Beløb, der modtages til dækning af udgifter, som lønmodtageren har afholdt ved udlæg for arbejdsgiveren, skal ikke medtages ved lønmodtagerens indkomstopgørelse.

Hvis en lønmodtager har afholdt repræsentationsudgifter for arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren dækker udgifterne efter regning (udlæg efter regning), skal disse udgifter derfor henføres til arbejdsgiverens repræsentationsudgifter, og ikke medregnes til lønmodtagerens indkomst. Det gælder også i de tilfælde, hvor lønmodtageren har en selvstændig indkomstmæssig interesse i repræsentationsudgifternes afholdelse.

Der er tale om udlæg efter regning, når arbejdsgiveren refunderer de udgifter, som lønmodtageren har betalt (lagt ud for), mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag. Disse udgiftsbilag ►indgår herefter i arbejdsgiverens regnskabsmateriale. Der skal være tale om udgifter, som ville være fradragsberettigede for lønmodtageren, hvis denne selv skulle afholde udgifterne. Der må f.eks. hverken være tale om lønmodtagerens private udgifter, anlægs- eller etableringsudgifter.
 
Når arbejdsgiveren har refunderet lønmodtagerens udgifter efter regning, kan disse udgifter ikke også trækkes fra ved lønmodtagerens indkomstopgørelse. Derimod kan arbejdsgiveren fratrække udgifterne ved sin indkomstopgørelse som driftsomkostninger, jf. SL § 6, litra a. Se herom i afsnit E.A.2.
 
Om udlæg efter regning ved rejseudgifter, se A.B.1.7.1.2.
 
Godtgørelse for lønmodtagerens kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste kan ikke ydes som udlæg efter regning, da der ikke foreligger eksterne udgiftsbilag for lønmodtagerens erhvervsmæssige befordringsudgifter.
 
◄Dækning af udgifter som udlæg efter regning kan ikke ske i form af en tilsvarende reduktion af lønmodtagerens løn, dvs. ved modregning i lønnen.