Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at D ApS’ påtænkte investering i flere solcelleanlæg i franske elproduktionsvirksomheder ikke skal kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, ved Spørgers overdragelse af kapitalandele i H ApS?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejer 100 pct. af selskabskapitalen i H ApS, der fungerer som et aktivt og professionelt investeringsselskab med investeringer i en lang række forskelligartede virksomheder, herunder detailvirksomheder indenfor tøjbranchen.

Spørger ønsker som led i et generationsskifte til sine voksne børn at foretage aktiv og grøn investering ved køb af igangværende elproduktionsvirksomheder, der ejer og driver flere solcelleanlæg i Frankrig. Købet sker fra A P/S, der frasælger de pågældende anlæg i forbindelse med omlægning af sin samlede produktionsportefølje til større anlæg. Solcelleanlæggene består af tagbaserede og jordbaserede solcelleanlæg med en samlet produktionskapacitet på ca. 5.000 KWp.

Købet vil ske via H ApS, der via et nyt datterselskab, D ApS, vil overtage ejerskabet til de franske driftsselskaber. Der gennemføres for øjeblikket juridisk og finansiel due diligence og forhandles om vilkårene for købet af virksomhederne, herunder sælgers garantiforpligtelser. Købet vil omfatte de fulde produktionsanlæg med eksisterende aftalemæssig infrastruktur, herunder bl.a. aftaler om jord- og tagleje, forsikringer, tarif-aftaler, teknik og service, affaldshåndtering, administration og produktionsovervågning.

H ApS vil i forbindelse med købet indskyde ca. X mio. kr. som egenkapital i D ApS. Den eksisterende fremmedfinansiering i de franske selskaber er under omlægning som led i overdragelsen til D ApS.

Spørger og hans barn vil indtræde i bestyrelsen for D ApS sammen med et eksternt medlem, der udpeges, hvis/når virksomhedskøbet bliver endeligt. Det forventes, at Spørgers barn indtræder som direktør i selskabet samt i de franske selskaber. Bestyrelse og direktion vil herefter have sædvanligt ansvar for driften af virksomhederne. Det overvejes dog, om D ApS skal etableres uden bestyrelse og i stedet med en direktion bestående af Spørger og hans barn.

D ApS vil overtage alle forvaltningsmæssige, dispositionsmæssige og økonomiske rettigheder og forpligtelser vedrørende virksomhederne. Man vil efter behov antage fremmed bistand til administrative og tekniske opgaver, herunder aftale med en lokal driftstekniker i Frankrig. A P/S har tilbudt at levere visse af disse administrations- og serviceydelser. H ApS har betinget sig, at man både ved overtagelsen og på længere sigt skal stå frit i valget af eventuel serviceleverandør. Selskabet vil fra Danmark få fuld elektronisk adgang til drifts- og produktionstal og vil løbende have kontakt med Frankrig. Bestyrelse/direktion vil efter behov foretage kontrolbesøg og have kontakt med relevante leverandører.

Spørger påtænker at gennemføre generationsskifte af en del af selskabskapitalen i H ApS til sine børn, efter at D ApS har overtaget de franske driftsselskaber. Det ønskes derfor bekræftet, at D ApS’ påtænkte investering i flere solcelleanlæg via franske elproduktionsvirksomheder ikke skal anses som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Der kan ifølge aktieavancebeskatningslovens § 34 overdrages aktier/anparter med skattemæssig succession, hvis selskabet ikke er en såkaldt pengetank som nærmere defineret i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Det afgørende ifølge denne bestemmelse er, om mere end 50 pct. af selskabets aktiver/indtægter skal anses som "passiv kapitalanbringelse".

Bestemmelsen blev ændret ved Lov 2017.683. Forud for ændringen var det afgørende aktivernes karakter, jf. formuleringen "udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign". Efter lovændringen er det afgørende i stedet aktivitetens karakter, jf. formuleringen "fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse"; dvs. om aktiv/indtægt efter en konkret vurdering må anses som en ren passiv anbringelse af kapital, der kan sidestilles med anbringelse i børsnoterede værdipapirer mv.

