Parter
A
(Advokat K.L. Nemeth)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Jakob Krogsøe).
Afsagt af landsdommerne
Elisabeth Mejnertz, Olav D. Larsen og Tonni L. Ochwat (kst.)
Under denne sag, der er anlagt den 12. august 2004, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hans indkomst for 1999 ikke skal forhøjes med 774.900 kr.
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
Landsskatteretten afsagde den 12. maj 2004 følgende kendelse:
"...
Klagen vedrører, at et modtaget beløb er anset for et honorar, der er beskattet i medfør af statsskattelovens § 4.
Landsskatterettens afgørelse
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har forhøjet klageren med et honorar fra I/S H1. Forhøjelse med 774.900 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Møde mv.
Sagen har været forhandlet med klageren og dennes repræsentant i Landsskatteretten.
Sagens oplysninger
Det fremgår af sagen, at klageren i 1986 købte 5 % i I/S H1, der ejer en udlejningsejendom.
Klageren har i forbindelse med ejendommens salg i 1999 modtaget et beløb på 774.900 kr.
Den kommunale skattemyndighed modtog fra ToldSkat en oplysningsseddel for indkomståret 1999 for løn, pension, honorarer, uddelinger fra fonde mv., hvoraf fremgår, at klageren har modtaget 774.900 kr. i B-indkomst. Den oplysningspligtige er angivet som I/S H1, c/o G1.
Det fremgår endvidere af årsregnskab for 1999 for I/S H1, hvor administrator er angivet at være advokat LJ, og advokat DS, at der i forbindelse med salg af en ejendom er fratrukket omkostninger ved salget, herunder honorar til ejendomsmægler VT på 1.013.204 kr., der solgte ejendommen første gang, og til klageren på 774.900 kr.
Skattemyndighederne har fået forelagt korrespondance mellem klageren og Revisionsfirmaet R1, hvori det bl.a. er omtalt, at klageren kan frigøres for sine restancer til interessentskabet på 775.000 kr.
Klageren har til statsautoriseret revisor BK, R2Revision, den 7. juli 2002 bl.a. anmodet om, at han tilbagekalder den B-indkomstindberetning, som han har foretaget, og begrunder tilbagekaldelsen med en aftale om akkordering, således som oprindelig aftalt.
Den 12. august 2002 besvarede BK anmodningen og anførte, at der ikke var fremkommet nye forhold i sagen, der kunne føre til en ændret opfattelse af den skattemæssige behandling af beløbet. Det blev foreslået klageren, at han for skatteforvaltningen fremlagde den dokumentation, der er i sagen. Hvis klageren således kunne formå skatteforvaltningen til at fortolke de foreliggende bilag på en anden måde end gjort af revisoren, ville klagerens selvangivne indkomst ganske automatisk blive korrigeret samtidig med, at skatteforvaltningen tilskrev revisoren om at korrigere interessentskabets selvangivelse.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har anført, at beløbet på 774.900 kr. er skattepligtigt honorar og skal medregnes som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.
Ved bedømmelsen af, om beløbet skal betragtes som honorar eller som en gældseftergivelse, har skatteankenævnet lagt afgørende vægt på, at der i regnskabet for I/S H1 fratrækkes et honorar til klageren på 774.900 kr. Beløbet er fratrukket i den fortjeneste, som er opgjort ved salg af ejendommen I/S H1 i indkomståret 1999.
I/S H1, c/o G1 har også indsendt oplysningsseddel på udbetalingen som B-indkomst.
Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke i det fremlagte bilagsmateriale, herunder det udleverede materiale på mødet den 8. maj 2003 foreligger en skriftlig aftale, som kan dokumentere klagerens påstand om, at beløbet er modtaget i forbindelse med en aftale om en akkord eller gældseftergivelse.
