Rejsegodtgørelse, der udbetales efter nedenstående regler, kan udbetales skattefrit, jf. LL § 9, stk. 5 og LL § 9 A. De nærmere regler og satserne for fremgår tillige af TSS-cirk. .
Det er forudsat, at godtgørelsen udbetales på grundlag af det faktiske antal rejsedage. Der kan alene udbetales rejsegodtgørelse for rejse med overnatning.
Beløb, der udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, skal ikke dække lønmodtagerens udgifter til befordring.
Befordringsudgifterne forudsættes dækket direkte af arbejdsgiveren som udlæg efter regning (fx udgifter til taxa, tog eller fly) eller ved udbetaling af godtgørelse for benyttelse af egen bil/motorcykel ►eller cykel◄ til erhvervsmæssig kørsel som foran omtalt.
Om fradragsmuligheder, fx hvor udbetaling af godtgørelse er sket med et lavere beløb end de fastsatte satser, se LL § 9 A, stk. 7, Det påhviler arbejdsgiveren at sikre, at der ikke udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke opfylder betingelserne, jf. afsnit H.3. ►samt bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, nr. 173 af 13. marts 2000.
◄Hvis der udbetales godtgørelser i tilfælde, hvor en lønmodtager ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefri godtgørelse, bliver den pågældende lønmodtager skattepligtig af ydelsen. Det udbetalte beløb beskattes i så fald som personlig indkomst hos lønmodtagen, som i stedet har mulighed for at opnå fradrag i den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a .

RejsebegrebetDet er i LL § 9 A defineret, hvornår der skattemæssigt er tale om en rejse, og denne definition er desuden refereret i TSS-cirk. , pkt. 1.1.1.
Bestemmelsen fastslår, at der kun kan udbetales skattefri godtgørelse til en lønmodtager, når denne påføres udgifter, fordi:
  • lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, eller
  • arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Rejsedefinitionen forudsætter således, at det er nødvendigt at overnatte uden for den sædvanlige bopæl. Det indebærer, at der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse for rejser uden overnatning ("éndagsrejser"), men eventuelle udgifter til og småfornødenheder på sådanne rejser kan dække som udlæg efter regning.
Det er endvidere en betingelse, at rejsen varer mindst 24 timer.

12 måneders-reglen ved kostgodtgørelseDer er en tidsgrænse for, hvor længe en arbejdsplads kan anses for midlertidig mht. udbetaling af skattefri godtgørelse efter standardsatserne for udgifter, jf. LL § 9 A, stk. 5. Man kan kun få skattefri godtgørelse efter standardsatserne i de første 12 måneder af en rejse.
Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder dog ikke, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flyttes over en strækning på mindst 8 km. En ny 12 måneders periode påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget:
  1. når der for samme arbejdsgiver i samme arbejdsprojekt skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads, selvom lønmodtageren arbejder for den samme arbejdsgiver i det samme arbejdsprojekt,
  2. når der for samme arbejdsgiver skiftes til et andet arbejdsprojekt,

20 dages-reglen ved tilbagevenden til tidligere arbejdsstedDer påbegyndes en ny 12 måneders periode ved tilbagevenden til et tidligere, midlertidigt arbejdssted.
Hvis tilbagevenden til det tidligere, midlertidige arbejdssted ikke var upåregnelig , er det dog en betingelse, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden lønmodtageren sidst arbejdede på det tidligere arbejdssted. Se LL § 9 A, stk. 5 og 6, TSS-cirk. , pkt. 1.2 og LV A.B.1.7.1.2.1.

Ingen 12 måneders-regel ved logigodtgørelse