Bortseelsesreglen i PBL § 19, jf. lovbek. ►nr. 530 af 25. juni 1999◄ forudsætter , at der er tale om et ansættelsesforhold, og at der foretages indbetaling til en ordning omfattet af PBL kapitel 1.
 
AnsættelsesforholdAnsættelsesforholdet indebærer, at arbejdsgiveren fører tilsyn med og giver instrukser for arbejdets udførelse.
Kravet om, at ordningen skal være oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver medfører, at der ikke kan oprettes ordninger for borgmestre og rådmænd, da der ikke foreligger et ansættelsesforhold.
Ifølge UfR 1983.239 (ØLD) kan en pensionsordning mellem et kommanditselskab og dettes direktør, der tillige var kommanditist, ikke oprettes, idet selskabet ikke kunne anses som arbejdsgiver i forhold til en selskabsdeltager. Heller ikke mellem et interessentskab og interessenterne kan der etableres pensionsordninger.
Af praksis fra tiden før en kapitalpensionsordning kunne oprettes udenfor ansættelsesforhold, fremgår det, at en skoleinspektør, der i sin fritid dels forestod reklamearbejdet for en sportsklub, for hvilket han modtog 15 pct. af reklameindtægterne i honorar, og dels var ansat som konsulent med rådgivningsopgaver for et firma, der udarbejdede blanketter, arkivplaner mv. for skolevæsenet, ikke i relation til disse erhverv kunne anses for arbejdstager.
 
PBL kapitel 1-ordningDe enkelte bestemmelser i PBL, kapitel 1 forudsætter, at pensionsordningen som udgangspunkt er dansk.
For så vidt angår pensionskasser, skal de være omfattet af loven om tilsyn med firmapensionskasser eller af loven om forsikringsvirksomhed.
For så vidt angår forsikringsordninger, skal disse være oprettet i livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, ►eller i livsforsikringsselskaber, som efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 211◄.
For så vidt angår pengeinstitutordninger, skal de oprettes i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser mv., § 6 a, stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet.
 
BortseelsesretForetager arbejdsgiveren i et ansættelsesforhold indbetalinger til pensions- eller forsikringsordninger omfattet af PBL, kapitel 1 (ATP, pensionsordninger med løbende udbetalinger i pensionskasser eller forsikringsselskaber, rateforsikringer og kapitalforsikringer i forsikringsselskaber samt opsparing- og rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter mv. og indeksordninger i forsikringsselskaber eller pengeinstitutter), se herom LV A.C.1.2 og LV A.C.1.6, skal den ansatte ikke medregne arbejdsgiverens indbetaling i den skattepligtige indkomst, jf. bortseelsesreglen i PBL § 19. Dette gælder uanset om midlerne helt eller delvist indeholdes i den ansattes løn/vederlag.
Arbejdsgiveren kan bortse fra indbetalingen ved opgørelsen af den ansattes A-indkomst og ved beregning af A-skatten. Arbejdsgiveren skal ikke beregne eller SP-bidrag af indbetalingen, idet pensionsinstituttet - herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension - opgør bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra c, jf. AMFL § 11, stk. 5. ►Pensionsinstituttet og ATP indeholder dog ikke SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.◄Bortseelsesreglen gælder også, hvis den ansattes arbejdsgiver er udenlandsk.Arbejdsgiverens indbetaling til en kapitalpensionsordning i forsikringsselskab eller pengeinstitut med bortseelsesvirkning er begrænset til 25.000 kr. Beløbet reguleres efter PSL § 20 og er for (
Bortseelsesretten efter PBL § 19 kan først gøres gældende i det år, hvor den ansattes del af præmien/bidraget er tilbageholdt i vedkommendes løn og præmien/bidraget er enten forfaldent (forsikring) eller indbetalt (pengeinstitutordning). Den praktiske betydning heraf er dog ikke stor, idet princippet i KSLbek. nr. 734 af 10. okt. 1998, § 22, stk. 1, bevirker, at beløb, der endnu ikke er udbetalt til lønmodtageren (herunder indbetalt på dennes pensionsordning), først beskattes i det år, hvor udbetalingen til den pågældende lønmodtager henholdsvis indbetalingen til pensionsordningen finder sted, og ikke på det tidspunkt, hvor lønmodtageren har vundet ret til beløbet. Beskatningstidspunktet kan dog ikke udskydes mere end 6 måneder.
Foretager arbejdsgiveren indbetaling til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, hvor indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte, skal arbejdsgiveren og ikke pensionskassen medregne i , jf. AMFL § 9, stk. 1 ►(ændret ved lov nr. 1033 af 23. dec. 1998)◄ og § 11,  stk. 2, jf. stk. 1. Nogle ansatte indgår aftale med arbejdsgiveren om indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed sidst på året. Indbetalingen finansieres ved, at den ansatte tilbagebetaler tidligere udbetalt løn. skal der ske en regulering af arbejdstagerens løn for det pågældende år, således at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes i lønnen. Dette må forstås således, at den, som følge af tilbagebetalingen af løn for meget indeholdte A-skat, også må være reguleret inden udgangen af det år, hvor indbetalingen til pensionsordningen sker, jf. TfS 1996, 558 (LSR). Det samme gælder for så vidt angår og Det kan således ikke accepteres, at der indgives negativ lønangivelse. ►De opstillede krav må dog i nogen grad anses for modificeret ved TfS 1998, 544 (LSR), hvor der var indgivet anmodning om § 55-tilbagebetaling af KSL før indkomstårets udgang.◄ Opfyldes kravet ikke, anses indbetalingen for at være en privat indbetaling med fradrag efter PBL § 18. Har pensionsinstituttet indeholdt og indbetalt af indbetalingen, fordi ordningen er registreret som en arbejdsgiverordning, er der ingen grund til at tilbagebetale bidraget. Er der endnu ikke indeholdt og indbetalt , må dette efterfølgende opkræves af Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med slutbidragsberegningen, idet ordningen yderligere må ændres af pengeinstituttet til at være en privat ordning i stedet for en arbejdsgiverordning.
►Indbetalinger i henhold til ovenstående kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori aftalen er indgået. Fortsættes denne fremgangsmåde i de efterfølgende år, finder PBL § 19 ikke anvendelse. Indbetalingen vil i stedet være omfattet af § 18.◄ 
 
