Efter PBL § 18 A skal der ske omregning og efterbeskatning i tilfælde,
hvor indbetalingen til en rateordning eller en pensionsordning med løbende
udbetalinger nedsættes eller ophører, inden der er forløbet 10 år
efter ordningens oprettelse,
hvor der er foretaget
fradrag for indbetalingerne efter lovens § 18, stk. 1, eller
stk. 4-5. Dette gælder også, når indbetalingerne ophører som
følge af ophævelse af ordningen i utide.
For forsikringsordninger er præmiernes forfaldstidspunkt afgørende for,
hvilket år efterbeskatningen skal finde sted. Bestemmelsen omfatter også
fradrag, der er foretaget før indkomståret 1987, jf.
afgørelse i ToldSkat
1993.9.423 (TfS 1993, 197). Forældelsesreglen
i
er ikke til hinder for, at der foretages efterbeskatning.
Har en tidligere ægtefælle modtaget sin pensionsordning ved udlodning
efter PBL § 30, stk. 3, nr. 2 eller 3, kan der kun ske efterbeskatning for
så vidt angår de fradrag, der svarer til den udloddende del, og kun i
det omfang ægtefællen ikke indbetaler de bidrag, der forfalder efter udlodningen
og som svarer til den udloddende del. Se i øvrigt
afsnit
A.C.1.8.1.
Efterbeskatning
skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne nedsættes eller ophører
på grund af ejerens død eller invaliditet og dette efter policevilkårene
eller aftalen med pengeinstituttet berettiger til præmiefritagelse, opsat udbetaling
eller påbegyndelse af udbetalingerne. Bestemmelser om bidragsfritagelse
mv. efter pensionskassers pensionsregulativer ligestilles med nævnte forsikringsvilkår
i forsikringsordninger ved anvendelse af § 18 A, stk. 1, 3. pkt. Omregningen
skal heller ikke ske, hvis en fraskilt eller frasepareret ægtefælle med
en udloddet del af en pensionsordning, jf. PBL § 30, stk. 3, nr. 2, nedsætter
eller ophører med indbetalingerne som følge af død eller invaliditet.
I tilfælde, hvor der er tegnet en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle
som forsikret, og hvor ægtefællen afgår ved døden, inden der
er forløbet 10 år fra tegningen af forsikringen med den virkning, at indbetalingerne
til ordningen ophører, sidestilles med de tilfælde, hvor ejeren selv afgår
ved døden.
Efterbeskatning skal heller ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne nedsættes
med indtil 2.000 kr. eller den indbetaling, der ophører, udgjorde 2.000 kr.
eller derunder. Fritagelse for sidstnævnte ordninger gælder dog kun et
beløb op til 2.000 kr. årligt for den skattepligtige. Beløbsgrænsen
på 2.000 kr. reguleres ikke efter PSL § 20.
Ved efterbeskatning sker der først en omregning, således at de faktiske
indbetalte præmier eller bidrag fordeles over 10 år. Efterbeskatningen
går herefter ud på, at den skattepligtiges personlige indkomst for de
pågældende år forhøjes med de for meget fratrukne beløb
med tillæg af 6 pct. pr. år siden fradragsåret, og indtil udløbet
af det indkomstår, hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes eller
ophørte.
De 6 pct. er ikke en renteberegning, men et tillæg til den skattepligtige indkomst.
Tillægget skal som den øvrige del af forhøjelsen medregnes i den
skattepligtige indkomst for hvert indkomstår i ovennævnte periode.Tillægget
og den øvrige del af forhøjelsen er personlig indkomst.
Det kan forekomme, at en skatteyder, der oprindeligt har indgået aftale om
i 10 år årligt at indbetale 50.000 kr. til en rateforsikring, ophører
med indbetalingerne efter det 6. års indbetaling. I denne situation har den
pågældende i hvert af de 6 år fået fuldt fradrag for årets
indbetaling på 50.000 kr.
Det har således været forudsat, at indbetalingsperioden ville udgøre
10 år, og at fordelingsreglen i PBL § 18 ikke ville blive aktuel. Når
indbetalingerne ophører efter det 6. år, skulle fordelingsreglen i §
18 alligevel have været anvendt. Skatteyderen skulle således kun have
haft et årligt fradrag i de forløbne 6 år på 30.000 kr. (1/10
af 6 x 50.000 kr.) med mulighed for at fylde op til opfyldningsfradraget.
Det kan f.eks. også forekomme, at en skatteyder, der har tegnet en rateforsikring
med en årlig præmie på 50.000 kr. i 8 år, standser præmiebetalingen
efter 6 år og lader forsikringen omskrive til fripolice. I dette tilfælde
har den pågældende efter reglerne i PBL § 18, stk. 4, fratrukket
1/10 af det samlede præmiebeløb (8 x 50.000 kr.) dvs. 1/10 af 400.000
kr. eller 40.000 kr. om året ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst.
Da der faktisk kun er betalt 6 præmier á 50.000 kr. eller i alt 300.000
kr., skulle det årlige fradrag kun have været 1/10 heraf eller 30.000
kr. med mulighed for at fylde op til opfyldningsfradraget.
.
tegnet en rateforsikring i pensionsøjemed med årlig præmie på
75.000 kr. og en præmiebetalingsperiode på 10 år og nedsættes
den årlige præmie i år 5 til 50.000 kr., kan præmien opdeles
således, at der kalkuleres dels med en årlig præmie på 50.000
kr. i 10 år, for hvilken der er fuld fradragsret, dels med en årlig præmie
på 25.000 kr. i 4 år. Der skal herefter alene ske omregning af fradragsretten
for de 4 præmier á 25.000 kr., men anvendelse af opfyldningsfradraget
kan medføre, at spørgsmålet om efterbeskatning bortfalder. Skat 1987.10.734
(TfS 1987, 480).