Skatterådet har med SKM2021.193.SR tiltrådt, at en familieejet elproduktionsvirksomhed baseret på solcelleanlæg ikke kunne anses som passiv kapitalanbringelse.  Man lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om et helejet produktionsanlæg, og at ejerselskabets bestyrelse havde sædvanlig beslutningskompetence vedrørende driftsmæssige forhold, herunder med kontakt til teknikere og servicepartnere samt kontrolbesøg på anlæggene.

Afgørelsen er medtaget i oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v. i Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.B.2.13.1, som udtryk for administrativ praksis.

Højesteret har med SKM2023.168.HR tydeliggjort bedømmelseskriterierne for passiv kapitalanbringelse, men dommen bekræfter grundlæggende blot de kriterier, som Skatterådet allerede havde fastslået i SKM2021.193.SR.

De faktiske forhold i nærværende sag svarer i alt væsentligt til forholdene i SKM2021.193.SR. Der er også i nærværende sag tale om elproduktionsvirksomheder baseret på helejede produktionsanlæg, og D ApS vil overtage alle forvaltningsmæssige, dispositionsmæssige og økonomiske rettigheder og forpligtelser vedrørende virksomhederne. Samtidig vil D ApS i væsentligt omfang indskyde risikokapital til brug for anlægs- og driftsfinansieringen.

Der er således samlet set ikke grundlag for at anse D ApS’ påtænkte ejerskab og drift af elproduktionsvirksomhederne som passiv anbringelse af kapital, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34.

På det grundlag finder Spørgers repræsentant, at spørgsmålet skal besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at D ApS’ påtænkte investering i flere solcelleanlæg via franske elproduktionsvirksomheder ikke skal kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, ved Spørgers overdragelse af kapitalandele i  H ApS.

Begrundelse

Spørger ejer 100 pct. af H ApS. Spørger påtænker at foretage et delvist generationsskifte til sine børn ved overdragelse af en del af anparterne i H ApS med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Inden overdragelsen af en del af anparterne i H ApS påtænkes det, at H ApS via et nyt datterselskab D ApS vil erhverve ejerskabet til franske driftsselskaber med igangværende elproduktionsvirksomheder, der ejer og driver flere solcelleanlæg i Frankrig. Virksomhederne består af tagbaserede og jordbaserede solcelleanlæg med en samlet produktionskapacitet på ca. 5.000 KWp.

A P/S frasælger de anførte solcelleanlæg i forbindelse med omlægning af produktionsporteføljen til større anlæg og overdragelsen vil omfatte de fulde produktionsanlæg med eksisterende aftalemæssig infrastruktur, herunder bl.a. aftaler om jord- og tagleje, forsikringer, tarif-aftaler, teknik og service, affaldshåndtering, administration og produktionsovervågning.

Spørger og hans barn vil indtræde i bestyrelsen for D ApS sammen med et eksternt medlem, der udpeges, hvis/når virksomhedskøbet bliver endeligt. Det forventes, at Spørgers barn indtræder som direktør i selskabet samt i de franske selskaber. Bestyrelse og direktion vil herefter have sædvanligt ansvar for driften af virksomhederne. Det overvejes dog, om D ApS skal etableres uden bestyrelse og i stedet med en direktion bestående af Spørger og hans barn.

D ApS vil overtage alle forvaltningsmæssige, dispositionsmæssige og økonomiske rettigheder og forpligtelser vedrørende virksomhederne. Man vil efter behov antage fremmed bistand til administrative og tekniske opgaver, herunder aftale med en lokal driftstekniker i Frankrig. A P/S har tilbudt at levere visse af disse administrations- og serviceydelser. H ApS har betinget sig, at man både ved overtagelsen og på længere sigt skal stå frit i valget af eventuel serviceleverandør. Selskabet vil fra Danmark få fuld elektronisk adgang til drifts- og produktionstal og vil løbende have kontakt med Frankrig. Bestyrelse/direktion vil efter behov foretage kontrolbesøg og have kontakt med relevante leverandører.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, at det bl.a. er en betingelse for at kunne overdrage aktier med succession, at der er tale om aktier i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, at et selskabs virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Det fremgår videre af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, at afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., ikke medregnes. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Dette medfører, at et holdingselskab for et datterselskab, der anses for et reelt erhvervsaktivt driftsselskab i relation til bestemmelsen, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, jf. også de specielle bemærkninger til den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9, i lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01 og de specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34 i lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06.

