Indhold

Dette afsnit handler om værdiansættelse af virksomheder, virksomhedsandele og immaterielle aktiver, der overdrages mellem interesseforbundne parter.

Afsnittet har følgende struktur og indhold:

• Introduktion (C.J.1)
• Grundlæggende værdiansættelsesmodeller (C.J.2)
• Beskrivelse af værdiansættelsesmodellerne (C.J.3)
• Dokumentation for værdiansættelsen (C.J.4)
• Værdiansættelse indenfor transfer pricing (C.J.5)
• Ordliste, formler og beregningseksempel (C.J.6)
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, mv. (C.J.7)

I afsnittet beskrives udvalgte værdiansættelsesmodeller, anvendelsen af disse samt indholdet af dokumentation for værdiansættelsen. Derudover omfatter afsnittet specifikke underafsnit om de værdiansættelsesprincipper, som gør sig gældende i forbindelse med anvendelsen af armslængdeprincippet i LL § 2.

I visse situationer inden for skattelovgivningen er det påkrævet at opgøre handelsværdien af fx en aktie, en virksomhed eller et immaterielt aktiv. Der redegøres i dette afsnit for, hvilke værdiansættelsesmodeller der oftest anvendes, og der gives vejledning om, hvordan værdiansættelsen dokumenteres.

Der kan være forskel på de juridiske rammer (lovbestemmelser og retspraksis) inden for hvilke, en værdiansættelse foretages. Disse forskelle behandles ikke specifikt i nærværende afsnit, men gennemgås i stedet under de relevante afsnit i Den juridiske vejledning om den konkrete korrektions- eller beskatningshjemmel, fx om bo-og gaveafgift, SL § 4, LL § 2 og AL § 40.

Bemærk

Kendes værdien af en virksomhed eller et aktiv fra en handel mellem uafhængige parter, anvendes den kendte værdi også som udgangspunkt ved en transaktion mellem interesseforbundne parter, hvis den kan anses som et retvisende udtryk for handelsværdien. Dette kan fx være, fordi aktierne i virksomheden er børsnoterede, eller virksomheden eller andele heri har været handlet mellem uafhængige parter.

Når en kendt handelspris anvendes, skal der tages hensyn til sammenligneligheden mellem transaktionerne. Værdien skal således justeres, hvis der er forskelle i relevante sammenlignelighedsfaktorer.

Det kan fx være, at transaktionerne ikke har fundet sted på samme tidspunkt. I så fald skal der ved værdiansættelsen tages højde for de ændringer, der har fundet sted i perioden mellem transaktionerne. Længden af perioden indvirker på muligheden for at foretage justeringer og dermed muligheden for at anvende den kendte handelspris ved værdiansættelsen.

Det kan også være, at det ikke er helt det samme, som er overdraget. Fx hvis værdien af aktierne i en virksomhed er fastsat i en handel mellem uafhængige parter, og nogle af virksomhedens aktiver og passiver så efterfølgende overdrages mellem interesseforbundne parter. I en sådan situation skal der blandt andet tages højde for skattemæssige effekter og eventuelle tilbageværende aktiver og passiver.

Når værdien ikke er kendt fra en handel mellem uafhængige parter, så må den fastsættes på anden vis. Til brug herfor anvendes typisk en eller flere af de værdiansættelsesmodeller, som er beskrevet nedenfor i afsnit C.J.3. Den mest egnede værdiansættelsesmodel afhænger af den konkrete situation.