I henhold til § 4, stk. 1, og § 9, stk. 1, kan fonde og foreninger - herunder
arbejdsmarkedssammenslutninger - fradrage uddelinger til almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige formål, jf. dog prioriteringsreglen i
§ 6, jf.
S.H.24. Fradrag finder sted
i den efter §§ 3 og 8 opgjorte indkomst, dvs. efter bundfradrag og fradrag
for driftsomkostninger og for fremført underskud fra tidligere år.
Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål administreres i overensstemmelse med de retningslinier, der er lagt
til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A,
og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening m.v. ikke kan godkendes som
værende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter
LL § 8 A, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere,
er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som
almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter fx BAL.
For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde
almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan
komme i betragtning ved uddelinger, er afgrænset efter retningslinier af et
objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds
til gode.
For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning,
at støtten ydes
personer indenfor en videre
kreds, der er i økonomisk trang.
Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindelig
fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige
formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål,
miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende
- humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed.
Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses
for almennyttige. Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske
eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige, se fx
Skat 1989.11.873 (TfS 1989, 657) (LSR). Bidrag til sådanne organisationer vil
derfor kun kunne fradrages, såfremt fradragsretten kan støttes på
LL § 13, eller der er tale om en driftsomkostning, eller om en vedtægtsmæssig
uddeling, der er skattepligtig for modtager, jf. § 4, stk. 2.
Fonde, der er godkendt efter LL § 7, litra z, dvs. fonde, der er godkendt af
socialministeren, og hvis formål er at varetage et socialt eller sygdomsbekæmpende
arbejde, betragtes i relation til FBL som almennyttige.
Fonde, der tillige har til formål at støtte andre formål end socialt
og sygdomsbekæmpende arbejde kan opnå en delvis godkendelse af socialministeren.
I så fald skal fonden foretage en regnskabsmæssig opdeling af ydelserne,
og de ydelser, som gives til andre formål er ikke omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen
i ligningslovens § 7, litra z. I sådanne blandede fonde betragtes kun
den godkendte del som almennyttig.
Fra et fondsretligt synspunkt må der stilles krav om, at det almenvelgørende
eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter.
Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt
skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom
det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet
til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt
forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.
Dette krav kan dog ikke opretholdes for så vidt angår arbejdsmarkedssammenslutninger
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, eller brancheforeninger omfattet af §
1, stk. 1, nr. 2, jf. ToldSkat Nyt 1993.24.1138 (TfS 1993, 587) (LSR), hvor
en arbejdsmarkedssammenslutning, omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3,
blev anset for berettiget til fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller
almennyttige formål efter FBL § 4, stk. 1, uanset at sådanne formål
ikke var hjemlet i sammenslutningens vedtægter. For foreninger omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 2 eller 3 er der i øvrigt ikke noget krav
om, at stifteren uigenkaldeligt skal afskære sig fra at disponere over midlerne,
og foreningens medlemmer kan derfor beholde råderetten herover. Der er således
ingen fondsretlige krav om, at foreningens vedtægter skal indeholde nærmere
regler om overskudsanvendelse, hvorfor der ej heller skatteretligt kan opstilles
krav herom. Uanset om der er tale om en fond eller en forening skal skattemyndighederne
dog foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses
for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en vurdering
af de enkelte uddelinger (TfS 1994, 404).
Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet, om et formål
kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om
det udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog som hovedregel en betingelse,
at administrationen af de midler, der kommer formålet til gode, finder sted
her i landet. Hvis beslutningen om, hvilke formål midler fra en fond eller
forening omfattet af FBL skal tjene, ligger i en udenlandsk organisation, kan støtten
i almindelighed ikke anses for ydet til et almenvelgørende eller almennyttigt
formål. Er der tale om midler til en udenlandsk organisation, og hvor myndighederne
i det pågældende land skønner, at organisationens midler forvaltes
forsvarligt, kan det være uden betydning, at administrationen ligger i udlandet.
En fond, der efter sin fundats havde til formål at erhverve og bevare et bestemt
slot, kunne ikke generelt anses som almenvelgørende eller på anden måde
almennyttig, hvilket ikke udelukkede, at nærmere angivne uddelinger kunne have
denne karakter. Skat 1988.10.619 (TfS 1988, 554) (SD). Stadfæstet af LSR.
En fond, der havde til formål at yde støtte til forsknings- og uddannelsesaktiviteter
i tilknytning til en læreanstalt kunne ikke fradrage købesummen for en
ejerlejlighed, der skulle stilles til rådighed for gæsteprofessorer, som
en uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Derimod ansås udgifterne
vedrørende ejerlejligheden i den periode, hvor en gæsteprofessor havde
lejligheden til rådighed, som en fradragsberettiget uddeling, jf. FBL §
4, stk. 1, se Skat 1990.6.482 (TfS 1990, 278) (BF).
En arbejdsmarkedsorganisation havde organiseret en hjælpefond, en dispositionsfond
og en uddannelsesfond. Da fondene ikke var egentlige fonde, skulle uddelinger fra
disse derfor opfylde betingelserne i FBL § 4, stk. 1, jf. § 9, stk. 1,
om fradragsret for almenvelgørende eller almennyttige uddelinger. Da en ubestemt
videre kreds ikke kunne komme i betragtning som modtagere af uddelinger fra hjælpefonden
og uddannelsesfonden, og da udbetalingerne havde nær sammenhæng med fagforeningsmæssige
formål, kunne uddelingerne fra disse fonde ikke fradrages ved indkomstopgørelsen,
jf. TfS 1996, 314 (HRD). Se tillige TfS 1996, 511 (LSR).