| Ud fra synspunktet om, at personalerelaterede udgifter normalt er fradragsberettigede driftsudgifter, fordi personalet er nødvendigt for virksomhedens leverancer, kan købsmomsen heraf fradrages i momstilsvaret.
BeklædningDerfor kan købsmoms af arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som anvendes af personalet, når det arbejder for virksomheden, fradrages. Det samme gælder moms af arbejdstøj til ejerens eget brug, forudsat at virksomheden stiller tilsvarende arbejdstøj til personalets rådighed uden at kræve betaling for det. Hvis virksomheden ikke har ansatte, kan momsen trækkes fra, hvis det er sædvanligt inden for den pågældende branche, at der stilles arbejdstøj til personalets rådighed.
Det samme gælder civilbeklædning såsom benklæder, skjorter, slips og pullovers, der tilhører virksomheden, og som medarbejderne altid skal have på, når de repræsenterer virksomheden, idet det betragtes som en slags uniform. Det er dog en betingelse for fradrag, at tøjet, evt. kun den del af tøjet, der er synligt, er forsynet med firmaets navn eller logo, og at det er forbudt de ansatte at bruge tøjet uden for arbejdstid. Medarbejderen skal være pålagt at levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører. De nævnte betingelser søger at sikre, at tøjet udelukkende anvendes til brug for virksomheden og ikke privat.
Også købsmoms af sportsbeklædning, som virksomheden udleverer til sit eget personale til låns, medens det er ansat i virksomheden, kan normalt fradrages.
UddannelseMoms af andre typer personaleudgifter, som f.eks. omkostninger til lærebøger og til undervisningsaktiviteter, f.eks. uddannelse af personale, udgifter til kørekort til mekanikerlærlinge, bogudgifter til lærlinge m.fl., kan fradrages. Det er normalt en betingelse, at uddannelsen kan kræves af arbejdsgiveren. Dette gælder dog ikke revisionsvirksomheders udgifter til ansattes lærebøger, hvor købsmomsen kan fratrækkes, selv om arbejdsgiveren ikke kan kræve uddannelsen.
Det fremgår af SKM2008.863.SR, at den momsmæssige fradragsret følger den skattemæssige praksis for fradragsret. Af Ligningsvejledningen, afsnit E.B.3.1.5 fremgår således, at der gives skattemæssigt fradrag for udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvilket bl.a. omfatter udgifter til personalets deltagelse i faglige kurser, samt kursus- og andre uddannelsesudgifter.
Det fremgår videre af SKM2008.863.SR, at udgifterne må anses som driftsomkostninger, og dermed berettige til fradrag, hvis efteruddannelsesaktiviteterne har et indhold, som har sammenhæng med virksomhedens aktuelle og potentielle arbejdsområder og/eller kan betragtes som ajourføring af de ansattes faglige kvalifikationer. I de tilfælde, hvor overnatning eller bespisning er nødvendig, men ikke integreret i den samlede uddannelsespakke for efteruddannelsesaktiviteterne, vil virksomheden have delvis fradragsret jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5 og 6. For at der kan fradrages moms for udgifter til studierejser, kræves det, at disse primært skal være afholdt i virksomhedens interesse, og at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden. Er dette ikke tilfældet, eller er det relevante studiemæssige element helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige, kan der ikke gives fradrag for momsen. I de tilfælde, hvor overnatning eller bespisning er nødvendig, men ikke integreret i den samlede uddannelsespakke for efteruddannelsesaktiviteterne, vil virksomheden have delvis fradragsret jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5 og 6.
Skatterådet tog i SKM2008.863.SR stilling til en virksomheds momsmæssige fradragsret for uddannelsesudgifter. Virksomheden var i henhold til overenskomsterne forpligtet til at hensætte midler og afholde udgifter til efteruddannelsesaktiviteter for medarbejderne. Efter overenskomsten skulle efteruddannelsesaktiviteterne have et indhold, som havde sammenhæng med virksomhedens aktuelle og potentielle arbejdsområder og/eller skulle kunne betragtes som ajourføring af de ansattes faglige kvalifikationer. Der var fradrag for momsen i det omfang der blev faktureret uddannelsesudgifter til virksomheden i den forbindelse. Der var ligeledes fradrag for moms af fakturerede udgifter, når virksomheden ifølge overenskomsten havde pligt til at finansiere efteruddannelsesaktiviteter af de midler, der var hensat til en medarbejders individuelle pulje, og beløbet blev anvendt inden for en af overenskomsten fastsat periode efter ansættelsesforholdets ophør.
Som yderligere eksempler på personalerelaterede udgifter kan nævnes udgifter til inventar, køkkenudstyr, service, rengøringsmaterialer mv. til brug i virksomhedens frokoststue. Dette hænger sammen med, at arbejdsgiveren har pligt til at stille rum og visse faciliteter til rådighed for personalets frokost.
Outsourcet kantinedrift I SKM2003.136.TSS har Told- og Skattestyrelsen udtalt sig om hvorvidt virksomheder, der har outsourcet kantinedriften i virksomheden til et cateringselskab, har fradragsret for moms af betalinger til cateringselskabet. Heraf fremgår, at en virksomheds betaling til et cateringselskab for at forestå driften af kantinen (kantinen er drevet for virksomhedens regning og risiko), er betaling for en ydelse, der har en sådan direkte og umiddelbar tilknytning til de foretagne afgiftspligtige transaktioner, at virksomheden har fradragsret for momsen heraf i henhold til momslovens kapitel 9. Videre fremgår det, at når kantinen i virksomheden er drevet for cateringselskabets regning og risiko, afgøres virksomhedens fradragsret på grundlag af en konkret vurdering af, hvilke ydelser cateringselskabet har leveret til virksomheden. Dækker betalingen fx cateringselskabets rengøring m.v. af virksomhedens lokaliteter, har virksomheden fradrag for momsen heraf i henhold til momslovens kapitel 9. Der er derimod ingen fradragsret for moms af tilskud ydet til cateringselskabet til nedsættelse af priserne for mad- og drikkevarer, jf. momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, idet cateringselskabet ikke har leveret nogen form for ydelser til virksomheden for det modtagne tilskud. |