Østre Landsret dom af 26 maj 2021, 12 afdeling - S-264-20

Parter 

Anklagemyndigheden

mod

T

(v/advokat Lars Henriksen)

Afgørelsen er truffet af landsdommerne

Ib Hounsgaard Trabjerg, Bloch Andersen og Anna Ulrichsen (kst.)

________________________________________________________________________

Byrettens dom af 10 september 2020, 18B-2646/2020

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

cpr-nummer (red.fjernet)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 21 . april 2020 er modtaget den 23. april 2020.

T, Y1-adresse, Y2-by, er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens nugældende § 82, stk. 1, dagældende § 13, stk. 1,  ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomståret 2016 at have afgivet urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet han den 12. marts 2017 via TastSelv indberettede befordringsfradrag uden at angive gevinst ved salg af aktier i G1 A/S med 1.481.845 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 622.374,90 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Anklagemyndigheden har i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, nedlagt påstand om en tillægsbøde på 600.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, og erkendt at der ikke er angivet beløb efter skattekontrollovens § 1A, men at der ikke har været fortsæt hertil.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne økonomichef JS og sagsbehandler i Skattestyrelsen NA.

Tiltalte, T har forklaret, at han tidligere var ansat i G1 A/S, hvor han var i næsten 20 år. Under sin ansættelse erhvervede han medejeraktier i 2007. I 2016 ønskede han at prøve noget andet, og aktierne skulle sælges, da han sagde op, sådan var ejeraftalen.

Værdien af aktierne skulle udbetales ved fratræden. Han sagde op omkring marts 2016 med sidste arbejdsdag den 31. april 2016. Han fik en mail om, at han skulle afhænde sine aktier og kunne søge dispensation, så han ved skatteansættelsen kunne modregne værdien af købet af aktierne, såkaldt avancebeskatning.

I starten af april modtog han skabelonen til ansøgningen om dispensation for udbyttebeskatning,  udfyldte den og sendte den til SKAT. Han bad om hurtig sagsbehandling.  Den 18. maj 2016 modtog han en standardmail fra SKAT om, at han kunne forvente svar indenfor 2 måneder. Han havde en dialog med JS om, hvorvidt de kunne nå det i forhold til han fratræden. Den 19. maj 2016 bad han derfor JS om at få udbetalt pengene fratrukket skat. Han fik overfør 1,4 mio. kr. et par dage efter, den 21. maj 2016.

Han modtog dispensationen fra SKAT med almindelig post den 20. maj 2016. Han tænker, at han sendte dispensationen videre til JS. Han mener herefter, at han gjorde, hvad han skulle.

I 2017 fik han sin årsopgørelse, hvor han tastede sit befordringsfradrag ind. Han så opgørelsen igennem og syntes det så tilforladeligt ud.

Foreholdt faneblad 10, årsopgørelse 2016, så syntes han, at indkomsten så rigtig ud. På sidste side står der 287.000 kr. i udbytte, som han husker han har fået og som G1 A/S har indberettet. Han tænkte ikke over, at der ikke stod 1,4 mio. kr. i aktieudbytte. Han tænkte, at det kørte pr. automatik. Han tjekkede lønnen og befordringsfradraget, men var ikke opmærksom på aktieudbyttet.

Den 17. november 2017 blev han ringet op af SKAT, der oplyste, at han manglede at betale skat af sine aktier. Det var han uforstående overfor, for han troede, at der var indeholdt skat, som aftalt.

De næste par uger, gennemgik han papirerne og så at det ikke stemte. Han kontaktede JS og igen NA fra SKAT. Han sagde til NA, at han gerne ville betale skatten hurtigst muligt. Han ville låne pengene fra sine forældre og betale hurtigt. Han fik en ordning over betaling i hele 2018.

Han betalte 630.000 kr. og 30 procent oveni, hvilket ærgrede ham. I opgørelsen fra SKAT stod der, at han kunne have overtrådt nogle strafferegler. Det hæftede han sig ikke nærmere ved.

