Dato for udgivelse
03 jun 2005 14:34
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13. maj 2005
SKM-nummer
SKM2005.230.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 284/2004
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Genoptagelsestilsagn, søgsmålsfrist
Resumé

Appellanten fik ikke medhold i påstand om genoptagelse af landsskatteretssag, da det ifølge genoptagelsestilsagnet var en betingelse, at en landsskatteretskendelse i en lignende sag blev ændret ved domstolene, og da denne betingelse ikke var opfyldt. Den pågældende retssag var blevet hævet. (Stadfæstelse af SKM2004.266.ØLR)

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 31 stk. 3
Forvaltningsloven § 7

Henvisning

Procesuelle regler 2005-2 A.2.4

Henvisning

Procesuelle regler 2005-2 H.7.1

Henvisning

Procesuelle regler 2005-2 H.7.4

Parter

A
(advokat Ole Bjørn Christensen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Wendler Pedersen, Asbjørn Jensen, Marianne Højgaard Pedersen og Lars Bay Larsen.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 24. afdeling den 2. juni 2004.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

A har for Højesteret yderligere gjort gældende, at Landsskatteretten har tilsidesat sin vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7 ved ikke at have vejledt ham om, at tilsagnet om genoptagelse ikke omfattede den situation, at RJ hævede sagen.

Skatteministeriet har bestridt, at Landsskatteretten har tilsidesat vejledningspligten. Det beror på As og hans rådgivers forsømmelse, hvis man ikke har kalkuleret med den mulighed, at en verserende retssag kunne blive hævet.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, som landsretten har anført, og da det, som A yderligere har anført for Højesteret, ikke kan føre til noget andet resultat, stadfæster Højesteret dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.