Spørger vil efter det oplyste på tidspunktet for den påtænkte overdragelse eje alle anparterne i H ApS, der vil eje alle anparterne i D ApS.

Det er om erhvervelsen af de anførte solcelleanlæg oplyst, at A P/S frasælger de anførte solcelleanlæg i forbindelse med omlægning af produktionsporteføljen til større anlæg, samt at overdragelsen vil omfatte de fulde produktionsanlæg.

På baggrund af beskrivelsen af transaktionen lægges det af Skattestyrelsen til grund, at driften af elproduktionsvirksomhederne sker i transparente franske driftsselskaber, således at D ApS via elproduktionsvirksomhederne ejer og driver de anførte solcelleanlæg i Frankrig.

Elproduktionsvirksomhederne, der ejes af D ApS, og som fuldt ud anvendes til produktion af strøm, vil således skulle anses for aktiv kapitalanbringelse ved overdragelsen af anparterne i H ApS, såfremt de udgør aktiv kapitalanbringelse for D ApS.

Reglen om, at overdragelse af aktier med succession forudsætter, at selskabet ikke er en pengetank, blev indført ved lov nr. 1285 af 20. december 2000 (L36 i folketingsåret 2000/01).

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. L 36 (folketingsåret 2000/01), at formålet med lovændringen var at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke, dvs. selskaber hvis væsentligste aktivitet var passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Selskaberne var kendetegnet ved, at de ikke udførte eller kun i mindre grad udførte en reel erhvervsaktivitet. Baggrunden for at udelukke muligheden for succession var, at successionsreglerne var tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel. Hvis der ikke var tale om en reel erhvervsvirksomhed, burde succession efter regeringens opfattelse ikke være mulig.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget, at lovændringen indebar, at det ikke ville være muligt at succedere i aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang bestod af udlejning af fast ejendom, at eje kontanter, værdipapirer eller lignende. Med formuleringen omfattedes alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser mv.

Pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. og stk. 6 er præciseret ved lov nr. 683 af 8. juni 2017.

Af de specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34 i L 183 (folketingsåret 2016/17) fremgår, at forslaget indebar, at det blev præciseret, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign.

Højesteret har i SKM2023.168.HR fundet, at der ikke i ordlyden af eller forarbejderne til § 34 i aktieavancebeskatningsloven er holdepunkter for at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, og at det herefter måtte bero på en konkret vurdering, om investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

SKM2023.168.HR drejede sig om overdragelse af anparter i et selskab, hvor et 100 pct. ejet datterselskab bl.a. havde investeret i andele af vindmøller og solcelleanlæg via to partnerselskaber, hvori datterselskabet havde henholdsvis 1,42 pct. og 2,25 pct. ejerskab. Højesteret lagde efter oplysningerne i sagen til grund, at de pågældende to partnerselskaber var investeringsselskaber, der via andre partnerselskaber investerede i vindmøller og solcelleparker. Højesteret henviste endvidere til, at det fremgik af udbyderen af investeringsprojekternes hjemmeside, at udbyderen er en langsigtet investeringspartner, der gennem projekter tilbyder investeringsprodukter som et solidt alternativ til volatile aktier og lavt forrentede obligationer. Højesteret fandt på baggrund heraf, at datterselskabets investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

Det er på baggrund af forarbejderne til bestemmelsen og retspraksis Skattestyrelsens opfattelse, at det skal afgøres konkret, om et aktiv i en virksomhed skal anses for passiv kapitalanbringelse i henhold til reglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, 1, nr. 3, jf. stk. 6. Hvert enkelt aktiv skal vurderes under behørig hensyntagen til selskabets aktivitet hermed.

