| En ansat, der af arbejdsgiveren får stillet
en sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende
til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige
uger udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge. Sommerboliger, der er beliggende
her i landet, værdiansættes med udgangspunkt i den offentlig vurdering
pr. 1. jan. i brugsåret.
For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, fx
sommerboliger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter et skøn
over boligens værdi ved årets begyndelse.Stilles
en sommerbolig til rådighed i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig
fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der foretages værdiansættelse
for mindst et døgn.
Hvornår stilles sommerbolig til rådighed af arbejdsgiver?Det er
en forudsætning for beskatning, at sommerboligen stilles til rådighed
af den ansattes arbejdsgiver. Reglerne finder dog også anvendelse på sommerboliger,
der stilles til rådighed af fx en feriefond, hvori arbejdsgiveren har en væsentlig
medindflydelse, eller som arbejdsgiveren har været med til at oprette eller
helt eller delvis dækker udgifterne til.
Bestemmelsen kan således finde anvendelse på fx sommerboliger, der stilles
til rådighed af en feriefond, hvori arbejdsgiveren har en direkte, væsentlig
indflydelse, herunder fx igennem tilskud, der i væsentlig grad dækker
udgifterne til sommerboligerne.
LL § 16 finder derimod ikke anvendelse på goder, der ydes af en faglig
sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældendes
arbejdsplads, hvis arbejdsgiveren ikke afholder en sådan del af foreningens
udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren.
I nogle primær- og amtskommuner er der feriefonde, som ejer sommerhuse, der
stilles til rådighed for ansatte i den pågældende kommune. Fondens
midler hidrører som oftest fra uhævede feriegodtgørelser, og fondens
formål er som regel at opkøbe og udleje feriehuse til de ansatte i primær-
eller amtskommunen. LL § 16, stk. 5, finder ikke anvendelse i disse tilfælde,
idet der her ikke er tale om goder, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver.
Den kommunale arbejdsgiver stiller ikke godet til rådighed for den ansatte,
selvom det er kommunen, der administrerer udlejningen af fondens feriehuse. En evt.
beskatning skal ske ud fra reglerne i SL § 4, litra c, om gavebeskatning.
Støtte som Arbejdsmarkedets Feriefond yder har ikke karakter af vederlag for
personligt arbejde, og reglerne for beskatning af personalegoder finder derfor ikke
anvendelse herpå, se udtalelse fra skatteministeren i TfS 1994, 70.
I en kendelse fra Landsskatteretten, som er offentliggjort i TfS 1997, 567 LSR,
kunne en hovedaktionær, der havde haft ubegrænset råderet over et
sommerhus, ikke anvende LL § 16, stk. 5. Hovedaktionæren skulle beskattes
efter et skøn over den objektive lejeværdi i medfør af SL §
4, litra b. Landsskatteretten henså til, at der ikke havde været nogen
egentlig erhvervsmæssig begrundelse for selskabets erhvervelse af sommerhuset,
idet sommerhuset ikke havde været udlejet eller benyttet af ansatte, og at
den erhvervsmæssige benyttelse til repræsentative formål havde været
begrænset. Hovedaktionæren havde som følge heraf haft ubegrænsede
muligheder for at benytte sommerhuset. ►Se ligeledes TfS 2000, 494 VLD, hvor en hovedaktionær blev beskattet af brug af selskabets sommerhus. Retten fandt, at hovedaktionæren ikke havde sandsynliggjort, at sommerhuset ikke blev benyttet privat.◄
►For hovedaktionærer og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er der med virkning fra indkomståret 2001 indført en formodningsregel, hvorefter sommerboligen anses for at være til disposition hele året. Er sommerboligen stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, der ikke er nærtstående, jf. lov 459 af 31. maj 2000.◄
Arbejdsgiveren har oplysningspligt om fri sommerbolig til rådighed og skal
samtidig oplyse værdien heraf. Indberetningen med angivelse af værdi skal
dog kun ske for sommerboliger beliggende her i landet.
For sommerboliger beliggende i udlandet skal der alene ske indberetning om, at den
pågældende bolig har været til rådighed. Værdien skal medtages
på selvangivelsen med et beløb svarende til 1/2 pct. henholdsvis 1/4 pct.
pr. uge af en skønnet ejendomsværdi.
►Ligningsrådet har taget stilling til den skattemæssige værdiansættelse af ferielejlighed med bytteret. Arbejdsgiveren havde erhvervet brugsret til en (dyr) ferielejlighed i en uge årligt, med bytteadgang til en (billigere) ferielejlighed i 4 uger årligt. Ligningsrådet fandt, at den ansatte skulle beskattes efter LL § 16, stk. 5, af den ferielejlighed, der faktisk blev stillet til rådighed, jf. TfS 2000, 733 LR.◄ |