| Det er uden betydning om de omhandlede formuegoder har karakter af fast ejendom
eller løsøre, ligesom retten til at indtræde som lejer eller forpagter
og retten til at fortsætte et lejemål er omfattet.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse for retten ifølge leje- og forpagtningskontrakter,
hvor lejeren ud over den i kontrakten fastsatte leje eventuelt yder en éngangsydelse
til udlejer. Éngangsydelsen skal behandles efter SL §§ 4-6.
Omfattet af forpagtnings- og lejekontraktEt kommanditselskab ejede et skib,
som var udlejet uopsigeligt i 13 år til et selskab. I forbindelse med selskabets
betalingsstandsning blev udlejningskontrakten ophævet, og der udbetaltes erstatning
til kommanditselskabet. Den enkelte kommanditists andel heraf blev beskattet som
særlig indkomst i medfør af LOSI § 2, nr. 5, - nu AL § 40, stk.
6, jf. stk. 2., jf..
Erstatning fra en lejer i et erhvervslejemål i anledning af hans fraflytning
i uopsigelighedsperioden blev af
anset for omfattet af LOSI § 2, nr. 5, - nu AL § 40, stk. 6, jf. stk.
2., jf. .
Der er i realiteten ingen forskel på, om en lejekontrakt indeholder en uopsigelighedsbestemmelse
eller ej. En lejer, hvis lejekontrakt indeholder en uopsigelighedsbestemmelse, tillægger
i praksis ikke dette nogen betydning, da han på grund af lejelovgivningens
regler allerede er beskyttet tilstrækkeligt mod uopsigelighed. Vederlag for
overdragelse af rettigheder i henhold til en uopsigelig lejekontrakt med dertil
knyttet køberet ved lejemålets ophør blev anset som et vederlag for
opgivelse af lejekontrakt og omfattet af LOSI § 2, nr. 5, - nu AL § 40,
stk. 6, jf. stk. 2., jf. TfS 1986,
594 .
Derimod er erstatningsbeløb, der modtages for opgivelse af tjenestebolig, som
erstatning for indtægtstab, almindelig indkomstskattepligtig, jf. skd. .37.157.VLD.
Erstatning til en forpagter i anledning af, at der for en længerevarende periode
blev nedlagt forbud mod fortsat udnyttelse af en ejendoms råstoffer såsom
sten, grus og så videre, skulle beskattes som særlig indkomst, idet erstatningen
var vederlag for opgivelse af retten ifølge en lejekontrakt eller lign., jf.
LOSI § 2, nr. 5, - nu AL § 40, stk. 6, jf. stk. 2., jf. skd. 60.33.
En
skatteyder havde for perioden 1987-1997 lejet sig uopsigeligt ind i bygningerne
i et gods. Herfra drev hun virksomhed med hotel og pension. I 1991 solgtes virksomheden
til tredje mand. Af den samlede overdragelsssum på 1,4 mio. kr. var 690.000
kr. anført som betaling for indretning af lejede lokaler. Skattemyndighederne
anså 590.000 kr. af det herfor anførte vederlag for retteligt at
være betaling for retten til indtræden i et lejemål, jf. LOSI §
2, nr. 5, - nu AL § 40, stk. 6, jf. stk. 2. Landsretten stadfæstede afgørelsen
med den begrundelse, at parterne for den del af vederlaget, der vedrørte indretning
af lejede lokaler ikke havde modstående interesser, samt at skatteyderens egen
skattemæssige angivelse af indretningsudgifter alene beløb sig til 4.908
kr. Derudover var der ikke dokumenteret betydelige udgifter vedrørende indretning.
I forbindelse med sagen var der indhentet en vurdering af værdien af de lejede
lokaler fra en ejendomsmægler. Landsretten tillagde ikke denne vurdering betydning,
da den blev anset for ensidigt indhentet, og da det ikke var anført, hvilke
kriterier der var lagt til grund for vurderingen, TfS 1997, 394 .
Har en lejer modtaget en godtgørelse for at opgive lejeretten til tidligere
anvendte lokaler, er godtgørelsen skattepligtig. Etablerer lejeren sig i andre
lokaler kan udgifterne til nyetableringen ikke modregnes i godtgørelsen ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. skd. 23.21.
Tilladelser til transport med motorkøretøjer i henhold til lov om godstransport,
som gives for indtil 5 år ad gangen, kan ifølge loven overdrages på
visse betingelser. Fortjeneste ved salg af sådanne køretilladelser var
omfattet af LOSI § 2, nr.5, - nu AL § 40, stk. 6, jf. stk. 2., jf. .
En køber af en fast ejendom forpligtede sig til at betale en afgift i 99 år
på 33 øre pr. liter kildevand, der blev tappet på ejendommen. Ligningsrådet
gav en bindende forhåndsbesked, hvorefter ejendommens sælgere skulle beskattes
med særlig indkomstskat efter LOSI § 2, nr. 5,- nu AL § 40, stk.
6, jf. stk. 2. Afståelse af stadeplads blev betragtet som afståelse af
lejemål. En gartneriejer havde i ca. 25 år solgt grøntsager fra en
lejet stadeplads på Københavns Engros Grønttorv. Fra 1986 havde lejeren
af nabostadepladsen, der handlede med samme type grøntsager, anvendt klagerens
stadeplads og betalt for denne. Klageren havde derefter solgt sine grøntsager
gennem en kommissionær. I 1988 havde klageren solgt retten til stadepladsen
til brugeren af denne for 80.000 kr. Fortjenesten herved blev anset for særlig
indkomstskattepligtig som betaling for afståelse af lejemål, jf. LOSI
m.v. § 2, nr. 5, - nu AL § 40, stk. 6, jf. stk. 2., jf.
Ikke omfattet af bestemmelsenIfølge
praksis anses kontrakter vedrørende private beboelseslejemål at falde
uden for bestemmelsen, da godtgørelse for opgivelse eller afståelse af
private lejemål er skattefri.
En person, som havde disposition over en lejlighed i et kloster, indgik en aftale
om, at hun skulle fraflytte lejligheden, hvorefter hun skulle have udbetalt en pristalsreguleret
ydelse på 4.000 kr., tilbagebetalt indskud på 10.000 kr. samt yderligere
10.000 kr. til dækning af flytteomkostninger. Landsskatteretten fandt, at det
udbetalte beløb på 20.000 kr. måtte anses for en skattefri kompensation
for opgivelse af privat lejemål, jf. TfS 1986, 136 |