Som det fremgår af SKM2023.168.HR, fremgår det af forarbejderne til den tidligere § 11 i aktieavancebeskatningsloven, at formålet med bestemmelsen er at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke, dvs. selskaber, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Det fremgår også, at successionsreglerne er møntet på reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel.

Det kan udledes af SKM2023.168.HR, at uanset at solcelleanlæg ikke udtrykkeligt er nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, så skal der foretages en konkret vurdering af, om H ApS’ investering i flere solcelleanlæg i Frankrig via D ApS udgør passiv kapitalanbringelse.

Som det ligeledes fremgår af SKM2023.168.HR, ændrede lovændringen ved lov nr. 683 af 8. juni 2017 ikke formålet med reglen. Ved lovændringen ønskede man at tydeliggøre, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse. Begrebet passiv kapitalanbringelse i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, skal således fortolkes i lyset af bestemmelsens forarbejder.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at produktion og salg af strøm via vindmøller og solcelleanlæg kan sammenlignes med hinanden.

SKM2020.24.LSR omhandlede investering i solcelleanlæg gennem partnerselskab. Det fremgår af sagen, at vurderingen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse efter pengetankreglen, beror på en bedømmelse af selskabets aktivitet. Vurderingen beror på, om der er tale om en reel erhvervsaktivitet, eller om aktiviteten har karakter af passiv kapitalanbringelse. Landsskatteretten fandt, at aktiviteten i selskabet ikke var en reel erhvervsaktivitet for selskabet, idet selskabet ikke deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene, men alene oppebar et afkast af investeringen. Aktiviteten i selskabet udgjorde derfor en passiv kapitalanbringelse efter pengetankreglen aktieavancebeskatningslovens § 34

SKM2024.47.SR omhandlede et anpartsselskab, der producerede og solgte strøm via vindmøller, der var ejet af anpartsselskabet. Det var oplyst, at anpartsselskabet stod for den fulde driftsaktivitet med vindmøllerne. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at der var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, og ikke en investering, hvoraf der alene blev oppebåret et passivt afkast af investeringen. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at de af spørgers anpartsselskab ejede vindmøller ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

SKM2021.193.SR omhandlede investering i solcelleanlæg gennem kommanditselskab. Skatterådet fandt, at solcelleanlægget ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse efter pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34, hvis der skete overdragelse af As personligt ejede kapitalandele i H1 til B. Der var herved henset til, at H4 blev ledt af komplementarselskabet, der var ejet af H1, og at solcelleanlægget derfor indgik i H1s (eller H2s) aktive del. Der blev i denne forbindelse lagt vægt på, at den del af solcelleanlæggets aktive drift, der ikke var uddelegeret til G2, blev foretaget af komplementarselskabet, der var 100 pct. ejet af H2, der var 100 pct. ejet af H1.

I nærværende sag er der tale overdragelse af anparterne i H ApS, der er et holdingselskab, der på overdragelsestidspunktet ejer 100 pct. af datterselskabet D ApS, der via igangværende elproduktionsvirksomheder ejer og driver flere solcelleanlæg i Frankrig, der producerer og sælger strøm. Det er oplyst, at erhvervelsen af elproduktionsvirksomhederne vil omfatte de fulde produktionsanlæg med eksisterende aftalemæssig infrastruktur, herunder bl.a. aftaler om jord- og tagleje, forsikringer, tarif-aftaler, teknik og service, affaldshåndtering, administration og produktionsovervågning. Det er endvidere oplyst, at Spørger og/eller Spørgers barn vil indtræde i bestyrelse/direktion i D ApS samt i elproduktionsvirksomhederne i Frankrig.

På baggrund af en konkrete vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i nærværende sag ikke er tale om en investering, der skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, idet der er tale om en aktivitet, der udgør en reel erhvervsaktivitet, og ikke en investering, hvoraf der alene oppebæres et passivt afkast af investeringen.

