Loven trådte i kraft den 18. maj 2023, der var dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Se SBL § 10.
Ikrafttrædelsestidspunktet skal ses i lyset af, at det følger af nødindgrebsforordningens artikel 14, stk. 3, at medlemsstaterne senest den 31. december 2022 skulle vedtage og offentliggøre foranstaltninger til gennemførelse af det midlertidige solidaritetsbidrag. Desuden svares det midlertidige solidaritetsbidrag på grundlag af de berørte selskabers selskabsskattepligtige indkomst i indkomståret 2023, og pålægges således indtægter, der allerede er optjent. Se nærmere i lovforslag L 69 af 22. marts 2023.
Loven indeholder ikke en særlig virkningsbestemmelse, da det følger direkte af SBL § 3, at det midlertidige solidaritetsbidrag skal svares på grundlag af de berørte selskabers skattepligtige indkomst i indkomståret 2023.