejdsgiverens udgift ved
erhvervsmæssig kørsel. Arbejdsgiveren kan derfor dække udgiften som
udlæg efter regning - herunder ved fri parkering/passage. Se om broafgift i
TfS 2000, 851. Om parkeringsudgifter, se sidst i afsnit A.B.1.9.14.
Se om udlæg efter regning i afsnit A.B.1.7.1.
►Fri bil og fri transport◄Det er således en forudsætning for at modtage skattefri godtgørelser, at modtageren af godtgørelsen har afholdt udgifter. Dette medfører bl.a., at der ikke kan modtages skattefri godtgørelser i tilfælde, hvor befordringen allerede på anden måde betales af arbejdsgiveren, f.eks. i form af fri bil til rådighed eller fri transport på den pågældende strækning.
Tilsvarende gælder, at en skattepligtig, som anvender firmabil, der betales
af én arbejdsgiver, ikke kan modtage skattefri godtgørelse i forbindelse
med kørsel for en anden arbejdsgiver. En undtagelse herfra er dog de tilfælde,
hvor lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, som har stillet firmabilen til
rådighed, fuldt vederlag for den kørsel, der sker for den arbejdsgiver,
som ikke har stillet bilen til rådighed, jf. TSS-cirk. 1999-44, pkt. 2.3 og
2000-11, pkt. 3.3. En skattepligtig kan ikke modtage skattefri godtgørelse
for samme kørsel fra to arbejdsgivere.
En deltidsansat fodboldspiller havde fået stillet fri bil til rådighed.
Bilen blev tillige anvendt til erhvervsmæssig kørsel i skatteyderens andet
lønmodtagerjob, for hvilken kørsel han modtog kørselsgodtgørelse.
Da skatteyderen ikke var ejer af den pågældende bil eller havde foretaget
en fuldstændig betaling til arbejdsgiveren, som havde stillet den fri bil til
rådighed, for den private kørsel, fandt Landsskatteretten ikke, at skatteyderen
havde opfyldt betingelserne for at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse,
jf. TfS 1997, 658.
►Kørsel til indtægtsgivende arbejdssted◄Det er endvidere en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at der er tale om befordring til/fra/inden for et indtægtsgivende arbejdssted. Se TfS 2000, 166 om udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse til pengeinstitutelever. Se også TfS 2000, 58, HRD, hvor en skattefri kørselsgodtgørelse, der var blevet udbetalt til en hovedanpartshaver, blev anset for skattepligtig, idet hovedaktionæren ikke kunne anses for lønmodtager i sit selskab.
Skattefri befordringsgodtgørelse
kan kun udbetales efter Ligningsrådets satser, og kun hvis de betingelser,
som Ligningsrådet har fastsat, er opfyldt. For 2000 fremgår Ligningsrådets
satser og regler af TSS-cirk. 1999-44 og 2000-11, jf. TfS 2000, 49 og 315.
skattefri befordringsgodtgørelse i ►2000◄
ikke overstige følgende beløb:
►For perioden 1. januar - 19. marts 2000:
◄
Kørsel ►til og med 20.000◄
km årligt:.... ►2,56◄
kr. pr. km
Kørsel udover ►20.000◄
km årligt:... ►1,44◄
kr. pr. km
►For perioden 20. marts - 31. december 2000:
Kørsel til og med 20.000 km årligt:.... 2,66 kr. pr. km
Kørsel udover 20.000 km årligt:.... 1,54 kr. pr. km
◄
For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.
►20.000 km-grænsen◄Ved opgørelsen af
den samlede årlige kørsel i arbejdsgiverens tjeneste skal der ikke tages
hensyn til lønmodtagerens evt. kørsel for en anden arbejdsgiver. ►20.000◄
km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver, idet man ikke finder
at kunne pålægge arbejdsgivere at føre kontrol med hinanden.
en skatteyder påstod fradrag
efter den høje sats ud over den dagældende grænse på 12.000
km og henviste til, at han havde to arbejdsgivere. ØL fandt, at der kun kunne
foretages fradrag med den høje sats indtil 12.000 km.
HR stadfæstede dommen og bemærkede, at det dagældende TSS-cirk. 1990-48
måtte forstås således, at fradrag med den høje km-sats alene
kunne ske for kørsel indtil 12.000 km, uanset om skatteyderen havde flere arbejdsgivere.
Reglen om 12.000 km for hver arbejdsgiver var alene begrundet i, at man ikke ville
pålægge den enkelte arbejdsgiver at føre kontrol med andre arbejdsgiveres
udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, jf. TfS 1997, 196.
►Godtgørelse for den faktiske kørsel◄►Se nærmere herom i A.B.1.7.1.
Er betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse opfyldt, jf. LL §
9 B - herunder 60-dages-reglen, kan skattefri godtgørelse udbetales, såfremt
strækningen mellem hjem og arbejde er større end eller lig med det antal
km, for hvilket der udbetales godtgørelse, jf. følgende eksempel:
Afstanden mellem lønmodtagerens sædvanlige bopæl og en konkret arbejdsplads
er 100 km, og afstanden mellem arbejdsgiverens adresse og den konkrete arbejdsplads
er 30 km. Arbejdsgiveren yder alene godtgørelse for en strækning svarende
til de nævnte 30 km. For de resterende 70 km kan lønmodtageren tage fradrag
efter LL § 9 C. Fradraget skal følge reglerne om, at alene befordring
ud over 24 km pr. dag kan fradrages.
◄
,
der udbetales uafhængig af det faktiske antal kørte kilometer, ►eller beløb, der skal dække uden for særlige afstandszoner◄,
.
►Se A.B.1.7.1 og bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2, jf. LL § 9, stk. 5, 4. pkt.◄
En skatteyder blev forhøjet med en andel af en modtagen, skattefri kørselsgodtgørelse.
Skatteyderen havde ikke ført regnskab med den erhvervsmæssige kørsel,
jf. TfS 1998,592 HD. Se også TfS 1998,779 ØLD, hvor arbejdsgiveren ikke
havde ført kontrol med antallet af kørte km,►Se endvidere TfS 2000, 58, HRD, hvor en kørselsgodtgørelse ikke blev anset for udbetalt til dækning af udgifter, der var påført som følge af arbejdet. Kørselsgodtgørelsen var derfor skattepligtig. ◄befordringsgodtgørelse,
som blev ácontoudbetalt med lige store månedlige beløb, blev anset
for skattepligtig, .
►Er befordringsgodtgørelse udbetalt skattefrit, uden at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, skal godtgørelsen indtægtsføres som personlig indkomst, og den skattepligtige kan foretage fradrag for befordring efter LL § 9 C i den skattepligtige indkomst, jf. A.B.1.7.1.
◄
►da der ikke foreligger eksterne udgiftsbilag for den erhvervsmæssige del af udgifterne◄
►Bestyrelsesmedlemmer og lign.◄Der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til bestyrelsesmedlemmer og lignende, jf. LL § 9 B, stk. 4. Se nærmere herom i A.B.1.7.1.
Selvstændigt
erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsordningen, kan også anvende reglerne
om skattefri befordringsgodtgørelse, hvis bilen holdes uden for virksomheden.
Godtgørelser, der betales til den erhvervsdrivende, fragår i virksomhedens
resultat, men beskattes ikke hos den pågældende. Se E.G.1.2.2.
|