Afsnit E.A.2 indeholder en generel beskrivelse af principperne bag driftsomkostningsbegrebet
i SL § 6. I det følgende omtales nogle ofte forekommende omkostningstyper
i en erhvervsvirksomhed.
Ifølge SL § 6 a er det som udgangspunkt alene udgifter, der er anvendt i
årets løb, der kan fratrækkes som driftsomkostninger i det pågældende
år. Det følger heraf, at der normalt ikke er fradragsret for forudbetalte
omkostninger før i det år, hvor omkostningerne »anvendes«. Dette bør
imidlertid suppleres med det ovenfor under E.A. 3.2 anførte vedrørende
fradragstidspunktet.
Omkostningerne skal specificeres efter art, jf. bekendtgørelse om skattemæssige
krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet kapitel 3, se E.B.1.3. Er bogførte
udgifter anvendt til både erhvervsmæssige og private formål, skal
overførslen fra driftskonti til privatkonto vises i regnskabet.
Det er de afholdte udgifter, der kan fradrages, d.v.s. udgifter, som skatteyderen
i det pågældende indkomstår er blevet endeligt forpligtet til
at betale. Hvor en arbejdsgiver f.eks. har bestridt et lønkrav, der er indbragt
til afgørelse ved domstolene, kan fradrag først foretages, når
forpligtelsen er fastslået.
Hvis der verserer retssag om en erstatningspligt, kan det eventuelle erstatningsbeløb
først fradrages i det år, hvor retssagen endeligt afgøres. Se
dog TfS 1996,174, som anerkendte fradragsret for udgifterne til et erstatningskrav,
som følge af misligholdelse af en speditøraftale, selv om anerkendelse
af erstatningspligten først skete året efter.
Om driftsudgifter afholdt før virksomhedens start, se E.A.2.1.4 (etableringsudgifter).