Kravet om anvendelse af priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med, hvad der kunne have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, omfatter skattepligtige, der kontrolleres af fysiske eller juridiske personer, eller kontrollerer juridiske personer, eller er koncernforbundet med en juridisk person, eller har et fast driftssted i udlandet eller er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark. Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i SEL § 32, stk. 1, 2.-3. pkt,. og LL § 16 H, stk. 1, 2.-5. pkt., ►dog således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, jf. LL § 2, stk. 2. Om SEL § 32, se S.D.4.22.
◄ De
skattepligtige, der kan være omfattet er fysiske personer, selskaber, fonde,
dødsboer, faste driftssteder mv. Afgrænsningen af de skattepligtige, der
er omfattet af § 2 i LL, svarer til den afgrænsning af skattepligtige,
der er foretaget i SKL § 3 B. Til forskel fra SKL § 3 B forudsætter
§ 2 imidlertid ikke et grænseoverskridende element undtagen for så
vidt angår faste driftssteder. Ved handel mellem to interesseforbundne parter,
der begge er skattepligtige til Danmark, vil de begge have pligt til ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst at fastsætte priser og vilkår for deres
handel i overensstemmelse med, hvad der kunne have været opnået, hvis
handelen var foregået mellem to uafhængige parter. Bestemmelsen omfatter
- forudsat begge parter er skattepligtige til Danmark - såvel sælger som
køber i et handelsforhold, långiver som låntager i et låneforhold
mv.
Ifølge SEL § 32, stk. 1, 2.-3. pkt., anses et moderselskab for
at kontrollere et datterselskab, hvis det direkte eller indirekte ejer
►mindst 25 ◄pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere
end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet, ►jf. dog LL § 2, stk. 2.◄
Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet,
medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber
(herunder søsterselskaber), jf. KGL § 4, stk. 2, af personlige aktionærer
og deres nærtstående, jf. LL § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller
trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber,
nærtstående mv. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående
anses efter LL § 16 H, stk. 1, den skattepligtiges ægtefælle, forældre
og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
LL § 16 H, stk. 1, 2.-4. pkt., omfatter skattepligtige, der alene
eller i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en
fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående
eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer et selskab eller en forening
mv. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte
eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer
►mindst 25 ◄pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder
over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet, ►jf. dog LL § 2, stk. 2.◄
Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre
og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Med indirekte er angivet, at aktieandele og stemmerettigheder ejet gennem
danske eller udenlandske selskaber mv. også indgår ved vurderingen af,
om der er tale om kontrol i relation til § 2.
Reglerne omfatter endvidere skattepligtige, der er koncernforbundet
med en juridisk person. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske
personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer, jf. tilsvarende principperne
i KGL § 4, stk. 2.
En fysisk eller juridisk person anses for udenlandsk, hvis personen
er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
For så vidt angår transaktioner mellem et fast driftssted
i Danmark og et hovedkontor i udlandet eller et fast driftssted i udlandet og et
dansk hovedkontor, vil alene de transaktioner, som efter reglerne om opgørelsen
af et fast driftssteds indkomst skal ske på armslængde vilkår, være
omfattet af reglerne.
Lovens bestemmelse om anvendelse af armslængde princippet har
virkning på en række forskellige områder. Interesseforbundne parter
kan indgå aftaler eller foretage andre dispositioner på samme måde
som alle andre, medmindre der på et særligt område er et udtrykkeligt
forbud herimod, jf. eksempelvis det selskabsretlige forbud mod aktionærlån.
De i bestemmelsen omhandlede kontrollerede transaktioner omfatter alle
forbindelser mellem parterne. For eksempel kan nævnes levering af tjenesteydelser,
låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles
til rådighed mv.
Lovens bestemmelser er udformet generelt. Således vil pligten
til af afregne på markedsvilkår også gælde f.eks. en personlig
hovedaktionær og dennes selskab.
For så vidt angår spørgsmålet om fiksering af løn
indeholder loven ikke noget nyt i forhold til gældende ret. Der findes således
en omfattende praksis om maskeret udbytte fra før reformen af udbyttebeskatningen,
der viser, at det ikke har været muligt for en hovedaktionær og dennes
selskab frit at afvige fra markedsvilkår. Med den gældende konsekvente
beskatning af udbytter og avancer, som er fastsat under hensyn dels til beskatningen
i selskabet dels til beskatning af personlig indkomst i almindelighed, vil der som
hovedregel ikke være nogen anledning til at efterprøve hovedaktionærers
dispositioner i denne henseende. Den gældende altovervejende regel om, at der
ikke foretages lønfiksering, opretholdes således.
Den angivne kreds tilsigter at omfatte de generelle interessefællesskaber
inden for erhvervsforhold. Der kan imidlertid også være konkrete situationer,
hvor eksempelvis en værdiansættelse er styret af, at to uafhængige
parter har manglende skattemæssigt modstridende interesser. Ifølge praksis
kan skattemyndighederne i sådanne situationer korrigere eksempelvis en værdiansættelse,
der er begrundet i parternes konkrete interessesammenfald, jf. TfS 1996, 496 (HRD)
og TfS 1996, 497 (HRD), eller en fordeling af en overdragelsessum begrundet i parternes
konkrete interessesammenfald, jf. TfS 1993, 32 (VLD). Det har ikke været hensigten
at ændre denne praksis.