Fratrædelsesgodtgørelse JubilæumsgratialeDet ovenfor gennemgåede gælder typisk, hvor arbejdsgiveren indeholder pensionsbidraget i vederlag, der traditionelt henføres til løn, men gælder også, hvor arbejdsgiveren indeholder pensionsbidraget i et jubilæumsgratiale eller en fratrædelsesgodtgørelse omfattet af LL § 7 O. Om beregning af A-skat i disse tilfælde, se nedenfor under afsnit B.1.11.2.
 
KonkurrenceklausulDa vederlag for en konkurrenceklausul omfattet af ►AL § 40, stk. 3◄ ikke er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, vil arbejdsgiveren ikke kunne indeholde pensionsbidrag med bortseelsesvirkning efter PBL § 19 i dette vederlag.
 
Maskeret udbytte/udlodningAnses arbejdsgiverens indbetaling til en pensionsordning som hel eller delvis udlodning af udbytte til modtageren, fordi denne er hovedaktionær i selskabet, og det samlede vederlag (løn + pensionsbidrag) ikke står i rimeligt forhold til arbejdsindsatsen, skal en forholdsmæssig del af pensionsindbetalingen svarende til den procentdel af det samlede vederlag, der er anset for maskeret udlodning, medregnes til aktieindkomsten, idet PBL § 19 er uanvendelig. Har pensionsinstituttet indeholdt og indbetalt af denne del, skal den forholdsmæssige del af bidraget tilbagebetales og medregnes i aktieindkomsten.
 
FraflytningI PBL er indsat de såkaldte skatteflugtsregler. Reglerne er nærmere beskrevet i cirk. af 30. dec. 1987, kap. 7, afsnit D samt i LV A.C.1.10. Efter reglerne efterbeskattes fraflyttere i visse situationer.
Efterbeskatningsreglerne gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger samt rateforsikring- og rateopsparing i pensionsøjemed, når indbetalingerne foretages af en arbejdsgiver.
Reglerne gælder i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i en vis periode inden skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning, eller hvor et pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært, i begge situationer med den virkning, at A-indkomsten er nedbragt ekstraordinært.
Efterbeskatningen sker ligningsmæssigt ved en forhøjelse af den skattepligtige personlige indkomst for arbejdstageren i de år, hvor A-indkomsten er nedbragt ekstraordinært gennem bortseelsesretten. Arbejdsgiverens fradragsret berøres ikke af disse regler.
Til brug ved den ligningsmæssige behandling af efterbeskatningsspørgsmålet er det vigtigt, at arbejdsgiverkontrollen er opmærksom på eventuelle ekstraordinære indbetalinger og underretter lønmodtagerens slutligningskommune om størrelsen af disse.
Arbejdsgivere er ved bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 21, pålagt pligt til efter anmodning at give Told- og Skattestyrelsen meddelelse om pensionsindbetalinger for den ansatte i disse situationer. Efter samme bekendtgørelses § 19 skal forsikringsselskaber og pensionskasser efter anmodning fra Told- og Skattestyrelsen beregne den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagn, jf. PBL § 19 C, stk. 1, 3. pkt. og stk. 3.