Ved anvendelse af realisationsprincippet opgøres gevinst og tab på gæld som forskellen mellem forpligtelsens værdi ved påtagelsen og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen, jf. KGL § 26, stk. 4. Om realisationsprincippet se A.D.2.13.1.
Efter lagerprincippet opgøres gevinst og tab på gæld som forskellen mellem gældens værdi ved indkomstperiodens begyndelse eller gældens værdi ved påtagelsen med fradrag af afdrag i indkomstperioden og gældens værdi ved indkomstperiodens udløb. Om lagerprincippet se under A.D.2.13.3.
For realkreditinstitutter mv. se desuden A.D.2.16.2.
 
Delvis indfrielseVed delvis indfrielse, det vil sige afdrag, opgøres realiseret gevinst og tab som forholdet mellem:
 
(indfrielsessum - anskaffelsessum) / indfrielsessum x afdrag
 
Eksempel:
Det antages, at en gæld på nominelt 100.000 kr. er stiftet til 50.000 kr., og at der betales et årligt afdrag på 5.000 kr.
Det vil sige, at kurstabet på afdraget udgør:
 
(100.000 -  50.000) / 100.000 x 5.000 = 2.500 kr.
 
OmkostningerLåne- og handelsomkostninger i forbindelse med påtagelse (stiftelse eller overtagelse) af gæld kan tillægges anskaffelsessummen, jf. TfS 1998, 581. I de tilfælde, hvor der anvendes indgangsværdier, fx efter § 41, stk. 14 - 17 og § 42, stk. 11 - 15, kan omkostninger ved påtagelsen ikke tillægges indgangsværdien. Omkostninger i forbindelse med indfrielse af gæld tillægges indfrielsessummen.
 
►Skatteministeriet har den 15. juli 1999 indgået forlig i en sag, der af en skatteyder var indbragt for VL, jf. TfS 1999, 709. Sagen vedrørte et selskab, der i 1991 havde optaget en række obligationslån, som blev indfriet i skatteåret 1994/95 i forbindelse med en låneomlægning. Selskabet havde ved opgørelsen af kursgevinster og -tab efter KGL fradraget handels- og låneomkostninger, som var afholdt i forbindelse med låneoptagelsen og indfrielsen af lånene. Skattemyndighederne fandt, at låneomkostninger i form af gebyrer og stiftelsesprovisioner ikke kunne fratrækkes, mens kurtage kunne medregnes ved den samlede avanceopgørelse i form af en forhøjelse af anskaffelsessummen for de underliggende obligationer. Landsskatteretten stadfæstede ansættelsen.
Efter at selskabet havde anlagt sag ved landsretten, indgik selskabet og Skatteministeriet forlig, således at selskabet ved opgørelsen af skattepligtige kursgevinster i forbindelse med låneomlægningen kunne fratrække de stiftelsesprovisioner og gebyrer, som var afholdt i forbindelse med låneomlægningerne.
Det er således nu Skatteministeriets opfattelse, at også forud for 1. januar 1998 kunne handels- og låneomkostninger i forbindelse med stiftelse og indfrielse af en gæld tillægges henholdsvis anskaffelses- og indfrielsessummerne ved opgørelse af gevinst og tab efter KGL § 26, stk. 4. Dette gælder dog kun i det omfang, der ikke har været fradragsret efter andre bestemmelser.
I henhold til SSL § 34, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår.
Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. SSL § 34, stk. 5.
Hvis fristen i SSL § 34, stk. 2, er overskredet, kan der i henhold til SSL § 35, stk. 1, nr. 7, endvidere efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse. Det vil i det pågældende tilfælde sige for indfrielse af gæld foretaget i indkomståret 1993 eller senere indkomstår, hvor genoptagelse ikke kan ske efter SSL § 34.
Ekstraordinær genoptagelse kan dog kun ske, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr. for det enkelte indkomstår, jf. SSL § 35, stk. 2.
Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af fristbestemmelsen i SSL § 35, stk. 3, det vil sige inden rimelig tid efter, at forholdet der begrunder genoptagelse er kommet til kundskab. Om forståelsen heraf henvises til cirk. nr. 116 af 1. juli 1999, punkt 4.3.
Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne efter SSL § 34 og § 35 skal indgives til den skatteansættende myndighed, jf. SSL § 35, stk. 4.
 
