| Klagepunkt | Skattestyrelsens
afgørelse | Klagerens
opfattelse | Landsskatterettens
afgørelse |
| Yderligere beskatning af privat andel af el | 2.707 kr. | 1.142 kr. | 1.142 kr. |
| Yderligere afskrivning til udligning heraf | -2.707 kr. | -1.142 kr. | -1.142 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren [A] driver et landbrug med 200 malkekøer med egne marker til dyrkning af blandt andet majs til foder. Udover klageren er der 2 medhjælpere, og klagerens hustru, B, er bogholder. Virksomheden har egen vandboring og har andel i en pumpestation (dræn). Virksomheden har CVR-nr. […], er startet den 1. januar 2001 og har branchekode 014100 Avl af malkekvæg.
Virksomheden udnytter overskudsvarme fra mælkekølingsanlæg - via varmepumpe/genvinding - til rengøring af malkemaskine og malketank samt til varme og varmt vand til stuehuset på 372 m2. Der anvendes ikke andre former for opvarmning i stuehuset, og varmeinstallation er registreret som varmepumpe. Der er ingen særskilt måler for energiforbrug til stuehuset. Der bor 8 personer på adressen.
I virksomhedens regnskab er privat andel opgjort til 4.000 kWh.
Skattestyrelsen har opgjort privat andel til 15.120 kWh. Den samlede private andel består af:
Rumvarme, 80 kWh x 372 m2 = 29.760 kWh/3 = 9.920 kWh
Varmt brugsvand 1-4 personer, 3.600 kWh/3 = 1.200 kWh
Lys og husholdning for parcelhus: 4.000 kWh
I alt privat andel pr. år: 15.120 kWh
Den talmæssige korrektion af klagerens skattepligtige indkomst beregner Skattestyrelsen således:
Privat andel af el, skat
Ansat (15.120 kWh x 1,93 kr.) 29.182 kr.
Tilbageført elafgift (15.120 x 0,91 kr.) - 13.759 kr.
Tilbageført moms (29.182 kr. x 20%) - 5.836 kr.
Tilbageført skattemæssigt ifølge regnskab - 6.880 kr.
Tilbageføres skattemæssigt 2.707 kr.
Repræsentanten anfører, at privat andel af el til varme og varmt vand skal nedsættes fra 11.120 kWh til 5.050 kWh.
Stuehuset blev nyopført i 2012. Der blev udarbejdet lovpligtig Energimærkningsrapport, som er gældende for perioden 22. august 2012 til 22. august 2022. Energimærket blev fastsat til A2, det gælder i 10 år og viser et beregnet varmeforbrug pr. år på 5.050 kWh elektricitet.
Der fremgår bl.a. følgende af energimærket:
"FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN
Energimærkning af nyopførte bygninger har til formål at kontrollere om bygningen lever op til energikravene i byggetilladelsen.
Mærkningen udføres af en energikonsulent som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes om bygningen lever op til bygningsreglementets energikrav og evt. særlige krav i byggetilladelsen.
Bygningsreglementet sætter krav til hvor meget energi, der skal tilføres bygningen udefra (energiramme) ved normal brug af bygningen. Derudover sætter reglementet minimumskrav til isoleringsstandarden af bygningen (trans missionstab) og til visse bygningskomponenter (mindste varmeisolering)."
Og videre:
"Beregnet varmeforbrug pr. år:
5.050 kWh elektricitet
3,35 ton C02 udledning"
Dermed vil den samlede private andel af el ifølge repræsentanten udgøre:
Varme og varmt vand 5.050 kWh
Lys og husholdning for parcelhus: 4.000 kWh
I alt privat andel pr. år: 9.050 kWh
Den talmæssige korrektion som følge af repræsentantens opgjorte private andel af el kan opgøres således:
Privat andel af el, skat
Ansat (9.050 kWh x 1,93 kr.) 17.467 kr.
Tilbageført elafgift (9.050 x 0,91 kr.) - 8.236 kr.
Tilbageført moms (17.467 kr. x 20%) - 3.493 kr.
Tilbageført skattemæssigt ifølge regnskab - 6.880 kr.
Tilbageføres skattemæssigt 1.142 kr.
