Skattestyrelsen har givet afslag på tilbagebetaling af et indbetalt beløb vedrørende restskat for indkomståret 2007, som klageren [A] efter skatteforvaltningslovens § 51 efterfølgende blev meddelt henstand med.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse. 

Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen ændrede ved afgørelse af 16. november 2018 klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2007, således at klageren i 2007 blev beskattet af maskeret udbytte fra G1 på 25.714.420 kr. Forhøjelsen af klagerens indkomst medførte en restskat på 19.048.242 kr.

Afgørelsen er påklaget til Skatteankestyrelsen den 8. februar 2019, hvor den fortsat er verserende.

Klagerens repræsentant anmodede den 11. februar 2019 om henstand med betalingen af restskat for indkomståret 2007.

Skattestyrelsen traf den 8. august 2019 afgørelse om, at klageren ikke kunne få henstand med betaling af restskatten for indkomståret 2007.

Skattestyrelsens afgørelse af 8. august 2019 blev den 16. september 2019 påklaget til Skatteankestyrelsen.

Gældsstyrelsen sendte den 27. september 2019 en tilsigelse til klageren, hvoraf det fremgår, at klageren havde gæld til det offentlige, som ikke var betalt, og at klageren var forpligtet til at deltage i et møde med Gældsstyrelsens pantefoged den 21. oktober 2019 med henblik på, at der skulle foretages udlæg i klagerens aktiver for et beløb på 12.704.606,61 kr. Det fremgår endvidere, at klageren kunne undgå mødet ved at betale gælden inden den 21. oktober 2019. Af "Oversigt over den gæld, som vi vil foretage udlæg for", der var vedlagt tilsigelsen, fremgår det blandt andet, at gælden vedrørende restskat for indkomståret 2007 udgjorde 11.831.206,6 kr.
Klageren indbetalte den 12. december 2019 blandt andet et beløb på 11.831.206,56 kr. vedrørende restskatten for 2007. Herefter udgjorde den fortsat skyldige restskat for indkomståret 2007 7.217.035,44 kr.

Ved afgørelse af 3. juli 2020 ændrede Skatteankestyrelsen Skattestyrelsens afgørelse af 8. august 2019, således at klageren blev meddelt henstand med betaling af restskatten for indkomståret 2007.

Klagerens repræsentant fremsatte ved e-mail af 22. oktober 2020 til Skattestyrelsen blandt andet påkrav om at få det indbetalte beløb på 11.831.206,56 kr. tilbagebetalt.

Skattestyrelsen fremsendte den 27. november 2020 en opfølgning på Skatteankestyrelsens afgørelse om bevilling af henstand med restskatten for indkomståret 2007. Det fremgår af Skattestyrelsens opfølgning, at Skattestyrelsen havde opgjort et beløb på 7.217.035,44 kr. vedrørende restskat for indkomståret 2007, som klageren kunne meddeles henstand med, og at klageren således ikke kunne meddeles henstand med det allerede indbetalte beløb. Klageren fik mulighed for at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens opfølgning, inden Skattestyrelsen ville træffe afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har givet afslag på tilbagebetaling af et indbetalt beløb vedrørende restskat for indkomståret 2007, som klageren efter skatteforvaltningsloves § 51 efterfølgende blev meddelt henstand med.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

" (…)

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Den 3. juli 2020 blev du af Skatteankestyrelsen bevilget henstand med restskatten for 2007. På den baggrund foretog Skattestyrelsen den 27. november 2020 en opgørelse af henstandsbeløbet, hvoraf det fremgik, at der ikke kunne bevilges fuld henstand.

Du har den 3. december 2020 krævet en tilbagebetaling af 11.831.206,56 kr. med tillæg af gældende rente.

Som anført ved brev af 27. november 2020 foretager Skattestyrelsen ikke tilbagebetaling af beløb, som er indbetalt, opkrævet og/eller inddrevet frem til Skatteankestyrelsens afgørelse - og dine bemærkninger ændrer ikke herved, idet Skattestyrelsen finder, at der var hjemmel til både at opkræve og inddrive frem til Skatteankestyrelsen traf deres afgørelse om bevilling af henstand.

Dette er for det første begrundet i, at det fremgår af statsskattelovens § 38, 2. pkt., at en klage over en skatteansættelse ikke har opsættende virkning. Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at tilbagebetaling af et allerede inddrevet beløb sker, når skatteansættelsen senere forandres. Hertil kommer, at en afgørelse om henstand ikke er en afgørelse om, at du ikke længere skylder Skatteforvaltningen det pågældende beløb. Det er derimod blot en afgørelse om, at du kan vente med betalingen heraf. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Skatteforvaltningen lovligt kan opkræve og inddrive et skattekrav mod en skyldner, imens en ansøgning om henstand er under behandling.

For det andet fremgår det af SKM2011.394.LSR, at en klage over et afslag på henstand - uden sikkerhedsstillelse - ikke kunne tillægges opsættende virkning, jf. skatteforvaltningslovens § 51. Landsskatteretten udtalte i den forbindelse:

"Det må antages, at det ikke har været meningen med bestemmelsen i statsskattelovens § 38, at det skulle være muligt at opnå samme retsvirkning, som er udelukket ved bestemmelsen, dvs. opsættende virkning i relation til betaling af de opkrævede skattebeløb m.v., ved at påklage et afslag på en anmodning om henstand og i forbindelse hermed anmode om, at denne klage tillægges opsættende virkning. Det må derfor antages at følge af statsskattelovens § 38, 2. punktum, at klager over afgørelser vedrørende henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 ligeledes ikke kan tillægges opsættende virkning.".