◄De fradragsberettigede låne- og handelsomkostninger omfatter fx stempelafgifter, stiftelsesprovisioner m.m. vedrørende lån med en løbetid på 2 år eller mere, advokat- og revisorudgifter, vekselomkostninger i forbindelse med indfrielse af et lån i fremmed valuta samt kurtage ved salg af obligationer i forbindelse med stiftelse af et obligationslån og kurtage ved opkøb af obligationer i forbindelse med indfrielse af et obligationslån.
Omkostninger, fx kurtage ved salg og opkøb af obligationer, kan kun medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, såfremt den skattepligtige ikke - i sin egenskab af kreditor - har medregnet omkostningen ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationerne.
Der kan ikke medregnes låne- og handelsomkostninger, for hvilket den skattepligtige kan opnå fradrag ved indkomstopgørelsen, det være sig efter reglerne i LL § 8, stk. 3, SL § 6, litra a eller andre regler inden for skattelovgivningen. Det er i den forbindelse uden betydning, om sådanne omkostninger rent faktisk er fratrukket ved indkomstopgørelsen efter de pågældende regler.
 
Stiftelse til overkurs - KGL § 22, stk. 1Det skal bemærkes, at § 26, stk. 4 (og § 25 - se A.D.2.13) ikke finder anvendelse hvis personer eller dødsboer er skattepligtige af gevinst som følger af at gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, jf. § 22, stk. 1. For en beskrivelse af beskatningen henvises til A.D.2.7.2.
 
Frigørelse og indfrielseVed frigørelse for en gældsforpligtelse forstås den omstændighed, at debitor fritages for sin hæftelse for gældsposten. Det kan fx være ved indfrielse (opfyldelse), præklusion, konfusion, forældelse, gældssanering eller akkord.
Ved indfrielse forstås enhver disposition, der bevirker en hel eller delvis nedsættelse af restgælden (afdrag), eller som bevirker, at gældsforholdet ophører.
Overdragelse af gæld efter skattelovgivningens særlige successionsregler udløser ikke beskatning, idet indfrielses-/frigørelsestidspunktet udskydes.
 
Om fortolkning af værdien ved indfrielse i forbindelse med konvertering, kan følgende sag nævnes. LSR afsagde kendelse (TfS 1996, 696), hvorefter et selskab blev anset for skattepligtig af forskellen mellem tegningskursen på 840 ved en kapitaludvidelse, der gennemførtes ved gældskonvertering, og den kurs på 651,6, som anpartshaverne senere samme dag afstod anparterne til, jf. dagældende KGL § 2, jf. § 5, stk. 1. Sagen blev af selskabet indbragt for domstolene, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle (TfS 1998, 116). Departementet har i en kommentar (TfS 1998, 123) udtalt, at det ved opgørelse af gevinst/tab efter KGL er fordringens værdi, der skal lægges til grund. Dette gælder uanset om selskabet er solvent eller insolvent. Hvis fordringens værdi er pari, opstår der ingen gevinst/tab. Værdien ved indfrielse skal således fortolkes som fordringens værdi på tidspunktet for konverteringen og ikke som de nytegnede anparters værdi, som LSR havde lagt til grund.
 