Der er sendt to afgørelser fra Skattestyrelsen til klageren vedrørende privat andel af el. Dels en afgørelse af 19. december 2019 om fastsættelse af elafgift og moms, dels den påklagede afgørelse af 4. juni 2020 om skatteansættelsen. Førstnævnte er tidligere påklaget til Skatteankestyrelsen, som ved afgørelse af 28. maj 2020 afviste klagen grundet fristoverskridelse.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har foretaget yderligere beskatning af privat andel af el med 2.707 kr.
Skattestyrelsen har til støtte herfor anført følgende i afgørelsen:
"Afgørelse: Vi har ændret din skat
Skattestyrelsen har i afgørelse af 19. december 2019 ændret privat andel af elafgift og moms for indkomståret 2018. Resultatet af denne afgørelse var, at du skulle betale yderligere elafgift og moms med 14.707 kr. De afledte skattemæssige korrektioner er behandlet i denne afgørelse.
Økonomikonsulent KK har ved mail af 7. maj 2020 anført, hvordan den skattemæssige ændring ønskes behandlet. Dette er indarbejdet i nedestående.
Resultatet er, at vi ændrer din indkomst med i alt 0 kr.
Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.
Skattestyrelsens ændringer
| Punkt 1. Private andele - el Yderligere beskatning af privat andel el 2.707 kr. |
Punkt 1. Private andele - el
Godkendt yderligere afskrivninger på driftsmidler i henhold til anmodning -2.707 kr.
Punkt 2. virksomhedsordningen
Se specifikation nedenfor.
Beskrivelse af virksomheden
Virksomheden er et landbrug, og ejes af A. Et landbrug med 200 malkekøer, og med egne marker til dyrkning af blandt andet majs til foder. Udover A er der 2 medhjælpere, og hustru B er bogholder.
Virksomheden har egen vandboring, og har andel i en pumpestation (dræn).
Sagsfremstilling og begrundelse
1.Private andele - el
1.1. De faktiske forhold
Det fremgår af det udsendte forslag af 19. december 2019 vedrørende elafgift og moms, at ud fra boligens størrelse og Ligningsrådets standardsatser for private andele, er beregnet følgende satser til brug for opgørelse og regulering for perioden 1. januar til 31. december 2018:
· Rumvarme 80 kWh x 372 m2= 29.760 kWh/3= 9.920 kWh
· Varmt brugsvand 1-4 personer= 3.600 kWh/3= 1.200 kWh
· Lys og husholdning for parcelhus= 4.000 kWh
· I alt privat andel pr. år: 15.120 kWh
Økonomikonsulent KK har i mail af 7. maj 2020 anført, at I ikke er enige i denne opgørelse.
1.2. Dine bemærkninger
Økonomikonsulent KK har pr. telefon den 4. juni 2020, oplyst, at I fastholder uenigheden i opgørelsen af de private andele.
Det er tidligere anført således:
"Vi er stadig af den overbevisning, at det retvisende forbrug er 5050 kwh til varme, idet det er det som energimærkning på huset er beregnet til i forbrug til varme og varmt vand. Så er det jo på ingen måde retvisende at blive beskattet af 11.120 kwh. Det er langt højere end det reelle forbrug. I højesteretsdommen fra 2001 ligger man netop vægt på at skønsmandens forbrug tilsvarer det beregnede forbrug."
1.3. Retsregler og praksis
Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a
Der godkendes fradrag for udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst.
Bekendtgørelse 2005-12-13 nr. 1287 om efterfølgende af- og nedskrivninger m.v. § 1
Det fremgår heraf, at en ændring af den selvangivne indkomst, kan efter den skattepligtiges ønske udlignes helt eller delvis med af- og nedskrivninger inden for lovens rammer.
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Dette forslag er kun vedrørende de skattemæssige konsekvenser af afgiftssagen. Uenighed om opgørelsesmetoden må påklages i afgiftssagen.
Den skattemæssige regulering kan jf. afgørelsen vedrørende elafgift opgøres således:
Privat andel af el, skat
Ansat (15.120 kWh x 1,93 kr.) = 29.182 kr.
Tilbageført elafgift (15.120 x 0,91 kr.) = - 13.759 kr.