Bestemmelsen har virkning for indbetalinger, der ophører eller nedsættes
i indkomståret. For forsikringsordninger er præmiernes forfaldstidspunkt
afgørende for, hvilket år efterbeskatningen skal finde sted. Bestemmelsen
omfatter også fradrag, der er foretaget før indkomståret 1987.
Overføres en ordning efter reglerne i PBL § 41 inden for 10 års-perioden
til en anden nyoprettet ordning, der er omfattet af fordelingsreglen i PBL §
18, skal indbetalingerne til henholdsvis den afgivende og den modtagende ordning
ses i sammenhæng ved anvendelsen af PBL §§ 18 og 18 A. Der skal herefter
ikke ske omberegning, hvis indbetalingerne til den nyoprettede ordning videreføres
uændret indtil den samlede 10 års-periode er udløbet, Skat 1988.4.231
(TfS 1988, 237). Ved omskrivning til fripolice i forbindelse med nytegning i et
andet selskab inden 10 år efter tegningen af forsikringen, skal der derimod
ske efterbeskatning efter PBL § 18 A, Skat 1989.12.965 (TfS 1989, 499), se
også Skat 1990.2.146.
Den omstændighed, at ejeren standser indbetalingerne i forbindelse med, at
dennes arbejdsgiver indtræder i ordningen og fortsætter indbetalingerne
med samme beløb, medfører ikke omberegning, uanset det sker inden for
10 årsperioden, Skat 1988.2.99 (TfS 1988, 95).
For så vidt angår tiden før indførelse af bestemmelsen i PBL
§ 18 A har
i et tilfælde, hvor der på en rateforsikring kun blev indbetalt præmie
i et år, hvorefter forsikringen blev omskrevet til fripolice (præmiefri
police), godkendt fuldt fradrag for præmieindskuddet under henvisning til,
at der i et andet forsikringsselskab var tegnet en tilsvarende forsikring året
efter, således at præmiebetalingen fremstod som kontinuerlig, jf. Skat
1989.7.546 (TfS 1989, 423).
Skatteministeriets departement har i en række afgørelser tilkendegivet,
at præmienedsættelser som skyldes forhold, som ikke kan henregnes til
forsikringstageren, ikke medfører omberegning mv. i medfør af § 18
A.
Præmienedsættelse, der skyldes ændrede risikoforhold som følge
af jobskifte, teknologiske ændringer samt forbedrede helhedsvilkår i tilfælde,
hvor forsikringen p.g.a. skærpede helbredsvilkår er antaget med forhøjet
præmie, falder således udenfor reglerne i PBL § 18 A, idet sådanne
præmienedsættelser må betragtes som led i den oprindelige indgåede
forsikringsaftale.
Tilfælde, hvor forsikringen er tegnet med en overlevelsesrente for ejerens
ægtefælle og hvor nedsættelse/ophør af forsikringen skyldes
seperation eller skilsmisse inden 10 år efter tegningen, findes at være
omfattet af efterbeskatningsreglerne i § 18 A.
Om ovennævnte afgørelser samt afgørelser vedr. kollektiv gruppeforsikringsordninger
med svingende præmier, manglende præmiebidrag i en periode, ændring
af forfaldstidspunkterne, dispositioner efter PBL § 30 og produktmix, se Skat
1989.7.555 (TfS 1989, 499).
Som nævnt jf. PBL § 18 A, stk.
1, skal de for meget fratrukne beløb forhøjes med 6 pct. pr. år fra
udløbet af fradragsårene og indtil udløbet af det indkomstår,
hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte. Hvor der
er tale om en ordning, som er overgået fra at være en ordning i ansættelsesforhold
til en ordning uden for ansættelsesforhold eller omvendt, skal der ved anvendelse
af procenttillægget tages hensyn til såvel arbejdsgiverperioden som de
af arbejdsgiveren indbetalte bidrag, idet det dog i givet fald kun vil være
de private indbetalinger, der skal fradragsmæssigt omfordeles, jf. Skat 1989.7.555,
pkt. 4 (TfS 1989, 499). Tillægget skal som den øvrige del af forhøjelsen
medregnes i den personlige indkomst for hvert indkomstår i ovennævnte
periode.
Eksempel:
En
pensionsopsparer, som oprindeligt har indgået aftale om 10 årlige indbetalinger
á 80.000 kr. til en rateforsikring, ophører med indbetalingen efter det
5. års indbetaling.
Indkomstansættelsen for 1. indbetalingsår skal derfor forhøjes således:
Foretaget fradrag |
80.000
kr. |
Korrekt 1/10-fradrag af 5x80.000 kr. |
40.000 kr. |
|
40.000
kr. |
6 pct.'s tillæg fra 31. dec. i 1. indbetalingsår
til 31. dec. i det år, hvori indbetalingen ophørte (år 6, idet
det forudsættes, at samtlige præmier for 5. indbetalingsår
er betalt)30 pct. (6 pct. x 5) af 40.000 kr. |
12.000
kr |
Forhøjelse for år 1 |
52.000
kr. |
Forhøjelsen for de 5 øvrige fradragsår foretages på samme måde,
idet 6 pct.'s tillægget dog bliver mindre for hvert år.
PBL § 18 A, stk. 1 medfører en omfordeling af fradraget for pensionsindbetalingerne.
I eksemplet vil de 5 års indbetalinger á 80.000 kr. blive omfordelt
til 10 års fradrag á 40.000 kr. Omfordelingen medfører, at
der i de 5 år, der følger efter de 5 år, hvor der er foretaget efterbeskatning,
årligt kan fradrages 40.000 kr., jf. fordelingsreglen i PBL § 18, stk.
4.