Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er SL §§
4-6. SL's indkomstbegreb bygger på et nettoindkomstprincip, hvorefter det er
bruttoindkomsten med fradrag af de udgifter, der er afholdt for at erhverve indkomsten,
som skal beskattes. SL §§ 4-6 er fra 1922 og er ved senere lovgivning
ændret og suppleret i betydelig omfang. Dog er §§ 4-6 fortsat i det
væsentlige udtryk for dansk skatterets hovedregler om opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Det beløb, der er grundlag for beregningen af den
almindelige indkomstskat kaldes den skattepligtige indkomst. Selv på de punkter,
hvor SL §§ 4-6 er ændret eller suppleret kan bestemmelserne fortsat
have selvstændig betydning som beskatningshjemmel.
Efter SL §§ 4 og 6 er den skattepligtige indkomst differencen mellem på
den ene side de skattepligtige bruttoindtægter jf. SL § 4 og på den
anden side de fradragsberettiget bruttoudgifter jf. SL § 6. Den skattepligtige
indkomst er altså en nettostørrelse. SL § 4 opstiller den almindelige
hovedregel for beregningen af bruttoindkomsten. Efter SL § 4 skal alle indtægter,
såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter medregnes ved
indkomstopgørelsen. Det er således principielt uden betydning, om indtægten
er resultat af positive indkomstbestræbelser (fx virksomhed som lønmodtagere
eller selvstændig erhvervsdrivende) eller en uventet erhvervelse (fx en gevinst
eller gave). Bestemmelsen indeholder ikke en udtømmende opremsning. Skattepligten
omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning
om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk
værdi.
Som en undtagelse fra SL § 4 opregnes i SL § 5 en række indtægter,
der ikke er skattepligtige selvom dette måtte følge af SL § 4. Herudover
indeholder den øvrige skattelovgivning undtagelser til SL § 4. I det følgende
omtales nogle mere specielle former for indtægter.
Hvad angår indkomstopgørelsen efter
henvises til LVS afsnit