Tilbageført moms (29.182 kr. x 20%) = - 5.836 kr.
Tilbageført skattemæssigt ifølge regnskab = - 6.880 kr.
Tilbageføres skattemæssigt = 2.707 kr.
Den skattepligtige resultat af virksomhed forhøjes med ikke godkendt privat andel af el 2.707 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Økonomikonsulent KK har i mail af 7. maj 2020 anmodet om, at den skattemæssige regulering udlignes med yderligere afskrivninger på driftsmidler.
Der godkendes yderligere afskrivninger på driftsmidler med 2.707 kr., jf. § 1 i bekendtgørelse 2005-12-13 nr. 1287 om efterfølgende af- og nedskrivninger.
2.Virksomhedsordningen
2.1. De faktiske forhold
Der er selvangivet således:
Selvangivet
Resultat af virksomhed 537.883 kr.
Årets overførsler
Kontant hævet i virksomhed 316.360 kr.
Hensat til senere hævning 265.245 kr. 581.605 kr.
Årets overførsler i hæverækkefølge
Henset til senere hævning primo 43.722 kr.
Resterende overskud 537.883 kr. 581.605 kr.
Kapitalafkastgrundlag ultimo
Skattemæssigt virksomhedsindestående -2.614.330 kr.
Ejendom indgår med -26.327.801 kr.
Kontant anskaffelsesværdi 22.874.653 kr.
Om- og tilbygninger 1.721.505 kr.
Mælkekvote før 01.01.05 3.318.000 kr.
Hensat til senere hævning ultimo -265.245 kr. -1.293.218 kr.
2.2. Dine bemærkninger
Vi afventer bemærkninger ved uenighed.
2.3. Retsregler og praksis
Virksomhedsskatteordningens § 10, stk. 1
Når virksomhedens overskud bliver ændret, fordi der sker ligningsmæssige ændringer, har den selvstændige efterfølgende mulighed for at ændre på eller hensætte beløb til senere hævning.
2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Økonomikonsulent KK har i mail af 7. maj 2020 anmodet om, at den yderligere hævning modregnes i hensat til senere hævning ultimo. Det godkendes, at hensat til senere hævning ultimo nedsættes med yderligere privat andel el 2.707 kr., jf. virksomhedsskatteordningen § 10, stk. 1.
Herefter kan virksomhedsordningen specificeres således:
Resultat af virksomhed selvangivet 537.883 kr.
Yderligere privat andel el 2.707 kr.
Yderligere afskrivninger driftsmidler -2.707 kr.
Ansat resultat af virksomhed 537.883 kr.
Årets overførsler
Kontant hævet i virksomhed 316.360 kr.
Yderligere andel privat el 2.707 kr. 319.067 kr.
Hensat til senere hævning selvangivet 265.245 kr.
Reguleret, jf. anmodning -2.707 kr. 262.538 kr. 581.605 kr.
Årets overførsler i hæverækkefølge
Henset til senere hævning primo 43.722 kr.
Resterende overskud 537.883 kr. 581.605 kr.
Kapitalafkastgrundlag ultimo
Skattemæssigt virksomhedsindestå. -2.614.330 kr.
Ejendom indgår med -26.327.801 kr.
Kontant anskaffelsesværdi 22.874.653 kr.
Om- og tilbygninger 1.721.505 kr.
Mælkekvote før 01.01.05 3.318.000 kr.
Yderligere afskrivning driftsmidler -2.707 kr.
Hensat til senere hævning ultimo -262.538 kr. -1.293.218 kr.
Dette brev sendes elektronisk på Bluewhale til […]@gmail.com og du modtager på tlf. […] en pinkode til at åbne mailen med.
Kopi er brevet sendes elektronisk til din revisor."
Skattestyrelsen har i sin afgørelse henvist til afgørelsen af 19. december 2019 vedrørende virksomhedens elafgift og moms. I afgørelsen har Skattestyrelsen opgjort privat andel af el.
