ABL § 2 d omhandler den skattemæssige behandling af gevinst og tab på
investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger omfattet af LL § 16
C. Udloddende investeringsforeninger er i LL § 16 C, stk. 1 defineret som foreninger
der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen
for indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der
som minimum skal omfatte de i LL § 16 C, stk. 2-6 nærmere anførte
beløb, og som ifølge vedtægterne er forpligtet til at foretage en
sådan udlodning. Om LL § 16 C, se nærmere
S.A.1.6.1.
Når
investeringsbeviser er omfattet af ABL § 2 d, stk. 1-3, finder ABL §§
2 og 4 ikke anvendelse, jf. ABL § 2 d, stk. 5.
Når investeringsbeviser, omfattet af § 2 d, tillige er omfattet af ABL
§§ 2 a, 2 c eller 3, går beskatning efter disse bestemmelser forud
for beskatning efter § 2 d, stk. 1-3.
Skattepligtige fortjenester og fradragsberettigede tab på investeringsbeviser
omfattet af § 2 d medregnes for personers vedkommende, jf. § 2 d, stk.
6, ved opgørelsen af kapitalindkomsten , jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 5, sammenholdt
med ABL § 6.