To år senere blev han ringet op af politiet, som ville drøfte sagen med ham. Der var et møde den 16. november 2019, hvor han blev sigtet for skattesvig. Der var flere medarbejdere fra SKAT til stede, og han var mildest talt meget chokeret over sigtelsen.

Foreholdt bilag 1-7, mail fra JS, så er det rigtigt, at der i den står, at han selv skal selvangive og afregne overfor SKAT. Der er endvidere en vejledning om ansøgning om dispensation. Han har modtaget den mail.

Han forstår brevet således, at såfremt at han fik dispensation, så skulle han selv indberette og afregne overfor SKAT. Han fik ca. 1.481.000 kr. udbetalt, og dengang var det hans overbevisning, at han ikke havde fået dispensation. Dispensationen krydsede udbetalingen. Han var ikke klar over, at dispensationen var gået igennem. Han blev ikke klar over det før to år senere.

Foreholdt fane 4, dispensationen, hvor det fremgår at ansøgning om dispensation er imødekommet, og det af 2. sidste afsnit fremgår, at han selv skal selvangive. Han kontrollerede ikke på sin selvangivelse i rubrik 67 om det var registreret.

Han husker ikke, om han havde en korrespondance med JS.

Han sagde op, men tænkte ikke over medarbejderaktierne. Han modtog skrivelsen fra JS og skulle afhænde aktierne senest den 30. april, når han fratrådte.

Pengene blev udbetalt automatisk og beregningen af værdien foregik også automatisk. Han ejede 2 % af aktierne i selskabet. Selskabet havde en egenkapital på 72 mio. kr.  Han regnede derfor med, at han skulle have udbetalt 1.700.000-1.800.000 kr. Der blev så trukket nogle udlodninger fra, hvilket han senere erfarede.

Foreholdt bilag 1-5, ansøgning om dispensation. Selve ansøgningsteksten: "I forbindelse med fratræden…." er JSs formulering, resten er hans egen.

Foreholdt fane 5, ansøgning om dispensation, er den skabelon, som han har fået fra JS, og som han selv har underskrevet. Han ville gerne have pengene udbetalt og sagen afsluttet.

Foreholdt bilag 1-5, side 4 og 11, hans mail til JS af 20. november 2017. Han syntes, at det var længe at vente på SKATs sagsbehandlingstid. Derfor rykkede han JS for at få tingene afsluttet den 20. november 2017.

Vedrørende dispensationen, hvor det i nederste afsnit fremgår, at selskabet skulle udfylde punkt 6, så forstod han ikke, hvad det betød, og det var ikke noget han drøftede med JS. Han hørte ikke mere, før han blev kontaktet af NA fra SKAT.

Foreholdt fane 2, sagsnotat fra SKAT, hvoraf det konstateres at der mangler oplysninger og de ringer til tiltalte. Tiltalte bekræftede, at han under telefonsamtalen oplyste, at selskabet havde indeholdt skatten.

Efter samtalen med NA fra SKAT, samlede han mod til sag og skrev til JS og sagde, at det undrede ham, at der ikke var indeholdt skat, hvilket var i mail af 20. november 2017, bilag 1-5, side 12.

Da han så pengene på sin konto i maj 2016, tænkte han, at der var trukket skat. Han regnede med 1,8 mio. kr. og så alene 1,4 mio. kr. og tænkte at det var skatten, der var trukket.

Der skulle betales yderligere 15 % i skat, hvilket fremgår af JSs mail, bilag 7, hvilket han heller ikke gjorde mere ved.

Han vidste ikke, hvad den endelige skatteansættelsen blev og havde haft tiltro til, at det kørte, som det skulle. Virksomheden var jo inde over og udbetalingen skete efter reglerne.

Økonomichef JS har som vidne forklaret, at hun er økonomichef i G1 A/S. Det er muligt for ansatte at erhverve medarbejderaktier, som skal sælges ved fratræden. Det foregår sådan, at de modtager en opsigelse og sætter en proces i gang. Hun kontakter medarbejderen og oplyser om salget og hvilket pris, aktierne skal sælges til, samt at de kan søge dispensation, så de kan blive avancebeskattet. De sender også en tekst med til ansøgningen og rådgiver om at søge bistand hos en revisor. Hun er ikke i stand til at vejlede. Prisfastsættelsen er fast ud fra, hvornår på året man fratræder.