Som lovhenvisning m.v. anførte Skattestyrelsen blandt andet følgende:
"Den Juridiske Vejledning C.C.2.1.4.2 Vejledende mindstesatser for værdiansættelse af privat forbrug (uddrag)
Privat andel af elektricitet, vand og varme fastsættes for perioden/år på grundlag af et ansat årligt forbrug. Se SKM2018.593.SKTST. Dette private forbrug sættes derefter i relation til virksomhedens samlede forbrug, og den private andel af udgiften lægges til virksomhedens overskud, i hvilket udgiften til varekøb allerede er fragået som driftsomkostning.
Forbrug
El til opvarmning 80 kWh pr. m2
El til varmt vand (1-4 personer) 3.000 - 3.600 kWh
El til lys og husholdning
- for parcelhuse 4.000 kWh
Vandforbrug 1 person 103 liter pr. døgn
Den Juridiske Vejledning C.C.4.4.3 Varmeanlæg og fyring (uddrag)
Varmegenvindingsanlæg regel:
Når opvarmning af et stuehus og/eller af vand til privat forbrug sker via et varmegenvindingsanlæg, der er anbragt i en driftsbygning, som også opvarmes ved hjælp af anlægget, beskattes den private del af el udgifterne…
Resultatet deles med effektfaktoren for varmegenvindingsanlægget, og forbruget opgøres ud fra kostprisen på el. Se SKM2001.519.HR
E.A.4.6.13.8 Privat Forbrug (uddrag)
Hvis der i en virksomhed udelukkende skal ske fordeling af energiforbrug til privat og til erhvervsmæssig anvendelse, kan fordelingen ske skønsmæssigt, dvs. uden konkret måling. Der er derfor ikke krav om, at der skal ske måling af energi i relation til privatforbrug, hvis der udelukkende skal skelnes mellem energi til privatforbrug og til erhverv. Den skønsmæssige fordeling kan tage udgangspunkt i de standardsatser, som anvendes ved skatteansættelsen af privatforbrug.
Hvis der er fastsat et større forbrug som privatforbrug end nedenstående standardsatser for 1-familiehuse, er det i stedet dette forbrug, der skal lægges til grund."
Som begrundelse anførte Skattestyrelsen blandt andet følgende:
"Ifølge Den Juridiske Vejledning C.C.4.4.3 og E.A.4.6.13.8 kan en fordeling af en energiforbrug mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse ske skønsmæssigt ved anvendelse af standardsatser for private andele. Der stilles således ikke krav om måling.
I dette tilfælde er der ingen målinger af den private andel, og dermed skal der ske efterregulering af opvarmning, lys og varmt vand efter satserne, som fremgår i Den Juridiske Vejledning C.C.2.1.4.2.
Ved gennemgang af indsendt regnskabsbilag, kan vi konstatere, at i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 er anvendt 4.000 kWh til regulering for private andele for el forbrugt til lys, varme og varmt vand.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det årlige private energiforbrug skal fastsættes og opgøres efter de nævnte principper (Ligningsrådets satser), som fremgår i Den Juridiske Vejledning C.C.2.14.2 - anvendelse af standardsatser for private andele, også fremadrettet.
I Den juridiske Vejledning C.C.4.4.3 og SKM2001.519.HR fremgår det, at hvis varme og varmt vand bliver opvarmet med overskudsvarme, via en varmepumpe/genvinding fra et mælkenedkølingsanlæg, kan standardsatserne divideres med 3 - hvis ikke en effektfaktor kan dokumenteres.
Under besøget blev det aftalt, at A vil tage kontakt til producent G1 for oplysninger om anlægget. Vi har ikke modtaget oplysninger/dokumentation.
Varme og varmt vand, som er forbrugt i stuehuset, stammer fra varme genvundet fra mælkenedkølingsanlæg, og forbruget kan derved divideres med 3.
Vi har ud fra boligens størrelse og Ligningsrådets standardsatser for private andele, beregnet følgende satser til brug af opgørelse og regulering for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018:
Rumvarme 80 kWh x 372 m2 = 29.760 kWh/3 = 9.920 kWh
Varmt brugsvand 1-4 personer = 3.600 kWh/3 = 1.200 kWh
Lys og husholdning for parcelhus = 4.000 kWh
I alt privat andel pr. år: 15.120 kWh"
Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til klagen:
"Vi sender dette materiale for indkomståret 2018:
· 01. Sagsnotat
· 02. afgørelse af 19. december 2019 vedrørende afgifter
· 03. Afgørelse af 4. juni 2020 skattemæssige afledte ændringer af afgiftssagen
· 04. Skatteregnskab for indkomståret 2018
· 05. Mail fra revisor med bemærkninger og skattemæssig behandling
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Det skal bemærkes, at den påklagede afgørelse af 4. juni 2020 er den skattemæssige afledte ændring af afgiftssagen. Afgiftssagen er vedlagt som bilag 02, afgørelse af 19. december 2019.
Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen."
Skattestyrelsen har fremsendt følgende supplerende udtalelse som bemærkning til Skatteankestyrelsens indstilling om sagens afgørelse:
"I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 16. september 2022 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.
Følgende er indstillet:
Skattestyrelsen er ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling, der tilsidesætter Skattestyrelsens skøn vedrørende privat andel af el. Det bemærkes, at den påklagede afgørelse vedrører den skattemæssige afledte ændring af afgiftssagen.
Faktiske forhold
Klager har et landbrug med 200 malkekøer, og med egne marker til dyrkning af blandt andet majs til foder. Udover klager er der 2 medhjælpere. Klagers hustru er bogholder.
Virksomheden har egen vandboring, og har andel i en pumpestation. Virksomheden udnytter overskudsvarme fra mælkenedkølingsanlæg, via varmepumpe/genvinding - til rengøring af malkemaskine og malketank, og til varme og varmt vand i stuehuset.
Det fremgår af sagens oplysninger, at stuehuset er 372 m2, og at der er registreret 8 personer boende på adressen.
Privat andel
Det følger af statsskattelovens § 4, at hvis en erhvervsdrivende udtager varer eller andre aktiver fra virksomheden til privat brug, skal værdien heraf medregnes i indkomsten.
Når opvarmning af et stuehus og af vand til privat forbrug sker via et varmegenvindingsanlæg, der er anbragt i en driftsbygning, som også anvender anlægget, skal den private del af el-udgifterne beskattes.
Såfremt der ikke er sikre, faktiske målinger af den private andel, fastsættes den private andel af el skønsmæssigt. Det fremgår af sagens oplysninger, at der ikke findes faktiske målinger, der viser den private andel af el-udgifterne, hvorfor den private andel af el-udgifterne opgøres efter et skøn.
Skattestyrelsen har i afgørelse af 19. december 2019 vedrørende elafgift og moms, ud fra boligens størrelse og Ligningsrådets standardsatser for private andele, skønnet privat andel af el til varme og varmt vand til 11.120 kWh. Skønnet baserer sig på principperne i SKM2001.519.HR, hvor de vejledende mindstesatser delt med effektfaktor 3 anvendes.
Det bemærkes, at den påklagede afgørelse af 4. juni 2020 er den skattemæssige afledte ændring af afgiftssagen. Afgørelsen vedrører således kun de skattemæssige konsekvenser af afgiftssagen.
Skattestyrelsen finder fortsat, at det skattepligtige resultat af virksomhed skal forhøjes med ikke godkendt privat andel af el på 2.707 kr. Forhøjelsen med ikke godkendt privat andel af el på 2.707 kr. er på baggrund af Skattestyrelsens skøn i afgørelsen af 19. december 2019 vedrørende elafgift og moms, hvor den skønnede private andel af el til varme og varmt vand er 11.120 kWh.
Skattestyrelsens skøn er baseret på de vejledende mindstesatser. Det fremgår af SKM2001.519.HR, at hvis varme og varmt vand bliver opvarmet med overskudsvarme, via en varmepumpe/genvinding fra et mælkenedkølingsanlæg, kan standardsatserne divideres med 3 - hvis ikke en effektfaktor kan dokumenteres. Klager har ikke fremlagt oplysninger for anlægget. Det bemærkes endvidere, at energimærket ikke er et udtryk for en faktisk måling.
Skattestyrelsen fastholder herefter de skattemæssige konsekvenser af afgiftssagen, hvorefter det skattepligtige resultat af virksomhed forhøjes med ikke godkendt privat andel af el på 2.707 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
(…)"
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at privat andel af el vedrørende varme og varmt vand skal nedsættes fra 11.120 kWh til 5.050 kWh.
Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende i klagen:
"Klage over afgørelse sagsid 310239688
Hermed påklages Skattestyrelsens afgørelse af 4. juni 2020. Følgende punkt påklages:
1. Andelen af den private el til opvarmning
Privat andel opvarmning.
SKAT fastholder, at der skal anvendes de skematiske satser.
Vi har et konkret beregnet forbrug på dette stuehus, som har været en del af den energimærkning, der er lavet på huset. Vi fastholder derfor, at det er det retvisende forbrug og henstiller til at man sætter den private andel til 5.050 kwh.
Højesteretsdommen fra 2001, som der henvises til SKM2001.519.HR er fra en tid, hvor varmepumper mv. slet ikke var så energieffektive, som de er i dag. Der ligges netop vægt på at skønsmandens elforbrug svarer til det forbrug, som 1/3 reglen lander på. Dermed er hele formålet med 1/3 reglen, at man vil ramme et retvisende elforbrug, i de tilfælde hvor der ikke kan laves separat måling.
I denne sag har vi en energimærkning, som er lovpligtig i forbindelse med opførelse af huset i 2012. Energimærket er gældende til og med 2022. Der er dermed her tale om et helt retvisende reelt elforbrug beregnet konkret på denne varmekilde og bolig.
1/3 reglen kan anvendes, såfremt der ikke kan forevises et reelt forbrug. I denne sag har vi et beregnet konkret forbrug i en Energimærkning, som er godkendt af andre myndigheder.
Det skønsmæssige forbrug på netop dette stuehus er 5.050 kwh til varme og varmt vand. Det vil være i tråd med Højesteretsdommen fra 2001, at sætte den private andel til 5.050 kwh, idet det svarer til hvad en skønsmand vurderer på netop dette stuehus. I afgørelsen fra Højesteret, der har Højesteret kigget på forbruget jfr. brochure for det konkrete anlæg og der er lagt vægt på, at vurderingsmanden beregnede forbrug ikke afviger væsentligt fra det af SKAT skønsmæssig fastsatte forbrug og at det ikke er åbenbart urimeligt. Forbruget afvigede med 5 %
I denne sag har vi et beregnet forbrug på stuehuset på 5.050 kwh, som kan svare til en skønsmands vurdering og her ligger det væsentlig fra det af SKATS beregnede skønsmæssige forbrug. Det er derfor i denne sag helt åbenbart urimeligt, at beskatte det private forbrug med 11.120 kwh. Her afviger forbruget med 55 % i forhold til det af en vurderingsmand vurderede forbrug.
Energimærket er godkendt ved Energistyrelsen, og det er bør derfor også blive godkendt ved SKAT.
Privat andel el vedr. varme og varmt vand bedes dermed nedsat fra 11.120 kwh til 5.050 kwh, idet det er den reelle værdi, idet det er hvad energimærket siger der vil være varmeforbruget i den konkrete stuehus.
Det er betænkelig, hvis man er nødt til at skifte varmekilde, fordi beskatningen er dyrere end brugen af en anden varmekilde. Det vil være miljømæssigt uhensigtsmæssigt."
Retsmøde
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at privat andel af el vedrørende varme og varmt vand skal nedsættes fra 11.120 kWh til 5.050 kWh. og dermed fra 2.707 kr. til 1.142 kr. Hun gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Hun fremhævede især, at energimærket er udarbejdet af en energikonsulent og indeholder en beregning af elforbruget for klagerens ejendom. Det må sidestilles med en vurdering foretaget af en skønsmand og er derfor mere retvisende end standardsatserne. Ejendommen er meget energieffektiv, og varmepumper er generelt blevet betydeligt mere energieffektive siden 2001, hvor Højesterets dom er afsagt.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Det blev fremhævet, at energimærket ikke udgør en faktisk måling, men alene en beregning.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om klagerens private andel af el til varme og varmt vand ved udnyttelse af overskudsvarme fra mælkekølingsanlæg via varmepumpe/genvinding i et tilfælde, hvor der ikke er foretaget måling heraf, skal fastsættes til de vejledende mindstesatser fastsat i SKATs meddelelse offentliggjort som SKM2017.680.SKAT.
