Indhold
Dette afsnit indeholder en gengivelse af eksempel 23, 26 og 29 fra TPG Anneks I til Kapitel VI. Eksemplerne er gengivet her, da de er nævnt i afsnit C.J.5 Værdiansættelse inden for transfer pricing.
Eksempel 23
I eksempel 23 køber Birincil 100% af aktierne i et uafhængigt selskab, Selskab T, for 100. Til regnskabsmæssige formål foretog Birincil en fordeling af købesummen, purchase price allocation, hvor 20 af købsprisen blev allokeret til materiel ejendom og identificerede immaterielle aktiver, herunder patenter, og 80 til goodwill. I umiddelbar forlængelse af købet, overdrages Selskab T’s udviklede og delvist udviklede immaterielle aktiver til Birincils datterselskab, Selskab S. Samtidigt indgås en kontraktudviklingsaftale, hvor Selskab T’s arbejdsstyrke fortsat udelukkende vil arbejde med udviklingen af de overførte teknologier og udviklingen af nye teknologier på vegne af Selskab S. Aftalen fastsætter, at Selskab T vil blive kompenseret for udviklingsaktiviteter svarende til omkostninger plus en mark-up, og at alle rettigheder til udviklede eller forbedrede immaterielle aktiver vil tilhøre Selskab S.
Om armslængdepriserne for de fra Selskab T til Selskab S overdragne immaterielle aktiver, samt for de af Selskab T udførte udviklingsaktiviteter, fremgår det, at de 100 betalt af Birincil for aktierne i Selskab T repræsenterer en armslængdepris for aktierne i virksomheden og giver nyttige oplysninger om værdien af Selskab T’s virksomhed.
Den fulde værdi af Selskab T’s virksomhed bør afspejles enten i værdien af de materielle og immaterielle aktiver, der overføres til Selskab S eller i værdien af de materielle og immaterielle aktiver og arbejdsstyrken, der er tilbage i Selskab T. Afhængig af fakta, kan en væsentlig del af værdien beskrevet som goodwill for Selskab T overføres til Selskab S sammen med Selskab T’s andre immaterielle aktiver. Afhængig af fakta, kan en del af værdien beskrevet som goodwill også være blevet tilbage i Selskab T. I henhold til armslængdeprincippet bør Selskab T være berettiget til kompensation for en sådan værdi, enten som en del af prisen betalt af Selskab S for de overdragne immaterielle aktiver, eller gennem den kompensation, som Selskab T betales i de efterfølgende år for udviklingsaktiviteterne. Det bør generelt antages, at værdien ikke forsvinder, og heller ikke ødelægges, som led i en intern omstrukturering.
Eksempel 26
I eksempel 26 køber Osnovni 100 % af aktierne i et børsnoteret selskab, Selskab S, til en pris svarende til 160. På tidspunktet for overtagelsen havde Selskab S’ aktier en samlet handelsværdi på 100. Andre bud var 120-130 for Selskab S.
Selskab S havde kun et nominelt beløb af materielle aktiver på overtagelsestidspunktet. Dets værdi bestod primært af rettigheder til udviklede- og delvist udviklede immaterielle aktiver relateret til softwareprodukter og dets kvalificerede arbejdsstyrke. Til det regnskabsmæssige formål foretog Osnovni en fordeling af købesummen, purchase price allocation, hvor 10 af købsprisen blev allokeret til materielle aktiver, 60 til immaterielle aktiver og 90 til goodwill. Osnovni begrundede købsprisen på 160 over for bestyrelsen med henvisning til den komplementære karakter mellem de eksisterende produkter fra Osnovni-gruppen, og produkterne og potentielle produkter fra Selskab S.
Osnovni har historisk licenseret enerettighederne til alle dets immaterielle aktiver til Europa og Asien til dets datterselskab, Selskab T. Umiddelbart efter købet af Selskab S, likviderer Osnovni Selskab S og licenserer de immaterielle aktiver relateret til Selskab S’ produkter på de europæiske og asiatiske markeder til Selskab T.
