Formålet med OECD’s afsnit omkring immaterielle aktiver, der er svære at værdiansætte (HTVI), er at adressere informationsasymmetri mellem skatteyderne og skattemyndighederne.
I TPG 6.186-6.195 er indeholdt en mulighed for skattemyndighederne til en efterfølgende korrektion af en værdiansættelse af immaterielle aktiver i forbindelse med en overdragelse mellem koncernforbundne parter af et immaterielt aktiv, som på transaktionstidspunktet er svært at værdiansætte.
I TPG 6.189 er defineret, hvilke aktiver der er omfattet. Det er immaterielle aktiver eller rettigheder til immaterielle aktiver, som overføres mellem koncernforbundne parter, og hvorom det på transaktionstidspunktet gælder, at der ikke findes pålidelige sammenlignelige immaterielle aktiver, og hvor de fremtidige cash flows eller parametre til værdiansættelsen er meget usikre, hvorfor det er vanskeligt at forudsige "the level of ultimate success".
I TPG 6.190 er der en ikke-udtømmende liste med eksempler på immaterielle aktiver, der er svære at værdiansætte:
- Immaterielt aktiv, der kun er delvist udviklet på overdragelsestidspunktet;
- Immaterielt aktiv, der først skal udnyttes kommercielt flere år efter overdragelsen;
- Immaterielt aktiv, som ikke er omfattet af TPG 6.189, men som ikke kan adskilles fra et aktiv omfattet af TPG 6.189;
- Immaterielt aktiv, der overdrages med henblik på ny (anden) kommerciel udnyttelse, og der er ingen sammenlignelige transaktioner (immaterielle aktiver);
- Immaterielt aktiv omfattet af TPG 6.189 og overdraget til en fast overdragelsessum;
- Immaterielt aktiv, der er udviklet eller anvendes i et CCA-samarbejde.
I TPG 6.191-6.192 er beskrevet, hvordan skattemyndighederne efterfølgende anvender de aktuelle indtægter vedrørende det immaterielle aktiv ved en forhøjelse.
I TPG 6.193 er beskrevet fire undtagelser, hvorefter de særlige regler ikke finder anvendelse alligevel.
1. Den første undtagelse forudsætter,
-
- at skatteyder kan levere detaljerede oplysninger om den oprindelige værdiansættelse ved overdragelse af det immaterielle aktiv, herunder hvilken værdi som kendte risici, sandsynlige begivenheder og andre risici, der var tillagt på overdragelsestidspunktet, og
- at skatteyder kan levere pålideligt bevis for, at forskellen mellem de oprindelige budgettal og de faktiske resultater skyldes enten
- en helt uforudsigelig udvikling, der er indtruffet efter prisfastsættelsen, eller
- at forudsigelige begivenheder er indtruffet, og at sandsynligheden for, at disse begivenheder ville indtræffe, ikke var over- eller undervurderet på tidspunktet for overdragelsen. Se også TPG 6.194
2. Den anden undtagelse kan anvendes, hvis overdragelsen af aktivet er omfattet af en bilateral eller multilateral APA mellem overdragelsesland og modtagerland.
3. En tredje undtagelse kan anvendes, hvis de faktiske tal ikke medfører en ændring af værdiansættelsen med mere end 20 % enten i form af en nedsættelse eller en forhøjelse.
4. Den fjerde undtagelse kan anvendes, hvis aktivet har været udnyttet kommercielt i en periode på fem år - med salg til uafhængige - uden en større afvigelse mellem budgettal og faktiske tal end 20%. Hvis det immaterielle aktiv som overdrages skal bruges i en ny aktivitet eller på et nyt marked, så regnes den 5-årige tidsperiode først fra det tidspunkt, hvor det immaterielle aktiv har været kommercialiseret i forhold til den nye aktivitet eller på det nye marked.
I TPG 6.195 er indeholdt en opfordring til, at skattemyndighederne tillader en MAP-forhandling om løsning af dobbeltbeskatning, der er et resultat af skattemyndighedernes anvendelse af vejledningen om immaterielle aktiver, der er svære at værdiansætte.
I anneks II til kapitel VI er den vejledning, som er indeholdt i TPG 6.186-6.195, suppleret med nogle praktiske eksempler.