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Skatteforvaltningen lovligt kan opkræve og inddrive et skattekrav mod en skyldner, imens en ansøgning om henstand er under klagebehandling ved Skatteankestyrelsen.

For det tredje gælder der et almindeligt forvaltningsretligt princip om, at en forvaltningsafgørelse ikke har tilbagevirkende kraft, jf. eks. UfR.2016.140 H. Såfremt der skulle bestå en tilbagebetalingsforpligtelse for Skatteforvaltningen, når der, som i den foreliggende sag, senere træffes afgørelse om henstand, ville dette være et udtryk for, at Skatteankestyrelsens afgørelse om henstand bliver tillagt tilbagevirkende kraft. Dette selvom Skatteforvaltningen, som det fremgår ovenfor, lovligt kan iværksætte opkrævning og inddrivelse, mens en klagesag verserer.

Endeligt skal Skattestyrelsen bemærke, at der ikke i den foreliggende sag er omstændigheder, forhold, eller konkrete tilkendegivelser fra Skattestyrelsen om, at de indbetalt, opkrævede eller inddrevne beløb ville blive tilbagebetalt, såfremt du senere måtte få bevilget henstand i klagesagen vedrørende henstand.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at indbetalte beløb på skattekravet for indkomståret 2007 ikke tilbagebetales, hvorfor henstandsbeløbet er opgjort til 7.217.035,44 kr. i henhold til vores brev af den 27. november 2020.

(…)"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal tilbagebetale det indbetalte beløb på restskatten for indkomståret 2007.

Klagerens repræsentant har som begrundelse herfor anført følgende:

"(…)

PÅSTAND

På vegne af A nedlægges påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, således at Skattestyrelsen tilbagebetaler det indbetalte beløb på skatten for 2007 med tillæg af procesrente fredag den 13. december 2019 til betaling sker, subsidiært med tillæg af procesrente fra 3. juli 2020 til betaling sker.

(…)

Efter indgivelsen af klagen over afgørelsen vedrørende afvisning af henstand blev der iværksat en inddrivelsesprocedure, hvor A den 27. september 2019 modtog en tilsigelse (bilag 6) vedrørende Gældsstyrelsens pantefoged, der varslede udlæg for restskatten ved planlagt møde på As privatadresse.

Der blev herefter indledt drøftelser med pantefogeden, idet man gjorde meddelte, at der pågik en klagesag vedrørende den manglende henstand, hvilket man efter As opfattelse burde afvente udfaldet af. Desuden forsøgtes det på ny at indlede drøftelser om en frivillig betalingsordning, hvilket dog heller ikke denne gang afstedkom noget for A rimeligt udfald.

Forløbet medførte, at A undervejs blev sygemeldt og indlagt på hospitalet og endte med, at A, med udtrykkeligt forbehold for tilbagesøgning af kravet, den 12. december 2019 betalte beløbet, som opgjort af pantefogeden, hvilket beløb udgør sagens tvistepunkt.

(…)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

at             Skattestyrelsen ved at afvise anmodningen om henstand traf en retsstridig afgørelse,
at             betalingen af restskatten for indkomståret 2007 skete under udtrykkeligt forbehold for tilbagesøgning, og
at             Skatteankestyrelsens afgørelse af 3. juli 2020 sammenholdt med det forhold, at Skattestyrelsen ikke indbragte afgørelsen for domstolene må føre til, at beløbet skal betales tilbage." 

Landsskatterettens afgørelse
Skatteankestyrelsen ændrede den 3. juli 2020 Skattestyrelsens afgørelse om afslag på henstand af 8. august 2019. Da Skatteankestyrelsen som rekursmyndighed ændrede afgørelsen, medførte det således, at Skatteankestyrelsens afgørelse trådte i stedet for Skattestyrelsens afgørelse.

Det må således lægges til grund, at klageren var berettiget til henstand med betalingen af restskat for indkomståret 2007 fra den 8. august 2019.

Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 17. juni 2013, offentliggjort som SKM2013.593.LSR, at SKAT ikke var berettiget til at afvise at behandle en anmodning om henstand under henvisning til, at der efter anmodning om henstand var foretaget udlæg ved klageren for henstandsbeløbet. Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:

" Den omstændighed, at SKAT efterfølgende har foretaget udlæg i bankindeståender til dækning af de krav, som henstandsansøgningen vedrører, medfører ikke, at der er sket en sådan frivillig indfrielse af kravene, at klagerens retskrav på at få en afgørelse om, hvorvidt klageren er berettiget til henstand med betaling af de pågældende beløb, derved er bortfaldet."

Samme hensyn må ligeledes finde anvendelse i forbindelse med tilbagebetaling, således at retten til at få et beløb tilbagebetalt ikke mistes, hvis man efterfølgende meddeles henstand, og det må antages, at der ikke er sket en sådan frivillig indfrielse af kravene.

Der er foretaget indfrielse af en del af gælden vedrørende restskat for indkomståret 2007. Da indfrielsen af gælden skete for at undgå, at der blev foretaget udlæg i klagerens aktiver, finder Landsskatteretten, at der ikke er sket en sådan frivillig indfrielse af kravene, at klageren ikke er berettiget til at få tilbagebetalt beløbet.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse.