Beskatning af selskaber, der har indkomst ved indvinding af olie og gas, sker dels via den almindelige selskabsskat og tillægsselskabsskat, dels via den særlige kulbrinteskat, jf. KULBRL § 2.

Selskabsskatten udgør i alt 25 pct. (22 pct. selskabsskat og 3 pct. tillægsselskabsskat), og kulbrinteskatten udgør 52 pct. Selskabsskatten kan fradrages ved opgørelsen af den indkomst, hvoraf der skal svares kulbrinteskat, jf. KULBRL § 20 D.

Der foretages både en indkomstopgørelse til brug for beregningen af selskabsskat/tillægsselskabsskat, jf. kulbrinteskattelovens kapitel 2, og en indkomstopgørelse til brug for beregningen af kulbrinteskat, jf. kulbrinteskattelovens kapitel 3 A.

Den indkomst, der beskattes efter de særlige regler for indtægt ved kulbrinteindvindingsvirksomhed i kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 A, er omfattet af et såkaldt »ring fence«. Herved forstås dels, at udgifter, der vedrører anden indkomst, ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af indkomsten efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, dels at underskud fra anden indkomst heller ikke kan overføres til fradrag i denne indkomst, jf. KULBRL § 11, stk. 3.

Såfremt den skattepligtige kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A udviser underskud, kan underskuddet fremføres til modregning i tilsvarende indkomst for senere indkomstår, jf. KULBRL § 20 E, stk. 1. Af bestemmelsen følger desuden, at underskud kun kan fremføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan modregnes i tidligere års indkomst.

Når kulbrinteindvindingsaktiviteterne ophører, vil udgifter til fjernelse af de anvendte anlæg kunne fradrages i både grundlaget for selskabsskat og kulbrinteskat, jf. KULBRL § 10 A.

Hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed med indvinding af kulbrinter, kan den skattepligtige efter KULBRL § 20 E, stk. 3, desuden få udbetalt skatteværdien af den del af underskuddet, som vedrører fradrag for fjernelsesomkostninger efter KULBRL § 10 A. Skatteværdien beregnes med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter, og udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige har betalt.

Bestemmelsen i KULBRL § 20 E, stk. 3, indebærer en såkaldt carry back-ordning, som i relation til fradrag for fjernelsesomkostningerne stiller de kulbrinteskattepligtige selskaber på tilnærmelsesvist samme måde, som hvis udgifterne var blevet afholdt, mens indvindingsvirksomheden fortsat kastede indtægter af sig. Carry back-reglen gælder kun i relation til kulbrinteskatten, og der er således ikke adgang til at få udbetalt skatteværdien af et eventuelt underskud i den selskabsskattepligtige kulbrinteindkomst.

Som følge af lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag er der indsat en ny bestemmelse i KULBRL § 27 D.

I KULBRL § 27 D, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at det midlertidige solidaritetsbidrag efter SBL § 6, der vedrører det skattepligtige overskud opgjort efter kapitel 2, kan fradrages i kulbrinteskat efter kapitel 3 A, der er pålignet i indkomståret 2023.

Dette indebærer, at de selskaber og faste driftssteder, der er skattepligtige efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, og som derfor vil skulle svare kulbrinteskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 A, vil kunne fradrage det beløb, de i indkomståret 2023 har betalt i midlertidigt solidaritetsbidrag, i den kulbrinteskat de skal betale for indkomståret 2023. Dette skal dog kun gælde for den del af det midlertidige solidaritetsbidrag, der vedrører det skattepligtige overskud opgjort efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, jf. herom bemærkningerne nedenfor til KULBRL § 27 D, stk. 1, 2. pkt.

De pågældende selskaber og faste driftssteder vil således ikke både skulle betale det midlertidige solidaritetsbidrag og kulbrinteskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 A af de ekstraordinære profitter, som de oppebærer ved kulbrinteindvindingsaktiviteterne i 2023.

Det fremgår af KULBRL § 27 D, stk. 1, 2. pkt., at det midlertidige solidaritetsbidrag, der vedrører det skattepligtige overskud opgjort efter kapitel 2, er den del af det midlertidige solidaritetsbidrag, som skulle svares, hvis beregningsgrundlaget efter SBL § 3 var opgjort udelukkende på grundlag af selskabets skattepligtige overskud opgjort efter kapitel 2.Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor et selskab eller fast driftssted, der vil skulle svare det midlertidige solidaritetsbidrag, både har indkomst, der er skattepligtig efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, og anden indkomst der kun beskattes efter selskabsskattelovens regler.

Kulbrinteskat svares kun af indkomst, der beskattes efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, og bestemmelsen indebærer, at det særskilt skal opgøres, hvilken del af det midlertidige solidaritetsbidrag, der er opkrævet på denne del af indkomsten, idet det kun vil være denne del af bidraget, der vil kunne fradrages efter KULBRL § 27 D, stk. 1, 1. pkt.

Dette indebærer, at der skal foretages en beregning af, hvad det midlertidige solidaritetsbidrag ville have udgjort, hvis selskabet eller det faste driftssted i indkomståret 2023 kun havde oppebåret den indkomst, der beskattes efter kulbrinteskattelovens kapitel 2.

Beløb fradraget efter KULBRL § 27 D, stk. 1, 1. pkt., ved anvendelsen af KULBRL § 20 E, stk. 3, anses for kulbrinteskat betalt i henhold til reglerne i kapitel 3 A. Se KULBRL § 27 D, stk. 1, 3. pkt.

Dette indebærer, at de selskaber og faste driftssteder, der i medfør af KULBRL § 27 D, stk. 1, har fradraget midlertidigt solidaritetsbidrag i kulbrinteskat efter kapitel 3 A, der er pålignet i indkomståret 2023, ved anvendelsen af carry back-ordningen for fradragsberettigede fjernelsesomkostninger vil være stillet, som om der ikke er foretaget et sådant fradrag.

Dette indebærer, at de berørte virksomheder i relation til carry back-ordningen vil blive stillet på samme måde, som hvis de havde betalt den pålignede kulbrinteskat for indkomståret 2023. De særlige regler om betaling af det midlertidige solidaritetsbidrag vil derved ikke påvirke kulbrinteindvindingsvirksomhedernes adgang til at udnytte carry back-ordningen.

Efter KULBRL § 27 D, stk. 2, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst efter kapitel 3 A for indkomståret 2023, uanset KULBRL § 20 E, stk. 1, 2. pkt., bortses fra underskud fra tidligere indkomstår, i det omfang det er nødvendigt for at muliggøre fradrag efter KULBRL § 27 D, stk. 1, og det beløb, der ses bort fra kan i stedet overføres til senere indkomstår.

Der gælder dermed en undtagelse fra bestemmelsen i KULBRL § 20 E, stk. 1, 2. pkt., hvorefter underskud, der kan fremføres til modregning i positiv kulbrinteindkomst for senere indkomstår, kun kan fremføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan modregnes i tidligere års indkomst.

Hvor kulbrinteskattegrundlaget for indkomståret 2023 er positivt, vil bestemmelsen indebære, at selskabet eller det faste driftssted har adgang til at bortse fra fremførbare underskud fra tidligere indkomstår, i det omfang dette er nødvendigt, for at virksomheden vil kunne opnå fradrag efter KULBRL § 27 C, stk. 1.

Der vil således kun kunne bortses fra eventuelle fremførbare underskud fra tidligere indkomstår, i det omfang det er nødvendigt for at sikre, at kulbrinteskatten af den positive kulbrinteskattepligtige indkomst udgør et beløb svarende til den del af det midlertidige solidaritetsbidrag, der vil kunne fradrages efter KULBRL § 27 D, stk. 1.

Der tages herved højde for, at en udnyttelse af fremførbare underskud indebærer en indirekte kulbrintebeskatning af årets indkomst, idet det underskud, der udnyttes, har en skatteværdi svarende til kulbrinteskatteprocenten, hvis selskabet i senere indkomstår kulbrintebeskattes.