Efter sagsudlægningsbek. § 2, stk. 1 har told- og skatteregionerne kompetence til som første instans at træffe afgørelse om, at en virksomhed er oplysningspligtig efter SKL. Told- og skatteregionerne har en tilsvarende kompetence til at træffe afgørelse om oplysningspligtens omfang.
Disse afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbek. § 18, stk. 1, nr. 1. Styrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. samme bek. § 21, stk. 1, nr. 3.
En underliggende afgørelse om indeholdelse kan påklages til Landsskatteretten. Se herom afsnit J.3.3.2.1.