Ved fastsættelsen af armslængdeprisen for Selskab S’ immaterielle aktiver, der er licenseret til Selskab T i henhold til ovenstående ordning, bør præmien over den oprindelige handelsværdi af Selskab S’ aktier, som er inkluderet i anskaffelsesprisen, tages i betragtning.
Hvis præmien afspejler komplementaritet mellem Osnovni-gruppens produkter og de erhvervede produkter på de europæiske og asiatiske markeder, der er licenseret til Selskab T, bør Selskab T betale et beløb for de overdragne immaterielle aktiver og rettigheder til immaterielle aktiver, der afspejler en passende del af præmien. Hvis præmien udelukkende kan henføres til produktkomplementaritet uden for Selskab T’s markeder, bør præmien ikke tages i betragtning ved fastlæggelsen af armslængdeprisen betalt af Selskab T for Selskab S’ immaterielle aktiver relateret til Selskab T’s geografiske markeder. Den værdi, der tilskrives immaterielle aktiver i fordelingen af købesummen, purchase price allocation, i henhold til regnskabsmæssige formål, er ikke afgørende for transfer pricing formålet.
Eksempel 29
Eksempel 29 handler om Pervichnyi (sælger), som før år 1 har udviklet immaterielle aktiver relateret til Produkt F. I år 1 stiftes datterselskab S (køber), og Pervichnyi overdrager al produktion samt immaterielle aktiver relateret til Produkt F til Selskab S. Parterne søger at fastlægge armslængdeprisen baseret på DCF-modellen.
Resultatet af DCF-modellen viser, at Pervichnyi kunne have genereret et cash flow efter skat (efter at have aflønnet alle aktiviteter for andre selskaber i gruppen i overensstemmelse med armslængdeprincippet) med en nutidsværdi på 600 ved at fortsætte egenproduktion af Produkt F. Værdiansættelsen fra købers perspektiv viser, at Selskab S kunne generere et cash flow efter skat med en nutidsværdi på 1100, hvis selskabet ejede de immaterielle aktiver og fremstillede Produkt F.
En anden mulighed for Pervichnyi ville være at fastholde ejerskabet af de immaterielle aktiver og beholde Selskab S eller en alternativ kontraktproducent til at fremstille Produkt F på vegne af Pervichnyi. I dette scenarie, forventer Pervichnyi at generere et cash flow efter skat med en nutidsværdi på 875.
Ved fastsættelsen af den korrekte armslængdepris for de immaterielle aktiver, der er overført fra Pervichnyi til Selskab S, er det vigtigt at tage hensyn til begge parters perspektiver, de muligheder, som er realistisk tilgængeligt for hver af dem, samt sagens konkrete forhold.
Pervichnyi vil naturligvis ikke sælge de immaterielle aktiver til en nutidsværdi lavere end 600, som er det cash flow, selskabet kan generere ved at beholde de immaterielle aktiver, og fortsætte med at operere som det hidtidigt har gjort. Desuden er der ingen grund til at tro, at Pervichnyi vil sælge de immaterielle aktiver til en nutidsværdi lavere end 875 eftersom en realistisk tilgængelig mulighed er, at Pervichnyi selv opnår produktionsomkostningsbesparelserne ved at lade en kontraktproducent fremstille Produkt F på vegne af Pervichnyi. Denne realistiske og tilgængelige mulighed skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af salgsprisen af de immaterielle aktiver.
Selskab S kan ikke forventes at betale en pris, som - efter hensyntagen til de konkrete omstændigheder - efterlader selskabet med en lavere nutidsværdi efter skat, end hvis de ikke havde deltaget i transaktionen. Ifølge DCF-modellen kan Selskab S generere et cash flow efter skat med en nutidsværdi på 1100.
Der bør således forhandles en pris, som giver Pervichnyi et afkast, der er lig med eller større end de realistiske og tilgængelige muligheder, samt som giver Selskab S et positivt afkast af sin investering i betragtning af alle de relevante fakta, herunder måden hvorpå selve transaktionen beskattes.