I
og
er det fastslået, at goodwill i skattemæssig henseende siden 1939 har
været knyttet til afståelse af kundekreds, forretningsforbindelser eller
lign., og denne fastlæggelse af det skattemæssige goodwillbegreb har været
fulgt i praksis, også efter at goodwillbeskatningen blev ophævet i 1982
og ved genindførelsen i 1993. Jf. også præmisserne i TfS 1998, 459
VLD, hvori retten lægger til grund, at goodwill i skatteretlig henseende i
overensstemmelse med praksis er knyttet til værdien af en virksomheds kundekreds.
►I TfS 2000, 486 ØLD, havde et svensk moderselskab og dettes danske datterselskab i fælleskab erhvervet en produktion bestående af konfekture- og hudplejeprodukter. Det danske datterselskab overtog herefter den fysiske produktion af de pågældende produkter, mens goodwill og retten til varemærker m.v. forblev hos det svenske moderselskab. Landsretten stadfæstede, at der til den af det danske datterselskab overtagne produktion knyttede sig en goodwillværdi på 48 mio. kr., hvilket beløb blev beskattet som et tilskud fra det svenske moderselskab. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at goodwill i skattemæssig henseende ikke kan adskilles fra de erhvervsmæssige aktiviteter. som goodwillen er knyttet til. Dommen er appelleret.
◄Det
må dog antages, at goodwill, udover kundekredsen, kan være knyttet til
det faktum, at der er tale om en igangværende og veletableret virksomhed og
de fordele, der er forbundet hermed. Dette er således også i overensstemmelse
med ældre praksis, jf. LSRM 1971, 32 LSR. Ligningsrådet har således
i en bindende forhåndsbesked, fastsat en goodwillværdi for en entreprenørvirksomhed,
uanset, at kundekredsen i virksomheden overvejende bestod af skiftende licitationskunder,
der primært valgte virksomheden på grund af pris. Ved fastsættelsen
af goodwill blev således også virksomhedens generelle erfaring og gode
omdømme tillagt vægt, ►jf. TfS 2000, 256 LR. Se også TfS 2000, 198 LR, hvor der ligeledes blev fastsat en goodwillværdi for en entreprenørvirksomhed, der primært udførte licitationsarbejde.
◄En
revisor betalte ikke for goodwill ved sin indtræden i et revisionsinteressentskab
i 1984 og interessentskabet betalte heller ikke goodwill for de kunder, der senere
blev tilført. Ved sin udtræden betalte revisoren de øvrige interessenter
1,6 mio. kr. for de klienter han tog med ud. Revisoren havde anset beløbet
for en fradragsberettiget betaling til interessentskabet for dettes forøgede
omkostninger som følge af hans udtræden. Højesteret stadfæstede
landsrettens dom og anså beløbet som betaling, for de klienter revisoren
havde taget med sig (goodwill),
.
En vognmand, der havde kontrakt med et regionalt trafikselskab om rutekørsel
med busser, solgte 4 busser til et privat selskab, der skulle fortsætte kontraktskørslen.
Salgssummen androg i alt 5,5 mio. kr, heraf 500.000 kr. for goodwill. Ligningsmyndighederne
fandt ikke, at 500.000 kr. var betaling for skatteretlig goodwill. Beløbet
blev anset som særlig indkomst efter LOSI § 2, nr. 5, - nu AL § 40,
stk. 6, jf. stk. 2 (retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt).
Sagen blev anket til
, som fandt,
at kontraktsforholdet med det regionale trafikselskab kun har givet klageren beskedne
muligheder for at påvirke kundemassen og derved skabe sig en personlig goodwill
som følge af, at koncessionsbetingelserne som udgangspunkt må tilhøre
udstederen af koncessionen. Under hensyntagen til kontraktsforholdet med det regionale
trafikselskab om buskørsel anså Landsretten heller ikke, at de 500.000
kr. var betaling for goodwill. Beløbet blev anset som skattepligtig særlig
indkomst efter LOSI § 2, nr. 5. - nu AL § 40, stk. 6, jf. stk. 2. Højesteret
stadfæstede under hensyntagen til karakteren af den overdragne virksomhed og
indholdet af kørselskontrakten Landsrettens dom, TfS 1998, 731 HRD. Skatteretlig
goodwill kan kun være knyttet til en virksomhed, der er i drift og ikke til
personer, der besidder særlige kvalifikationer. Goodwill kan derfor ikke overdrages
særskilt, og anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at der foreligger
overdragelse af erhvervsvirksomheden hel eller delvis. Endvidere skal der være
tale om konkrete konstaterbare faktorer, der betinger forventningerne om en fremtidig
indtjening. Konkret konstaterbare faktorer omfatter bl.a. en tilstedeværelse
af en fast individualiserbar kundekreds eller særlige forretningsforbindelser.
En forventning i sig selv om en fremtidig indtjening er derfor ikke tilstrækkelig
til at begrunde tilstedeværelsen af skatteretlig goodwill.
I TfS 1999, 827
(bindende forhåndsbesked)
skulle en personlig drevet virksomhed overdrages til et selskab. Virksomheden baserede
sig næsten udelukkende på indehaverens viden, kvalifikationer og kontakter.
Spørgeren fandt på denne baggrund ikke, at der var goodwill i virksomheden.
Ligningsrådet lagde ved vurdering af, om der forelå goodwill bl.a. vægt
på, at det forhold, at en uafhængig køber måtte forudsættes
at anse det for væsentligt, at indehaveren i en kortere eller længere
periode blev tilknyttet virksomheden ikke kunne udelukke, at der var knyttet goodwill
til virksomheden. Efter den vejledende beregningsregel kunne goodwill fastsættes
til ca. 2,2 mio. kr. Ligningsrådet lagde ved værdiansættelsen bl.a.
vægt på, at beregningsreglen alene er vejledende og at den overdragne
virksomhed fortsat hovedsagelig ville basere sig på den hidtidige indehavers
kvalifikationer m.v. Goodwill blev herefter skønsmæssigt fastsat til 500.000
kr.
►Et nyetableret selskab indgik en aftale med et selskab inden for samme branche om køb af en række aktiver. Bl.a. blev der således aftalt en betaling på 1,4 mio. kr. for goodwill. Som led i aftalen blev 3 nøglemedarbejdere med indgående branche- og områdekendskab frigjort for deres konkurrenceklausuler, hvorefter de blev ansat i det nyetablerede selskab. Landsretten fandt ikke, at der var tale om betaling for goodwill i form af kundekreds m.v. Den som goodwill karakteriserede betaling måtte derimod anses som en ikke fradragsberettiget etableringsudgift afholdt med det formål, at frikøbe de 3 medarbejdere for deres konkurrenceklausuler i det sælgende selskab, således at de herefter frit kunne tage ansættelse i det nyetablerede selskab, jf. TfS 2000, 470 VLD, dommen er appelleret.
◄Nærmere
om hvornår, der foreligger en sådan indtjening og individualiserbar kundekreds
m.v., som kan danne grundlag for beregning af goodwill henvises til afsnit
E.I.4.1.1.3.