Ved den konkrete vurdering er der lagt vægt på, at D ApS vil overtage alle forvaltningsmæssige, dispositionsmæssige og økonomiske rettigheder og forpligtelser vedrørende elproduktionsvirksomhederne, at selskabet vil få fuld elektronisk adgang til drifts- og produktionstal, at selskabet løbende vil have kontakt med Frankrig, at bestyrelse/direktion efter behov vil foretage kontrolbesøg og have kontakt med relevante leverandører i Frankrig.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det efter en konkret vurdering kan bekræftes, at D ApS’ påtænkte investering i de anførte solcelleanlæg via de franske elproduktionsvirksomheder ikke skal kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, ved Spørgers overdragelse af kapitalandele i H ApS.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 34

"Stk. 1. Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:

1) Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

2) Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.

3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.

4) Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.

(…)

Stk. 6. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse."

Forarbejder

Lovforslag nr. 183, folketingsåret 2016/17

De almindelige bemærkningers afsnit 3.1.2.2:

"(…)

Forslaget indebærer, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse. Opregningen i bestemmelsen af, hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver, er tilsvarende efter gældende regler ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer) medregnes således også ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

(…)"

De specielle bemærkninger til § 2, nr. 1 (aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.):

"(…)

Det foreslås, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, at det justeres, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del, jf. bemærkningerne til nr. 3.

(…)"

De specielle bemærkninger til § 2, nr. 3:

"(…)

I aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, fastlægges, hvornår et selskabs virksomhed i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende.

(…)

Det foreslås, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, at afgrænsningen i pengetankreglen af, hvilke aktiver, der anses for erhvervsaktiver henholdsvis pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse), justeres.

Forslaget indebærer, at det præciseres, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign. Opregningen i bestemmelsen af hvilke aktiver, der anses for pengetankaktiver, er ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes således ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.

(…)"

Lovforslag nr. 78, folketingsåret 2005/06

De specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34:

"(…)

Holdingselskaber vil som udgangspunkt opfylde betingelsen om passiv pengeanbringelse i overvejende grad, dvs. ingen adgang til overdragelse med succession, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab. De kan derfor ikke anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Reglen om, at det er indtægter og aktiver i datterselskabet, der skal medregnes ved bedømmelsen og ikke afkastet og værdien af datterselskabsaktierne, betyder imidlertid, at aktierne i et holdingselskab, som er holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab, vil kunne overdrages med succession, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.

(…)"

De specielle bemærkninger til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6:

"(…)

Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 9, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.

(…)"

Lovforslag nr. 36, folketingsåret 2000/01

De almindelige bemærkninger:

"(…)

Formålet med nærværende forslag er, at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke. Dvs. selskaber hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom. Selskaberne er kendetegnet ved, at de ikke udfører eller kun i mindre grad udfører en reel erhvervsaktivitet. Baggrunden for at udelukke muligheden for succession er, at successionsreglerne er tiltænkt reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifte regel. Hvis der ikke er tale om en reel erhvervsvirksomhed, bør succession efter regeringens opfattelse ikke være mulig.

(…)

Successionsreglerne vedrørende generationsskifte i levende live foreslås ændret således, at der indsættes betingelser til det underliggende selskabs aktivitet. Det foreslås, at det fremover ikke skal være muligt at succedere, såfremt aktierne vedrører et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, ejerskab af kontanter, værdipapirer eller lignende. På denne måde udelukkes succession i pengetanke.

(…)"

De specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 (aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 1):

"(…)

Lovforslaget betyder, at ved overdragelser i levende live indsættes der betingelser til aktiviteten og formuens sammensætning i det underliggende selskab, som aktierne vedrører. (…) De foreslåede regler indebærer, at det ikke vil være muligt at succedere i aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består af udlejning af fast ejendom, at eje kontanter, værdipapirer eller lignende. Med formuleringen omfattes alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser mv.

(…)

Stk. 9 indeholder en definition af, hvornår et selskabs aktivitet og formue i væsentligt omfang er passiv pengeanbringelse.