Hun har sendt mailen, bilag 7, til T efter de modtog hans opsigelse. Indholdet er stort set identisk til alle fratrædende medarbejdere, men ikke beløbene. De er ikke inde og angive skatten, men hvis dispensationen ikke foreligger, skal de indeholde 27 %.

Hun havde ikke drøftelser med T om mailen, og han ansøgte om dispensationen. Hun skrev til ham, at hun afventede en dispensation. I medium maj, skrev T, at han havde fået et standardsvar fra SKAT om 2 måneders betalingstid. Han ville gerne havde pengene udbetalt og fratrukket de 27 %. Det ville hun sætte i gang.

Den 20. maj 2016 modtog hun dispensationen og udbetalte det fulde beløb til T. Hun lavede en salgsnota, hvor hun skrev, at de ikke havde indeholdt de 27 % i skat. Salgsnotaen sendte hun med post til T.

I november 2017 skrev T, at de manglede at indeholde de 27 procent, hvortil hun svarede, at de ikke var indeholdt, da de modtog dispensationen. Hertil svarede T, nå ja.

Der er i 2017 indført nye regler om, at de som selskab også skal indberette tilbagekøb af medejeraktier til SKAT, hvilket gjaldt fra 2016. De indberettede ikke fra 2016, men først fra 2017, da de var lidt i tvivl om fortolkningen.

De har haft problematikken med to tidligere medarbejdere, hvor de ikke modtog dispensationen. Her fik de oplyst, at de skulle have hele beløbet tilbage inklusiv skatten.

De indberetter altid salgssummen, men ikke avancen. De skal ikke oplyse, hvad medarbejderen har købt aktierne for. Det er derfor ikke muligt, at beregne avancen.

T stoppede i G1 A/S den 30. april 2016, og hun lavede salgsnotaen i maj. Det er deres praksis, at medarbejderen skal have mulighed for at søge om dispensation, også selvom dette går ud over deres fratrædelsestidspunkt. Det fremgår af ejeraftalen, at der er en pligt til at afhænde aktiver ved fratræden.

Det fremgår af den dispensation, som de har modtaget fra SKAT, at aktierne ikke må være afhændet tidligere.

Foreholdt fane 4, dispensationen, sidste afsnit, om indberetning af udbytte, så er det ikke noget, som de kan få lov til at indberette via tastselv. Det er ikke noget de har gjort og det er ikke mulighed, da det nu er en avance og ikke udbytte.

Sagsbehandler i Skattestyrelsen NA har som vidne forklaret, at hun er skatterevisor og laver kontrolsager. Ts sag startede op ved, at de havde et projekt vedrørende selskaber, der tilbagekøbte aktier og hvor der var ansøgt om dispensation.

I denne sag, var der to ting, som de undersøgte, 1, der var ikke indberettet noget fra selskabet og 2, der var ikke indberettet en avance fra T.

Hun ringede til T, som havde ansøgt om dispensation, og spurgte til skatten. T oplyste, at der var indeholdt 27 procent skat. Han ville dog lige undersøge sagen nærmere, da han troede at dispensationen var gået igennem.

T vente tilbage og oplyste, at der rigtig nok ikke var indeholdt skat og sendte de nødvendige oplysninger, og de beregnede en skat.

Fra selskaber modtager de alene oplysninger vedrørende salgssum og antal aktier, da det er det eneste selskaber har pligt til at indberette. De kunne derfor ikke have fået oplysningerne til beregning af Ts skat fra G1 A/Ss indberetning.

Det gik hurtigt med at få løst Ts sag, og hun traf en afgørelse om hvilken skat, der skulle betales. Da T var enig i ændringen og idet han kunne spare nogle renter gik det hurtigt. De skar tid af Ts indsigelsesfrist, hvilket hun skulle have en bekræftelse fra T på.

