| Efter AL § 45, stk. 1, skal anskaffelsessummer og salgssummer for aktiver omfattet
af AL omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen
henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter.
Afskrivninger foretages på grundlag af den således kontantomregnede anskaffelsessum.
Efter AL § 45, stk. 1, 3. pkt., skal inkonverterbare lån for fiskefartøjer,
der er stiftet eller overtaget af sælger før den 19. maj 1993, behandles
som om kursen på overdragelsestidspunktet er 100, hvis kursen på overdragelsestidspunktet
er 100 eller derover. Dette gælder dog kun, hvis lånet er stiftet eller
overtaget af sælger til en kurs på 100 eller derunder. Reglen indebærer,
at overkursen ikke skal lægges til sælgerens salgssum, ligesom overkursen
ikke indgår i køberens anskaffelsessum.
Efter
AL § 61 skal der uanset bestemmelsen i AL § 45 ikke ske kontantomregning
af anskaffelsessummer for aktiver, som er anskaffet i indkomståret 1998 eller
tidligere, hvis anskaffelsessummen efter de dagældende regler ikke skulle kontantomregnes.
AL § 61 indebærer dermed eksempelvis, at der for bygninger anskaffet forud
for 1982 ikke skal foretages kontantomregning af anskaffelsessummen, og at der for
driftsmidler og skibe anskaffet forud for indkomståret 1994 ikke skal foretages
kontantomregning af anskaffelsessummer. Uanset om anskaffelsessummen skal kontantomregnes
eller ej, skal afståelsessummen kontantomregnes.
Bestemmelsen i AL § 45, stk. 1, 3. pkt., om kontantomregning af inkonverterbare
lån for fiskekuttere har virkning for overdragelser den 1. januar 1999 eller
senere, udlodninger fra dødsboer den 1. januar 1999 eller senere eller ved
skifte af uskiftet bo, når skiftebegæringen er indgivet den 1. januar
1999 eller senere. Bestemmelsen i AL § 45, stk. 1, 3. pkt., kan dog anvendes
ved overdragelser i perioden fra og med 2. juni 1998 (dagen for lovforslagets fremsættelse)
til den 1. januar 1999, hvis reglerne fører til en lavere beskatning end de
hidtil gældende regler.
TSS-cirkulære 1998-32 om kontantværdiansættelseLigningsrådet
har i TSS-cirk. 1998-32 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer
efter afskrivningsloven, ligningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven fastsat
vejledende retningslinier for udøvelsen af skønnet over handelsværdien.
Retningslinierne er ikke bindende for skatteyder.
|