Indhold
Dette afsnit omhandler kriterierne for kategorisering af landbrugsejendomme.
Indledning
For at en ejendom kan kategoriseres som en landbrugsejendom, skal der som udgangspunkt være landbrugsdrift af et vist omfang på ejendommen, og der må derudover ikke være andre anvendelser, som fx beboelse eller erhverv, der vægter højere end landbrugsmomentet.
Hvis en ejendom er noteret som en landbrugsejendom ifølge landbrugsloven (landbrugspligt), betyder det ikke pr. definition, at den skal kategoriseres som en landbrugsejendom, da ejendomsvurderingslovens og landbrugslovens definition af en landbrugsejendom ikke er ens.
Selv om en ejendom på 2 hektar er noteret som en landbrugsejendom efter reglerne i landbrugsloven, har udviklingen i landbrugserhvervet gjort, at ejere af mindre landbrugsejendomme ofte ikke anvender ejendommen med hovedfokus på landbrugsmæssig drift, hvorfor en sådan ejendom som udgangspunkt ikke vil blive vurderet som en landbrugsejendom i vurderingsmæssig sammenhæng.
I stedet bliver mindre landbrugsejendomme ofte brugt til fritids- og hobbyformål, og jorden fx til større haveanlæg, søer og øvrig beplantning eller folde til hobbydyr. Sådanne ejendomme bliver dermed i højere grad primært brugt til boligformål snarere end til landbrugsdrift.
Kriterierne for at en ejendom kan kategoriseres som en landbrugsejendom er forskellige afhængigt af, om ejendommen er bebygget eller ubebygget, idet der ikke er et boligmoment eller erhvervsmoment at opveje på de ubebyggede ejendomme.