| I en national sambeskatning skal følgende meddelelser, oplysninger m.v. indgives:
§ 3 - AdministrationsselskabetDer skal indgives meddelelse om, hvilket selskab m.v. der er administrationsselskab, jf. SEL § 31, stk. 4, jf. bekendtgørelsens § 3.
§ 4 - Nyt administrationsselskabHvis der udpeges et nyt administrationsselskab, jf. SEL § 31, stk. 4, skal det nye administrationsselskab indgive meddelelse om udpegningen og datoen for dets indtræden, jf. bekendtgørelsens § 4.
§ 5 - Indtræden og udtræden af selskaber m.v.Det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at indtræder et selskab m.v. i en sambeskatning, skal der indgives meddelelse om datoen for selskabets m.v. indtræden. Der skal endvidere indgives meddelelse om den indkomstperiode for det indtrædende selskab m.v., der skal medregnes i sambeskatningsindkomsten. I lighed hermed fremgår det af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, at udtræder et selskab af en sambeskatning, skal der indgives meddelelse om datoen for selskabets udtræden. Der skal endvidere indgives meddelelse om den indkomstperiode for det udtrædende selskab m.v., der skal medregnes i sambeskatningsindkomsten.
§ 6 - Koncernredegørelse m.v.For hvert indkomstår skal der afgives en redegørelse for koncernen, jf. SEL § 31 C, samt ændringer heri, herunder en redegørelse for hvilke selskaber m.v., der indgår i sambeskatningen henholdsvis ikke indgår i sambeskatningen, samt baggrunden herfor, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem de selskaber m.v., der indgår i koncernregnskabet, og de selskaber m.v., der indgår i sambeskatningen, skal baggrunden herfor tillige oplyses, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2. I det omfang oplysningerne efter stk. 1 og 2 fremgår af en årsrapport modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan selskabet m.v. undlade at indsende oplysningerne, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3.
§ 7 - Fordeling af overskud og underskud m.v.Der skal indgives oplysning om fordeling af overskud og underskud mellem de sambeskattede selskaber m.v., herunder oplysning om fremførselsberettigede underskud for det enkelte selskab m.v., jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1. Hvis der er valgt at se bort fra underskud, skal der tillige for hvert selskab indgives oplysning herom, herunder indgives oplysning om efter hvilken bestemmelse, der bortses fra underskuddet, samt indgives en opgørelse af det beløb, der er set bort fra, og som fremføres efter ligningslovens § 15, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2. |