Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at der i forbindelse med den beskrevne model 1 og 2 skal opkræves dansk moms, når levering af varer sker til slutkunder i Danmark?

2. Kan det bekræftes, at der i forbindelse med den beskrevne model 1 og 2 ikke skal opkræves dansk moms, når levering af varer sker til slutkunder etableret/bosat i lande uden for EU?

3. Kan det bekræftes, at der i forbindelse med den beskrevne model 1 og 2 ikke skal opkræves dansk moms, når levering af varer sker til momsregistrerede slutkunder i andre EU-lande?

4. Kan det bekræftes, at der i forbindelse med den beskrevne model 1 og 2 er tale om fjernsalg af varer fra Danmark til private i andre EU-lande, når levering af varer sker til privatpersoner bosat i andre EU-lande?

5. Kan det bekræftes, at det i forbindelse med den beskrevne model 3 skal opkræves dansk moms, når levering af varer sker til slutkunder i Danmark?

6. Kan det bekræftes, at der i forbindelse med den beskrevne model 3 ikke skal opkræves dansk moms, når levering af varer sker til slutkunder etableret/bosat i lande uden for EU?

7. Kan det bekræftes, at der i forbindelse med den beskrevne model 3 ikke skal opkræves dansk moms, når levering af varer sker til momsregistrerede slutkunder i andre EU-lande?

8. Kan det bekræftes, at der i forbindelse med den beskrevne model 3 er tale om fjernsalg af varer fra Danmark til private i andre EU-lande, når levering af varer sker til privatpersoner bosat i andre EU-lande?

Svar

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse

2. Ja

3. Ja

4. Nej

5. Ja, se dog indstilling og begrundelse

6. Ja

7. Ja

8. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet A (herefter selskabet) opererer på markedet for salg af x-varer. Selskabet sælger og leverer sine varer til købere i en række lande forskellige lande. Der er tale om salg og levering af varer til både private og virksomheder i de pågældende lande.

Selskabet er etableret i EU-landet B, herunder momsregistreret i B. Endvidere er selskabet momsregistreret i Danmark samt i en række andre EU-lande og ikke-EU-lande, idet selskabet har overskredet grænsen for fjernsalg (B2C) i disse lande. (…)

Selskabet producerer varerne i B og transporterer herefter produkterne til deres private købere (B2C) i Danmark, hvilket betyder, at momsreglerne for fjernsalg af varer er gældende. Da selskabet har overskredet grænsen for fjernsalg til Danmark, afregner selskabet dansk moms af det varesalg, som selskabet har til danske private købere. Denne momsafregning sker via selskabets danske momsregistrering.

De varer, som selskabet sælger, er bestillingsvarer (..).

Selskabet opererer med 3 forskellige alternativer i forbindelse med produktion af varerne:

Model 1 - Produktion af varer i B

Skandinaviske kunder (både private og virksomheder) fra (…) bestiller sædvanligvis varer via selskabets onlineshop. Efter bestilling af varer producerer selskabet varerne i B og transporterer herefter varerne til kunderne (både B2C og B2B) i Skandinavien.

I første omgang bliver varerne dog transporteret af selskabet fra EU-landet B til EU-landet C, hvor selskabet har et produktionssted, hvor også varer kan opbevares. Dette stop er dog kun midlertidigt og er af meget kort varighed (timer, ikke hele dage).

Herefter bliver varerne transporteret videre fra C til et produktionssted i Danmark. Produktionsstedet i Danmark tilhører Selskabets danske datterselskab D. Dette stop på produktionsstedet i Danmark er også kun midlertidigt og er af meget kort varighed. Transporten fra lageret i C til lageret i Danmark foretages af/arrangeres af D. D har fået mandat af selskabet til at foretage transporten fra C til Danmark. Varerne forbliver dog under hele transporten selskabets ejendom. Retten til som ejer at råde over varerne er derfor ikke på noget tidspunkt overgået til D.

Efter at varerne er ankommet til D´s produktionssted/lager i Danmark, bliver varerne umiddelbart straks herefter videresendt til de pågældende kunder i Skandinavien. Denne transport arrangeres af selskabet, som således også er ansvarlig for transporten fra Danmark til slutkunderne. Dog vil transporten fra Danmark til slutkunden ofte være overladt til tredjemand. Ankomsten af varerne til Danmark og videreforsendelsen til slutkunden vil ofte ske samme dag.

Det kan i den forbindelse lægges til grund, at varerne, når de afsendes fra B, er færdigproduceret, pakket og mærket med slutkundens navn og adresse.

(..)