Foreholdt bilag 1-5, side 2, som er en mail fra hende til T. Det er meget normalt, at selskaber betaler afkast til deres ansatte. Det beløb der er nævnt i hendes mail, var salget.

Kriminalforsorgen har oplyst, at

"Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales at der alene fastsættes prøvetid."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at tiltalte i 2016, i forbindelse med sin fratræden, solgte sine medarbejderaktier i selskabet, G1 A/S, med en gevinst på 1,4 mio. kr. og at denne indkomst ikke er anført på tiltaltes årsopgørelsen for 2016. På samme årsopgørelse fremgår et aktieudbytte på 287.500 kr.

Det lægges videre til grund, at tiltalte i forbindelse med sin fratræden fra G1 A/S, modtog en mail fra økonomichef JS, hvori var beskrevet, at han selv skulle afregne skat, såfremt han modtog dispensation til avancebeskatning, og modtog han ikke dispensation, ville selskabet indeholde 27 % og han vil selv skulle afregne yderligere 15 %. Tiltalte modtog en tilsvarende vejledning fra SKAT i forbindelse med, at han modtog dispensationen.

Tiltalte har forklaret, at han den 19. maj 2019 anmodede økonomichef JS om udbetaling af beløbet med fradrag af 27 % skat, den 20. maj 2016 modtog han dispensationen, og den 21. maj 2016 fik han de 1.481.845 kr. udbetalt.

Efter forklaringerne fra tiltalte og NA lægger retten til grund, at tiltalte umiddelbart efter udbetalingen gik ud fra, at G1 A/S havde indeholdt 27 % skat af beløbet. Retten finder det imidlertid bevist, at tiltalte, i forbindelse med modtagelsen af slagsnota fra G1 A/S - som tiltalte ikke har bestridt modtagelsen af - samt årsopgørelse for 2016, burde havde været opmærksom på, at der ikke var indeholdt skat af aktieudbyttet - ligesom tiltalte burde have reageret herpå.

På den baggrund, samt henset til beløbets størrelse, finder retten, at tiltalte, senest ved modtagelsen af årsopgørelsen for 2016, ikke kan have befundet sig i en vildfarelse, men bevidst og med fortsæt til at unddrage det offentlige for skat har undladt at afgive oplysninger vedrørende aktierne til brug for sin skatteansættelse.

Efter NAs og JSs forklaringer, var virksomheder fra 2016 forpligtede til at indberette salgssum og antal aktier ved køb af deres medarbejderaktier, men havde ikke mulighed for at indberette medarbejdernes købspris for aktierne.

Retten lægger herefter til grund, at såfremt G1 A/S havde indberettet, som de skulle i 2016, ville der fortsat mangle oplysninger til beregning af tiltaltes beskatning af aktiesalget. På den baggrund finder retten, at tiltalte ikke er omfattet af reglen om ansvarsfrihed i skattekontrollovens § 2, stk. 2.

Det findes herefter bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i forsætlig skatteunddragelse, jf. straffelovens § 289 jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, dagældende § 13, stk. 1.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens nugældende § 82, stk. 1, dagældende § 13, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 100 timer.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 300.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Retten har lagt vægt på den tid der er gået siden forholdet blev opdaget i slutningen af 2017, og som ikke kan tillægges tiltaltes forhold, samt at tiltalte har betalt det unddragne beløb. På den baggrund finder retten det passende, at tiltalte idømmes en betinget straf, samt at tillægsbøden nedsættes til 300.000 kr.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 4 måneder.

1.         Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

2.         Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 100 timer.

3.         Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 300.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

Østre Landsret dom af 26 maj 2021, 12 afdeling - S-264-20

Parter 

Anklagemyndigheden

mod

T

(v/advokat Lars Henriksen)

Afgørelsen er truffet af landsdommerne

Ib Hounsgaard Trabjerg, Bloch Andersen og Anna Ulrichsen (kst.)

