Dato for udgivelse
01 jun 2005 14:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24. maj 2005
SKM-nummer
SKM2005.220.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 206/2004
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Genoptagelse, skatteansættelse, realitetsbehandling
Resumé

Højesteret stadfæstede dom afsagt af Vestre Landsret (SKM2004.199.VLR), hvorefter der ikke skulle ske realitetsbehandling af appellantens skatteansættelser for indkomstårene 1991 og 1992 i Skatteankenævnet

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 36

Henvisning
Processuelle regler 2005-2 I

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Kaspar Lehmann Bastian)

Afsagt af højesteretsdommerne

Wendler Pedersen, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard og Lars Bay Larsen.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 1. afdeling den 13. april 2004.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at skatteankenævnet i hans hjemkommune skal realitetsbehandle hans klager over skattemyndighedernes forhøjelse vedrørende værdien af fri firmabil af hans skattepligtige indkomst i indkomstårene 1991 og 1992.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger, herunder om brevveksling mellem A og skattemyndighederne vedrørende skatteansættelsen for indkomstår forud for 1991.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, som landsretten har anført, stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.