De færdige varer er således produceret i B. Der foretages ikke yderligere arbejde på varerne i hverken C eller Danmark. De midlertidige stop på produktionsstederne/lagrene i hhv. C og Danmark sker udelukkende af logistikmæssige årsager. Slutkøberen er således identificeret allerede på det tidspunkt, hvor varerne transporteres fra B og opholdet/afbrydelsen af transporten i hhv. C og Danmark er planlagt allerede på det tidspunkt, hvor varerne afsendes fra B.

Selskabet er under hele transporten fra hhv. B til C og fra C til Danmark og fra Danmark til slutkunderne den, som ejer varerne. D er ikke involveret i leveringen af varerne, men har alene fået mandat til at varetage den fysiske transport af varerne fra lageret i C til produktionsstedet/lageret i Danmark. Det skal i den forbindelse nævnes, at selskabet er den, som er ansvarlig for transporten.

Model 2 - Produktion af varer i C

Skandinaviske kunder (både private og virksomheder) (…) bestiller sædvanligvis varer via selskabets online shop. Efter bestilling af varer producerer selskabet varerne i C og transporterer herefter varerne til kunderne (både B2C og B2B) i Skandinavien.

I første omgang bliver varerne dog transporteret fra C til et produktionssted i Danmark. Produktionsstedet i Danmark tilhører selskabets danske datterselskab D. Dette stop på produktionsstedet i Danmark er kun midlertidigt og er af meget kort varighed. Transporten fra lageret i C til lageret i Danmark foretages af/arrangeres af D, som er et datterselskab af selskabet. D har fået mandat af selskabet til at foretage transporten fra C til Danmark. Varerne forbliver dog under hele transporten selskabets ejendom. Retten til som ejer at råde over varerne er derfor ikke på noget tidspunkt overgået til D.

Efter at varerne er ankommet til D´s produktionssted/lager i Danmark, bliver varerne umiddelbart straks herefter sendt videre til de pågældende kunder i Skandinavien. Denne transport arrangeres af selskabet, som således også er ansvarlig for transporten fra Danmark til slutkunderne. Dog vil transporten fra Danmark til slutkunden ofte være overladt til tredjemand. Ankomsten af varerne til Danmark og videreforsendelsen til slutkunden vil ofte ske samme dag.

Det kan i den forbindelse lægges til grund, at varerne, når de afsendes fra C, er færdigproduceret, pakket og mærket med slutkundens navn og adresse.

De færdige varer er således produceret i C. Der foretages ikke yderligere arbejde på varerne i Danmark. Det midlertidige stop på produktionsstedet/lageret i Danmark sker udelukkende af logistikmæssige årsager. Slutkøberen er således identificeret allerede på det tidspunkt, hvor varerne transporteres fra C, og opholdet/afbrydelsen af transporten i Danmark er planlagt allerede på det tidspunkt, hvor varerne afsendes fra C.

Selskabet er under hele transporten fra C til Danmark og fra Danmark til slutkunderne den, som ejer varerne. D er ikke involveret i leveringen af varerne, men har alene fået mandat til at varetage den fysiske transport af varerne fra produktionsstedet/lageret i C til produktionsstedet/lageret i Danmark. Det skal i den forbindelse nævnes, at selskabet er den, som er ansvarlig for transporten.

Model 3 - Kædetransaktion

I nogle tilfælde kan det forekomme, at varerne ikke produceres af selskabet selv, men af en samarbejdspartner i hhv. B eller C.

I disse tilfælde er der således 3 parter involveret i transaktionen (Samarbejdspartner, selskabet og skandinavisk kunde).

I forhold til det fysiske vareflow sker dette som beskrevet under model 1 og 2 - dvs. selskabet er ansvarlig for transporten af varerne, hvor selskabet anvender D som transportør i forbindelse med varetransporten fra C til Danmark.

I tilfælde af, at der er anvendt en samarbejdspartner (producent) i B, starter den fysiske varetransport i B, jf. beskrivelsen af transporten i model 1.

I tilfælde af, at der er anvendt en samarbejdspartner (producent) i C, starter den fysiske varetransport i C, jf. beskrivelsen af transporten i model 2.

Slutkunden er enten en privatperson i Skandinavien (B2C) eller en virksomhed (B2B).

Faktura fra en samarbejdspartner i B er udstedt til selskabet i B. Faktura fra en samarbejdspartner i C er udstedt til selskabets momsnummer udstedt af myndighederne i C.

(…)

Da varerne fysisk er i Danmark (på D´s produktionssted/lager i Danmark), inden de videresendes til slutkunderne, ønsker selskabet at sikre sig, at Skattestyrelsen er enig i den momsmæssige håndtering af varesalgene.