Ændringer i de aftalte vilkår for en gældspost kan have en sådan karakter, at gælden må anses for afstået mv., således at ændringen betyder stiftelse af en ny gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta være at betragte som en så væsentlig ændring, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse og stiftelse af en ny gæld. Hvorvidt en renteændring medfører, at der må anses at foreligge afståelse og stiftelse af en ny gæld, må derimod bero på en konkret vurdering ud fra et væsentlighedskriterium.
Som eksempel på at der anses at foreligge et nyt låneforhold kan nævnes TfS 1998, 173.
►En euro-redenominering i danske kroner vil være at betragte som indfrielse og stiftelse af en ny gæld, idet der i denne situtation ændres valuta, jf. TfS 1999, 172 (DEP). Redenominering vil sige, at gælden omlægges til en anden valuta. En euro-redenominering af et euro-deltagende lands nationale valuta vil derimod ikke være at betragte som indfrielse og stiftelse af en ny gæld. Tilsvarende gælder, hvor en gæld i et euro-deltagende lands nationale valuta måtte blive omlagt i en national valuta fra et andet euro-deltagende land. Eventuelle differencebeløb, der opstår ved redenominering af gæld i et euro-deltagende lands nationale valuta til euro eller et andet euro-deltagende lands nationale valuta, behandles efter KGL's regler.
 
◄Indgangsværdier for personer og dødsboerVed opgørelsen af gevinst og tab på gæld vedrørende fast ejendom, der er påtaget før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis KSL § 2, stk. 1, litra e, og DBSL § 1, stk. 3, jf. KSL § 2, stk. 1, litra e, ved anvendelse af reglerne i KGL § 26, stk. 4, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. dec. 1997, jf. § 42, stk. 11.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er påtaget før den 27. dec. 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 4, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien den 27. dec. 1990, jf. § 42, stk. 13. Valget skal træffes samlet for samtlige forpligtelser og fordringer (se A.D.2.14) under ét.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er erhvervet før indkomståret 1986, og som havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 4, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. dec. 1985, jf. § 42, stk. 15.
 
Indgangsværdier for selskaber mv.Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld vedrørende fast ejendom, der er påtaget før indkomståret 1998, kan selskaber, der er skattepligtige efter SEL § 2, stk. 1, litra b, dvs. udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i KGL § 26, stk. 4, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien pr. 31. dec. 1997, jf. § 41, stk. 14. Selskaber med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber, der opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. dec. 1985, men som ikke var omfattet af LL § 4, dvs. visse næringsskattepligtige selskaber, ved anvendelsen af reglerne i KGL § 26, stk. 4, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. dec. 1985, jf. § 41, stk. 16. Skattepligtige omfattet af FBL kan i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. dec. 1986.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, der er påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber, der ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. dec. 1985, ved anvendelsen af reglerne i KGL § 26, stk. 4, i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. dec. 1985, jf. § 41, stk. 17. Skattepligtige omfattet af FBL kan i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. dec. 1986.
 
Gæld stiftet før indtræden af skattepligtKGL § 36, stk. 1, indeholder en henvisning til de generelle regler i henholdsvis SEL § 4 A og KSL § 9 om fastsættelse af indgangsværdier, når der indtræder skattepligt. Disse regler omfatter også gæld.
Efter disse regler anses gæld, der bliver omfattet af skattepligt her til landet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk skattepligt, for stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt (stiftelsestidspunkt) til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.
Reglerne finder både anvendelse for personer og selskaber mv., der bliver fuldt skattepligtige, og for personer og selskaber mv., der bliver begrænset skattepligtige. Hvis et selskab mv. eller en person efter bestemmelserne i en DBO indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark sidestilles dette med indtræden af skattepligt her i landet.
 
Efter § 36, stk. 2, skal der på tilflytningstidspunktet ske beskatning af overkurslån, jf. § 22, stk. 1, såfremt lånet er stiftet før skattepligtens indtræden, og lånet ikke er indfriet ved skattepligtens indtræden. Overkursen opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved skattepligtens indtræden og det beløb, som debitor skal indfri (se A.D.2.7.2).
 
FraflytningOm beskatning ved fraflytning se A.D.2.19.