Retten i Roskildes dom af 10. september 2020 (18B-2646/2020) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært til formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende sagsfremstilling

Som konsekvens af at T fratrådte sin stilling i G1 A/S, skulle han afhænde sine unoterede medarbejderaktier til selskabet i overensstemmelse med bestemmelserne herom i den indgåede ejeraftale. Af ejeraftalens pkt. 8.04 fremgår, at overgangen af aktierne skal ske samtidig med, at vederlaget betales kontant. Der foreligger en mail af 6. april 2016 fra økonomichefen i G1 A/S, JS, om tilbagesalget og Ts mulighed for at opnå dispensation fra beskatning efter reglerne om udbytteskat i forbindelse hermed. Mailen har følgende ordlyd: 

"I forbindelse med din fratrædelse fra G1 A/S her 30.04.16 skal du sælge samtlige dine 250 aktier i G1 A/S til G1 A/S - det man kalder salg til udstedende selskab. Aktierne sælges på baggrund af værdien pr. 31.12.15 reguleret for udbytte, jf. ejeraftalens bestemmelser herom, da det er den sidst opgjorte værdi, som kendes på tidspunktet for din fratrædelse.

Normalt vil et sådant salg skattemæssigt blive betragtet på lige fod med udbytte og du vil ikke have ret til at trække din anskaffelsessum fra inden beskatningen - ligesom vi som udstedende selskab skal tilbageholde 27% i udbytteskat inden vi udbetaler salgssummen til dig.

Der findes dog en mulighed for at ansøge SKAT om dispensation til denne hovedregel og den vej igennem at få lov til at betragte salget som et helt almindeligt aktiesalg og kun blive beskattet af gevinsten i din aktieindkomst - du vil selv skulle selvangive dette og selv afregne den fulde skat af denne gevinst. Du skal selv stå for at ansøge om dispensationen, men jeg vil anbefale dig at få hjælp af en revisor hertil. Udgiften til denne eksterne rådgivning skal du selv afholde.

Jeg vedhæfter et notat som omhandler dispensationsansøgningen, og en slags vejledning til hvordan den kan formuleres.

Mht. den anskaffelsessum du har haft på aktierne, henviser jeg til det materiale, som blev udarbejdet og rundsendt i forbindelse med Holding og G1 A/S blev fusioneret, hvori anskaffelsessummen fremgår til at være kr. 309,44 pr. aktie á 1.000 kr. De 250 aktier svarede tidligere til 50 aktier - begge udgør nominelt

50.000 kr. - samlet anskaffelsessum er således 15.472.

Du bedes give mig besked om du ønsker at gøre brug af muligheden for at søge om dispensation - og såfremt du gør det, vil udbetaling af din salgssum for aktierne (250*5.989,27=1.497.317,50 kr.) afvente, at vi modtager kopi af din dispensation. Vælger du ikke at søge om dispensation (du vil spare kr. 6.653 i skat ved at ansøge) vil vi overføre bruttosalgsbeløbet reduceret med 27% i udbytteskat i alt 1.093.042,50 med overførsels- og udbetalingsdato 1. maj 2015. Du vil selv skulle indbetale yderligere skat (yderligere 15 % af salgssummen/gevinsten - husk også det udbytte du har modtaget allerede 😊 der skal betales i alt 42% af beløb over bundgrænsen)

Lad mig så snart som muligt høre fra dig hvad du vælger - søger du dispensation eller ej."

T ansøgte herefter den 16. april 2016 skattemyndighederne om dispensation i medfør af ligningslovens § 16 B. Af ansøgningen fremgår: 

"Jeg har siden den 06.08.2001 være ansat i G1 A/S, CVR nr. …

Gennem en årrække har jeg erhvervet i alt 250 aktier for en samlet anskaffelsessum på kr. 15.472,- og som led i, at mit ansættelesforhold hos G1 A/S ophører pr. 30. april 2016 tilsiger ejeraftalen i G1 A/S, at jeg skal afhænde mine aktier.

Med udgangspunkt i ejeraftalen bliver aktierne købt af G1 A/S til den indre værdi på fratrædelsestidspunktet, dvs. afhændelsen sker til det udstedende selskab, men det i er ejeraftalen en betingelse, at aktionæren (jeg) kan tillades beskattet, som en afståelse til tredjemand havde fundet sted. Dette indebærer en dispensation i medfør af Ligningslovens § 16 B.