Retsgrundlag
Den skattepligtige indkomst omfatter alle indtægter, uanset om indtægterne er penge eller andre formuegoder. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Hvis en erhvervsdrivende udtager varer eller andre aktiver fra virksomheden til privat brug, skal værdien heraf således medregnes i indkomsten.
Der skal løbende føres regnskab over de aktiver, der udtages til privat brug. Hvis forbruget ikke løbende er registreret, kan skatteforvaltningen fastsætte værdien skønsmæssigt. Skattestyrelsen fastsætter hvert år vejledende mindstesatser for værdiansættelse af privat forbrug af eksempelvis el, vand og varme. Mindstesatserne fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.4.2. og afsnit C.C.4.4.3.
Når opvarmning af et stuehus og af vand til privat forbrug sker via et varmegenvindingsanlæg, der er anbragt i en driftsbygning, som også anvender anlægget, beskattes den private del af el-udgifterne. Hvis der er sikre, faktiske målinger af den private andel, fastsættes den private andel af el ud fra disse. Hvis der ikke er sikre, faktiske målinger, fastsættes den private andel ud fra et skøn. SKAT har for hvert indkomstår fastsat vejledende mindstesatser, som anvendes, hvis der ikke er andre mere korrekte oplysninger om forbrugets størrelse. Såfremt mindstesatserne anvendes, deles resultatet med effektfaktoren for varmegenvindingsanlægget, og forbruget opgøres ud fra kostprisen på el. Denne praksis fremgår af Højesterets dom af 27. august 2001, offentliggjort som SKM2001.519.HR. For indkomståret 2018 er de vejledende mindstesatser fastsat i SKATs meddelelse offentliggjort som SKM2017.680.SKAT.
Landsskatterettens bemærkninger
Skattestyrelsen har med udgangspunkt i de vejledende mindstesatser fastsat i SKM2017.680.SKAT skønnet privat andel af el til varme og varmt vand til 11.120 kWh. Skattestyrelsens skøn baserer sig på principperne i SKM2001.519.HR, hvor de vejledende mindstesatser delt med effektfaktor 3 er anvendt.
Der foreligger ikke faktiske målinger, der viser den private andel af el-udgifterne. Dermed skal den private andel af el-udgifterne fastsættes skønsmæssigt.
Der foreligger et lovpligtigt energimærke på stuehuset, da det er nybygget i 2012. Energimærket, som er udarbejdet af en energikonsulent, viser, at stuehuset er mærket med A2. I Energimærket, der gælder i 10 år, er angivet et beregnet varmeforbrug på 5.050 kWh elektricitet pr. år.
Energimærkning af nyopførte bygninger har til formål at kontrollere, om bygningen lever op til energikravene i byggetilladelsen. Når der henses til formålet med energimærkningen, finder Landsskatteretten, at Energimærket er udtryk for et mere korrekt skøn over varmeforbruget end mindstesatserne fastsat af SKAT i SKM2017.680.SKAT.
Der er endvidere lagt vægt på, at effektfaktor 3 er den effektfaktor, der også var gældende for indkomstårene 1990/1991 i 2001 på tidspunktet for Højesterets dom af 27. august 2001, offentliggjort som SKM2001.519.HR. Det må have formodningen imod sig, at effekten af varmepumper ikke på mere end 20 år er blevet bedre. Samtidig er kravene til isolering m.v. i forbindelse med nybyggeri øget. Energimærket er endvidere gældende i 10 år og dermed indtil 2022. Energimærket er således gældende i det påklagede indkomstår.
Energimærket er i øvrigt et skøn foretaget af en fagmand i form af en energikonsulent, og det må derfor anses for et mere realistisk skøn end mindstesatser fastsat af SKAT.
Det forhold, at der tidligere er truffet en afgørelse af Skattestyrelsen vedrørende fastsættelse af elafgift og moms ud fra boligens størrelse og Skatterådets standardsatser, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten skønner derfor den private andel af el-udgifterne til 5.050 kWh, hvormed den yderligere beskatning af privat andel af el skal nedsættes til 1.142 kr. i overensstemmelse med klagerens påstand.