De fremlagte bilag på mødet den 8. maj 2003 har været drøftet og har således på lige fod med øvrige oplysninger indgået i ankenævnets endelige vurdering af sagen.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har anført, at KTAS, der var lejer af bygningen H1, aldrig flyttede ind, og den nye lejer gav ikke mulighed for, at lejemålet blev afskrivningsberettiget. Dette medførte en kraftig forhøjelse af de månedlige indskud, ligesom der løbende kom krav om ekstraindbetalinger. Klageren kom herved i restance, der i 1999 kunne opgøres til 774.900 kr.
Interessentskabet forsøgte herefter at sælge ejendommen, hvilket lykkedes, idet ejendomsmægler VT fik ejendommen solgt til MP for 19.500.000 kr.
Klageren fik dog efterfølgende tilbudt at måtte sælge ejendommen til anden side, såfremt han kunne opnå en pris, der var højere end 19.500.000 kr. Ejendommen blev herefter solgt til JJ for 21.625.000 kr. Som kompensation til MP måtte interessentskabet betale 500.000 kr.
I forbindelse med salget af ejendommen førte klageren forhandlinger med bestyrelsen i interessentskabet, jf. mails af den 20. maj og 28. maj 1999, hvoraf fremgår, at bestyrelsen havde kompetence til at frigøre klageren for det skyldige beløb, men ikke for renter og eventuelle efterfølgende beløb.
Klageren har ikke været i tvivl om, at han for sin indsats havde opnået gældseftergivelse på 775.000 kr. Bestyrelsen kendte til den økonomiske situation, som klageren befandt sig i, og konkluderede vel, at værdien af tilgodehavendet ikke var over 0 kr. værd.
Repræsentanten har tillige anført, at klageren aldrig har modtaget en kopi af den i sagen nævnte oplysningsseddel for 1999 eller har modtaget oplysning herom. Repræsentanten har fået oplyst af NL fra ToldSkat, at oplysningssedlen for 1999 var blevet fremsendt til ToldSkat den 8. februar 2001.
Repræsentanten har anført, at såfremt der var tale om indkomst, ville det ikke være et beløb på 774.900 kr., men et rundt beløb. Det fremgår af diverse mail, at det er saldoen på hans gæld, som han skal frigøres for, men ikke renterne - det skulle en generalforsamling tage stilling til.
Repræsentanten er af den opfattelse, at den medarbejder hos revisionsfirmaet, der efterfølgende har udarbejdet regnskabet, ikke har kendt baggrunden for aftalen og derfor ført den under avanceopgørelsen i stedet for under resultatopgørelsen. Efterfølgende har revisoren ikke ønsket at erkende fejlen, men efter henvendelsen fra ToldSkat blot udarbejdet en lønoplysningsseddel og undladt at sende kopi til klageren.
Klageren var i perioden under stærkt økonomisk pres og samtidig i skilsmisseforhandlinger, og han var ikke opmærksom på ordvalget i aftalen om akkord - eftergivelse - frigørelse m.v.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Landsskatteretten finder, at beløbet på 774.900 kr. må anses for en honorarindtægt til klageren, jf. statsskattelovens § 4. Retten har herved henset til oplysningssedlen for 1999 samt regnskabet for interessentskabet for 1999, hvoraf fremgår, at bl.a. et honorar til klageren på det nævnte beløb er fratrukket salgssummen for ejendommen. Med hensyn til de drøftelser, der har fundet sted via mails, for så vidt angår klagerens restancer til interessentskabet, er det rettens opfattelse, at restancerne skulle nedbringes ved udbetaling af honorar til klageren, hvorfor det anførte om gældseftergivelse ikke kan ændre på, at der er tale om en skattepligtig honorarindtægt. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.
..."
I en "R75" for A for 1999 er angivet en formue på 18.533.926 kr.
A blev separeret fra BA ved bevilling af 4. november 1999. Det er angivet i bevillingen, at fællesboet er delt.
I en bodelingsaftale af 1. november 1999 mellem BA og A er anført følgende:
"...
Vi er enige om at foretage følgende deling af aktiver og passiver.
..."