På den anførte baggrund anmoder jeg SKAT om, at den pågældende dispensation bliver givet.

Til brug for bedømmelsen af dispensationen kan det oplyses, at jeg ved min fratrædelse sælger samtlige mine aktier, at jeg fratræder min stilling hos G1 A/S og at jeg fremover ikke på nogen måde vil tage del i G1 A/S."

Ved brev af 19. maj 2016 meddelte skattemyndighederne T den ansøgte dispensation. Af brevet fremgår bl.a.: 

"Anmodning

…

Dispensation

… 

Fortjeneste eller tab ved afståelsen skal derfor følge de samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktiver med videre til andre end det nævnte selskab jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 6.

Dispensationen forudsætter at 

*  kursen afspejler markedskursen

*  tilbagesalget ikke har fundet sted 

*  … 

Dispensationen er gældende ved et tilbagesalg i kalenderåret 2016. Dog begrænset til 3 mdr. fra dateringen på dette brev.

Konsekvenser for dig og udstedende selskab

Dispensationen har endvidere til følge, at din afståelse af aktier fritages for udbyttebeskatning efter ligningslovens § 16 B, stk. 1 og i stedet behandles efter aktieavancebeskatningslovens bestemmelser, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, 5. pkt. Du skal således selvangive gevinst/tab fra dine solgte kapitalandele i rubrik 67/felt 312 på selvangivelsen via Tast Selv.

Du skal ikke betale udbytteskat af udlodningen på trods af bestemmelsen om dette i kildeskattelovens § 65, stk. 1. Det udbyttebetalende selskab kan via TastSelv www.skat.dk (TastSelv erhverv - udbytte) udfylde blanket nr. 06.016 "udbytte Angivelse 2016" med hensyn til punkt 6 [et samlet beløb omfattet af dispensation efter ligningslovens § 16 B stk. 2 nr. 6]. Det står i kildeskattelovens § 66, stk. 2.

…"

Det fremgår af sagen, at T den 18. maj 2016 på mail orienterede økonomichef JS om, at han havde ansøgt om dispensation, og at han netop havde fået oplyst, at han kunne forvente at få svar inden for 2 måneder. Det hedder videre i mailen bl.a.: 

"Det mener jeg er for længe at vente, og min revisor nævnte at beløbet godt kan frigives af G1 A/S, men at i så er nødsaget (grundet lovgivningen) til at tilbageholde minimum de 27%.

Jeg synes beløbet står langt bedre på min konto end på din, så jeg vil gerne høre hvordan du ser mulighederne.

Dispensationsansøgningen er vedhæftet til info, men jeg tolker tidligere mail således, at det er selve den endelige dispensation du skal have - ikke sandt?."

JS besvarede den 19. maj 2016 (kl. 08.59) mailen således: 

"Jeg kan godt udbetale, men så bliver det et nettobeløb med de 27% fratrukket - det er først ved den endelige selvangivelse du får glæde af din dispensation - og under alle omstændigheder kommer du nok til at betale de 42% i skat af beløbet fordi du er over grænsen for lav beskatning af samlet aktieindkomst, med mindre selvfølgelig, at du har anden negativ aktieindkomst.

Jeg kan derfor sagtens foranledige betaling til dig og så har du "bare" betalt en aconto-skat på 27% af beløbet." 

T skrev herefter den  19. maj 2016 (kl. 09.16) bl.a.: 

"Tak for din mail og efterfølgende snak på telefonen.

Det er fint at du bare overfører beløbet, fratrukket de 27%."

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet NA.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet ME.

Den i byretten af vidnet JS afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han retteligt ejede 2,47 % af aktierne i G1 A/S. Han havde en interesse i, at forholdet til G1 A/S blev afsluttet, inden han fratrådte. Han meddelte derfor JS, at pengene skulle udbetales, og at selskabet så kunne indeholde de 27 %. Han havde ikke fået dispensationen på daværende tidspunkt. Han modtog dispensationen en fredag, og han gætter på, at han fra sin telefon videresendte et billede af den til JS samme aften. Han ved ikke, hvorfor han sendte dispensationen til JS. Han tænkte, at hun skulle have den, fordi hun var inde i sagen. Han tænkte ikke på at meddele SKAT, at han ikke ville gøre brug af dispensationen.