(…)"

De specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 (aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9):

"(…)

Holdingselskaber er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen, idet deres aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab, og derfor ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Væsentlighedsbedømmelsen inddrager imidlertid aktiviteten i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital. Det betyder, at værdien og afkastet af aktier i et datterselskab, hvor selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medregnes ved væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet efter ejerandelen. ved væsentlighedsbedømmelsen. Dvs. at aktierne i et holdingselskab for et reelt erhvervsaktivt datterselskab vil kunne overdrages med succession.

(…)"

Praksis

SKM2023.168.HR

I 2018 overdrog A kapitalandele i sit anpartsselskab til sine døtre som led i generationsskifte.
Selskabet var 100 pct. ejer af et anpartsselskab, der bl.a. havde investeret i mindre andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber.

Sagen angik, om overdragelsen af kapitalandele kunne ske med skattemæssig succession efter § 34 i aktieavancebeskatningsloven. Spørgsmålet var, om investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

Højesteret fastslog, at der ikke i ordlyden af eller forarbejderne til § 34 i aktieavancebeskatningsloven er holdepunkter for at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, og at det må bero på en konkret vurdering, om investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber må anses for passiv kapitalanbringelse.

Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen og nåede frem til, at investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.
Landsretten var nået til samme resultat.

SKM2020.24.LSR

Klageren havde anmodet Skatterådet om bindende svar på, om rådet kunne bekræfte, at klagerens selskabs investering i en ejerandel i et personselskab, der drev virksomhed med investering i solcelleanlæg i forskellige lande, ikke kunne anses for finansielle aktiver i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet besvarede spørgsmålet benægtende. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar. Landsskatterettens flertal anførte, at selskabet ikke deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene, men alene oppebar et afkast af investeringen. Aktiviteten var derfor ikke en reel erhvervsaktivitet for selskabet, men udgjorde derimod en passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

SKM2024.47.SR

Spørgers anpartsselskab producerede og solgte strøm via vindmøller, der var ejet af anpartsselskabet. Det var oplyst, at anpartsselskabet stod for den fulde driftsaktivitet med vindmøllerne. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at der var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, og ikke en investering, hvoraf der alene blev oppebåret et passivt afkast af investeringen.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at de af spørgers anpartsselskab ejede vindmøller ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

SKM2021.193.SR

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om et solcelleanlæg, der blev anvendt til energiproduktion, og som efter en omstrukturering indirekte var ejet af A via det nystiftede selskab H1, skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse efter pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34.

Af praksis fremgik, at solceller kunne sidestilles med "el.lign." efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, hvorfor solceller kunne udgøre passiv kapitalanbringelse. Der var dog efter praksis ikke tale om passiv kapitalanbringelse, hvis de pågældende solceller blev anvendt i virksomhedens aktive del. Denne vurdering skulle foretages ud fra den virksomhed, som blev udøvet i det selskab, som der ønskedes overdraget aktier/anparter i.

Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en konkret vurdering af oplysningerne kunne det bekræftes, at solcelleanlægget ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse efter pengetankreglen i aktieavancebeskatningslovens § 34. Der var bl.a. lagt vægt på, at A deltog i ledelsen, at der blev modtaget data om den løbende produktion og salg, hvorved ledelsen forholdte sig til den løbende drift af anlægget, at der blev foretaget løbende fysisk besigtigelse af solcelleanlægget efter behov, hvilket blev vurderet på baggrund af den løbende overvågning af anlægget samt i forbindelse med møder med teknikere ved eventuelt behov for fejlrettelser og reparationer på anlægget, at der blev foretaget en generel besigtigelse af anlægget mindst én gang om året, at ledelsen varetog dialogen med de lokale teknikere omkring forventede kommende vedligeholdelsesarbejder mv., og at ledelsen traf beslutning om alle vedligeholdelsesarbejder, der oversteg EUR 2.500. Der blev endvidere henset til, at H4, der ejede solcelleanlægget, blev ledet af komplementarselskabet H5, der var ejet indirekte af H1.