Forklaringer
A har forklaret, at han underskrev det frivillige forlig med en hovedstol på 518.500 kr. i 1996, fordi han ikke var i stand til at indbetale de beløb til interessentskabet, som han skulle. Han var på grund af dårlig økonomi ikke i stand til at betale de 518.500 kr. og heller ikke i stand til at overholde betalingsvilkårene i det frivillige forlig. Gælden steg derfor til de 774.900 kr. med tillæg af yderligere renter. Interessentskabet undersøgte nøje de enkelte interessenters økonomi med henblik på inddrivelse af indbetalingerne til interessentskabet. Man tog til efterretning, at han ikke var i stand til at betale. Det er misvisende, at hans formue i R75 for 1999 er angivet til 18.533.926 kr., idet ejendommens samlede værdi er medtaget hos ham og uden hensyntagen til prioritetsgæld. Det faktiske salg af ejendommen for 21.625.000 kr. indebar ikke noget provenu til interessenterne, tværtimod. På generalforsamlingen den 25. maj 1999 stod det klart, at planen om et salg af ejendommen for 19,5 mio. kr. ville medføre en resterende gæld for interessenterne. Der blev derfor talt om, at det ville være i alles interesse at søge ejendommen solgt for et større beløb. Han kendte JJ, der ønskede at investere i ejendomme. Han medvirkede til, at JJ købte ejendommen. Han udstedte ikke faktura for sin medvirken i forbindelse med salget, og der var ikke tale om, at han skulle have honorar. Ingen tænkte på skat i forbindelse med hans akkordaftale med interessentskabet. Det var gunstigt for interessentskabet at eftergive den uerholdelige fordring mod ham og samtidig opnå en højere salgspris for ejendommen. Han så først oplysningssedlen for 1999 i 2001. Han flyttede til den anførte adresse i Ikast omkring september 2000. Han modtog interessentskabets regnskab for 1999 i sommeren 2000. Han hæftede sig ikke ved, at regnskabet angiver et honorar til ham på 774.900 kr. Han vidste, at interessentskabet som aftalt havde eftergivet sit uerholdelige krav mod ham. Han havde store økonomiske og personlige problemer i 2000, og han tænkte ikke nærmere over mellemværendet med interessentskabet. Han var lettet over gældseftergivelsen. Hans problemer medførte, at han ikke indgav selvangivelse for 2000. Mailkorrespondancen for 25.-28. maj 1999 er blevet rekonstrueret med bistand fra advokat SM. Korrespondancen er vist ikke komplet.
Procedure
A har gjort gældende, at han ikke har modtaget et honorar fra interessentskabet. Derimod har interessentskabet eftergivet en uerholdelig fordring mod ham. Han var insolvent, og interessentskabets krav mod ham var derfor reelt uden værdi. Der forelå ingen aftale mellem interessentskabet og ham om honorar, og han har da heller ikke udstedt faktura eller opkrævet moms. Det er uden betydning, at revisoren - der ikke deltog i drøftelserne i dagene 25.-28. maj 1999 om salget af ejendommen - efterfølgende i oplysningssedlen for 1999 har angivet et honorar på 774.900 kr. Realiteten er, at der foreligger en skattefri gældseftergivelse.
Skatteministeriet har gjort gældende, at det påhviler sagsøgeren at bevise, at beløbet på 774.900 kr. ikke udgør et skattepligtigt honorar. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde. Det var aftalt mellem sagsøgeren og interessentskabet, at sagsøgeren ville få eftergivet sin gæld, hvis ejendommen blev solgt til en højere pris til en køber anvist af sagsøgeren. Det skete, og sagsøgeren modtog derfor det pågældende anvisningshonorar i form af gældseftergivelsen. Interessentskabet har behandlet beløbet som et honorar til sagsøgeren. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at fordringen var uerholdelig.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som Landsskatteretten har anført, tiltrædes det, at beløbet på 774.900 kr. må anses for en skattepligtig honorarindtægt for A. Det bemærkes herved, at A ikke har godtgjort, at interessentskabets fordring mod ham var værdiløs.
Landsretten frifinder derfor Skatteministeriet.
A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr. svarende til et passende beløb til advokatbistand.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 30.000 kr.