Han havde tiltro til, at det kørte, som det skulle pr. automatik, så han undrede sig ikke over, at der stod i dispensationen, at der skulle betales yderligere skat. Han tænkte ikke, da han modtog dispensationen, at han ville gøre brug af den.

Når han modtager sine årsopgørelser fra SKAT, ser han, om det er fornuftigt ud. Han tænker, at det går automatisk.

1,4 mio. kr. var mange penge for ham. Den angivne revisor er hans fætter. Han spurgte sin fætter, om han kunne spare i skat, og om der var noget, han skulle være opmærksom på.

Det mente hans fætter ikke. Ellers havde hans fætter ikke noget med det at gøre.

Han fik under ansættelsen hvert år udbetalt gratiale og udbytte fra selskabet. Udbytte kunne være 300.000 kr. eller mere. Det blev indberettet til SKAT af selskabet. Han havde tidligere flere aktier i selskabet, men han solgte nogle af dem på et tidspunkt.

Da han fratrådte pr. 30. april 2016, manglede kun betalingen. Alt andet var afsluttet. Han var underlagt en konkurrenceklausul i 12 måneder, så han startede hos en entreprenør. Dette rettede han henvendelse til en advokat om for ikke at træde ved siden af.

Foreholdt indholdet af JSs mail af 6. april 2016 har tiltalte forklaret, at han ikke tænkte over, at det var det fulde beløb, uden indeholdt skat, han fik udbetalt af selskabet. Han havde helt klart en opfattelse af, at indberetningen skete pr. automatik. Det skete også automatisk, da han tidligere havde solgt aktier.

Vidnet NA har supplerende forklaret blandt andet, at SKAT næppe ville være blevet bekendt med aktiesalget, hvis der ikke var blevet søgt om dispensation. SKAT blev således opmærksom herpå som led i et kontrolprojekt og analyseprojekt vedrørende den nye bestemmelse i skattekontrollovens § 7 E. De konstatererede, at der var givet dispensation på grundlag af en elektronisk indgivet ansøgning, men at der ikke var foretaget selvangivelse af noget beløb. G1 A/S havde heller ikke foretaget indberetning. Almindelige udbytter bliver automatisk indberettet til SKAT.

Da hun talte med tiltalte, virkede han overrasket over, at der ikke var sket beskatning. Der var tale om en kort sagsbehandlingstid i november-december 2017 i forbindelse med ændringen af tiltaltes årsopgørelse.

Vidnet ME har forklaret blandt andet, at han arbejder med skattestraffesager. Det har han i denne omgang gjort i 11 år. Han har været "inde over" SLs svar af 6. maj 2020 på forsvarerens forespørgsel. Han er enig i 1. afsnit i svaret. Der var tale om unoterede aktier, og de er ikke omfattet af bestemmelsen i skattekontrollovens § 1 A. Han er ligeledes enig i det anførte i 2. og 6. afsnit. Selskabet havde ikke overholdt sin indberetningspligt. Selskabet skulle imidlertid ikke efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 7 E oplyse skatteyderens anskaffelsessum, og det var heller ikke muligt for selskabet at indberette anskaffelsessummen. Rubrikken er ikke låst for skatteyderen, og skatteyderen skulle selv have indberettet avancen. SKAT vurderer det som aktiv skatteunddragelse, fordi tiltalte i øvrigt har rettet sin årsopgørelse. Hvis G1 A/S havde haft indberetningspligt for anskaffelsessummen, ville det have betydning for ansvarsvurderingen. Højesteretsdommen U.2020.3073 vedrørte aktier på det noterede marked, og det var en anden situation end i denne sag.

Ejeraftalen konstituerer ikke i sig selv en afståelse af konkrete aktier. Efter ejeraftalen sker overdragelsen samtidig med udbetalingen af vederlaget. Overdragelsen må derfor være sket der.

