| Lønmodtagere, der foretager en af arbejdsgiveren betalt rejse, er ikke skattepligtig heraf, såfremt der er tale om en egentlig forretningsrejse. Det samme gælder, hvis der er tale om studierejse af generel karakter, og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Har studierejsen derimod karakter af hel eller delvis ferie, fordi arrangementet indeholder et turistmæssigt islæt, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen. Frirejser
skal beskattes hos deltageren. For frirejser til ansattes ægtefæller sker
beskatningen dog hos den ansatte.
Funktionærer, der efter ordre deltager i en rejse og som under rejsen udfører
ikke uvæsentligt arbejde for overordnede rejsedeltagere, kan efter en konkret
bedømmelse fritages for beskatning.
ForretningsrejserFor egentlige forretningsrejser, dvs. rejser der har en
konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter,
gælder, at ansatte ikke skal beskattes af værdi af egen rejse.
Det er i denne forbindelse uden betydning, om der er tale om en funktionær,
et bestyrelsesmedlem eller en hovedaktionær.
Deltager den pågældendes ægtefælle i en sådan rejse og
er ægtefællens deltagelse også klart forretningsmæssigt begrundet,
skal der heller ikke ske beskatning af værdien af ægtefællens rejse.
StudierejserFor studierejser, der primært tilgodeser virksomhedens interesser,
gælder, at der ikke sker beskatning uanset studierejsens generelle karakter
eller dens turistmæssige værdi for deltageren. Kravet om, at en studierejse
primært skal være afholdt i virksomhedens interesse, må afgøres
konkret ud fra en samlet bedømmelse af den enkelte sags omstændigheder.
Det vil i almindelighed være vanskeligt at godtgøre, at ægtefællers
eller tidligere ansattes deltagelse i studieture primært er sket i virksomhedens
interesse.
Kravet om at studierejsen primært skal være afholdt i virksomhedens interesse
indebærer, at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden.
Er dette ikke tilfældet, eller er det relevante studiemæssige element
helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige, skal deltagerne beskattes.
Se TfS 1998, 578 og TfS 1996, 216, 382 og 383.
Se også Skat 1987.9.672 (TfS 1987, 421) om Skattedepartementets afgørelse
vedrørende studierejser for bestyrelsesmedlemmer fra et kreaturslagteri og
FDB. Endvidere henvises til LSR kendelse, gengivet i Skat 1989.2.149 (TfS 1989,
99) vedrørende et bestyrelsesmedlem i en sparekasse. Bestyrelsesmedlemmet blev
ikke beskattet af en rejse til England, fordi han ved rejsen erhvervede viden til
brug for sit arbejde som bestyrelsesmedlem.
Ferierejser mv.For ferierejser og andre rejser, der hverken har en konkret
og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter eller
i øvrigt tilgodeser virksomhedens interesser, skal der ske beskatning hos deltageren.
Kombinerede rejserI tilfælde, hvor forretningsrejser kombineres med
et væsentligt turistmæssigt element, fx hvor en forretningsrejse til New
York, U.S.A. efterfulgtes af en ferierejse til Florida, skulle der ske beskatning
af ferierejsens markedsværdi.
Tilsvarende vil der i tilfælde, hvor et kursus afholdes på et typisk feriested,
være grundlag for at beskatte det turistmæssige islæt. ►EF-Domstolen har fastslået, at EF-traktatens art. 59 (nu art. 49) er til hinder for en formodningsregel om, at der som udgangspunkt ikke kan indrømmes fradrag ved deltagelse i kurser, der afholdes på et almindeligt turiststed i en anden medlemsstat, når kursusstedet ikke som sådan er fagligt begrundet, såfremt der ikke gælder en tilsvarende formodningsregel ved deltagelse i indenlandske kurser. EF-Domstolen tog stilling til et præjudicielt spørgsmål, stillet af højesteret, i en sag om en registreret revisors deltagelse i et kursus på Kreta (jf. anke af TfS 1995, 363 V. Generaladvokat Antonoi Saggios forslag til afgørelse er optrykt i SU 1999, 151), jf. TfS 1999, 850.◄
Se dog TfS 1995, 363, hvor VL fandt, at en hovedaktionær ikke var skattepligtig
af et skattekursus på Kreta.
Beskatningens størrelseEfter LL § 16, stk. 3, skal værdiansættelsen
ske med udgangspunkt i godets markedsværdi.
I tilfælde, hvor en hovedaktionær, et bestyrelsesmedlem eller en ansat
har en medrejsende ægtefælle, opgøres værdien af ægtefællens
rejse efter samme retningslinier som for hovedaktionæren, bestyrelsesmedlemmet
eller den ansatte.
Hvor der ikke er tale om et frynsegode, men om en skattepligtig gave, fx hvor en
rejse gives til en tidligere ansat, må værdiansættelsen ske efter
SL § 4, dvs. at det er værdien for modtageren, der beskattes. Denne værdi
vil typisk være lavere end markedsværdien. Til gengæld kan den særlige
rabatregel i LL § 16, stk. 3, 2. pkt. ikke anvendes.
Hovedaktionærer, der som lønmodtager deltager i ferierejser eller andre
rejser med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, beskattes af rejseudgiften
som løn.
Er hovedaktionæren ikke ansat, beskattes rejseudgiften som udbytte.
Begrundelsen for den skærpede beskatning af hovedaktionæren er bl.a.,
at hovedaktionæren har en bestemmende indflydelse på selskabet og dets
aktiviteter.
Personer, der har en tilsvarende grad af bestemmelsesret og som deltager i en skattepligtig
rejse efter eget valg, kan ud fra samme synspunkter beskattes hårdere end underordnede
funktionærer.
Det må afgøres konkret om fx bestyrelsesmedlemmer og administrerende
direktører har en bestemmende indflydelse.
BonuspointVisse flyselskaber har indført et bonussystem, hvor den rejsende
kan optjene point i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger. Hvis arbejdsgiveren
har betalt den rejse, som har givet point til en frirejse/overnatning, som den ansatte
bruger privat, skal den ansatte betale skat af værdien af frirejsen/overnatningen,
dvs. hvad den ansatte skulle have betalt til flyselskab/rejsebureau eller hotel,
hvis der ikke havde været anvendt bonuspoint. Der er tale om B-indkomst, hvor
arbejdsgiveren ikke skal indeholde lønmodtagerbidrag, SP-bidrag og A-skat eller
betale arbejdsgiverbidrag af værdien af frirejsen. |