Det er et stort sagspres og ikke individuelle omstændigheder, der har ført til den medgåede sagsbehandlingstid.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Landsretten finder, at tiltalte må anses for at have afstået aktierne ved betalingen af købesummen i overensstemmelse med ejeraftalens punkt 8.04, og at dispensationen således må anses for givet, inden tiltalte afstod aktierne.

Landsretten finder, at tiltalte vel den 19. maj 2016 gav selskabet meddelelse om, at han ønskede det fulde beløb udbetalt med den virkning, at selskabet skulle indeholde udbytteskat, men at han ved fremsendelsen af dispensationen til selskabet dagen efter må anses for at have givet meddelelse om, at dispensationsreglerne alligevel skulle anvendes.

Der er således ikke grundlag for at anse gevinsten som skattepligtig som udbytte, men gevinsten skulle anses som en aktieavance, som tiltalte selv skulle indberette til SKAT.

4 voterende udtaler:

Vi finder, at tiltalte fik en klar vejledning i JSs mail af 6. april 2016 dels om skattereglerne, dels en udtrykkelig angivelse af størrelsen af salgssummen, 1.497.317,50 kr., og udtrykkelig angivelse af udbetalingen efter indeholdelse af udbytteskat på 27 %, i alt 1.093.042,50 kr. Angivelsen af, at selskabet skulle indeholde 27 %, er gentaget i mailkorrespondancen den 19. maj 2016.

Vi lægger efter JSs forklaring videre til grund, at hun ved udbetalingen af det fulde beløb til tiltalte sendte tiltalte en salgsnota, hvoraf det fremgik, at selskabet ikke havde indeholdt de 27 % i skat.

Tiltaltes forklaring for byretten om, at han troede, at han skulle have udbetalt 1,7 til 1,8 mio. kr. før skat, er navnlig efter indholdet af JSs mail af 6. maj 2016 til ham med beløbsangivelser helt utroværdig, og han har da heller ikke fulgt op på dette spørgsmål over for selskabet.

Herefter og efter størrelsen af beløbet i forhold til tiltaltes økonomi i øvrigt finder vi, at tiltalte har været fuldt ud klar over, at der ikke var indeholdt skat, da han fik beløbet på

1.497.317,50 kr. overført til sin konto.

Efter den vejledning tiltalte modtog, finder vi ligeledes, at tiltalte har handlet forsætligt, da han ved rettelsen af årsopgørelsen, på trods af sin pligt hertil, undlod at indberette aktieavancen. Såvel ved mailen af 6. april 2016 fra JS som ved dispensationen af 19. maj 2016 blev tiltalte således udtrykkeligt vejledt om pligten til selv at foretage selvangivelse af aktieavancen. Det kan heroverfor ikke føre til en anden vurdering af sagen, at G1 A/S ikke har iagttaget indberetningspligten efter den dagældende bestemmelse i skattekontrollovens § 7 E om visse oplysninger i forbindelse med erhvervelse af egne aktier mv.

Under de anførte omstændigheder finder vi endvidere ikke grundlag for ansvarsfrihed efter de dagældende bestemmelser i skattekontrollovens § 1 A, stk. 2 eller 3.

Vi finder således, ligesom byretten, tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

2 voterende udtaler:

Vi finder det efter tiltaltes forklaring ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til skatteunddragelse. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, således at tiltalte findes skyldig som anført af byretten.

Straf:

Straffen findes i overensstemmelse med praksis at burde forhøjes til fængsel i 5 måneder samt en tillægsbøde på 600.000 kr. med forvandlingsstraf for bøden som fastsat nedenfor.

Landsretten finder ikke grundlag for at nedsætte straffen hverken som følge af sagsbehandlingstidens længde eller af andre grunde.

Landsretten tiltræder, at fængselsstraffen er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor bestemt.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 5 måneder.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og

at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 100 timer inden for en længstetid på 8 måneder.

Prøvetid og længstetid regnes fra landsrettens dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 600.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

I øvrigt stadfæstes byrettens dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.