Herunder ønsker selskabet at få afklaret, om det midlertidige stop i varetransporten (med kortvarigt stop på produktionsstedet/lageret i Danmark) efter de danske momsregler har betydning for leveringsstedet og dermed momsopkrævningen i Danmark.

Med andre ord ønsker selskabet at få afklaret, om de midlertidige stop i transporten af varerne har betydning for, om leveringsstedet og dermed momsbeskatningsstedet flyttes fra B/C til Danmark.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at de stillede spørgsmål 1-4 i forhold til model 1 alle skal besvares "Ja".

Ifølge momssystemdirektivets art. 138, stk. 2, litra c, er leverancer af varer fritaget for moms, når varen overføres til brug for virksomheden i et andet EU-land. Bestemmelsen er implementeret i den danske momslovs § 34, stk. 1, nr. 4.

Ved overførsel af varer forstås de situationer, hvor en virksomhed overfører varer til virksomhedens eget brug i et andet EU-land. Det kan f.eks. være overførsel af varer til eget lager i et andet EU-land.

Sådanne overførsler til eget brug sidestilles med varesalg, jf. momslovens § 10.

Overførslerne er derfor fritaget for moms i afsendelseslandet, hvis en tilsvarende levering til en anden momspligtig person ville være momsfri.

Dog stiller reglerne om erhvervelse krav om, at der skal beregnes moms af værdien af de overførte varer i det EU-land, hvortil varerne overføres.

I den ovenfor beskrevne situation med model 1, sendes varerne fra B til et produktionssted/lager i C, hvor transporten meget kort afbrydes. Herefter transporteres varerne fra selskabets produktionssted/lager i C til datterselskabets produktionssted/lager i Danmark. Fra produktionsstedet/lageret i Danmark sendes varerne videre til slutkunderne, som kan være enten privatpersoner eller virksomheder i hhv. Danmark, i andre EU-lande eller i Norge.

Varetransporten til C hhv. Danmark sker af logistikmæssige årsager, og varernes "ophold" på produktionsstedet/lageret i hhv. C og Danmark er af meget kortvarig karakter (fra få timer til omkring en halv dag). Slutkunden er identificeret allerede på det tidspunkt, hvor varen fysisk transporteres fra B til C. Da varetransporten kortvarigt afbrydes i hhv. C og Danmark, er det imidlertid vores opfattelse, at dette har konsekvenser for den momsmæssige håndtering af varerne.

Opholdet i transporten medfører efter vores opfattelse, at transporten skal anses for afbrudt. Dette medfører, at varerne skal anses for overført fra selskabets varelager i C til brug for selskabets aktiviteter i Danmark.

Der er således efter vores opfattelse ikke tale om, at varerne sælges og sendes direkte fra B til slutkunderne. Det skyldes det faktum, at varerne, pga. opholdet i/afbrydelsen af transporten, skal anses for sendt fra datterselskabets produktionssted/ lager i Danmark til slutkunderne.

Der er efter vores opfattelse ikke tale om et konsignationslager i Danmark, idet varen allerede er solgt til slutkunden på det tidspunkt, hvor varen sendes fra B.

Da varerne fysisk befinder sig i Danmark på det tidspunkt, hvor varen sendes til slutkunden, skal varerne derfor efter vores vurdering anses for at være i Danmark på tidspunktet, hvor varerne forsendes til slutkunderne. Leveringsstedet, og dermed momsbeskatningsstedet, følger herefter de almindelige regler for levering af varer.

Det betyder, at selskabet skal beregne 25% erhvervelsesmoms, når varerne ankommer til lageret i Danmark. Denne beregnede erhvervelsesmoms skal medtages på selskabets danske momsangivelse. Den beregnede erhvervelsesmoms kan fratrækkes fuldt ud som købsmoms på den danske momsangivelse.

Herefter skal selskabet opkræve 25% salgsmoms, når varerne sælges og sendes til privatpersoner eller virksomheder i Danmark.

Hvis varerne sendes til virksomheder i andre EU-lande alternativt virksomheder og privatpersoner i Norge, kan dette ske uden opkrævning af dansk moms, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Dvs. at køber i et andet EU-land, til hvem varen sendes, er momsregistreret, alternativt at varen sendes fra Danmark til Norge, og at denne udførsel kan dokumenteres.

Hvis varerne sendes til private i andre EU-lande, skal der opkræves 25% dansk moms, hvis grænsen for fjernsalg til de pågældende EU-lande ikke er overtrådt.

Hvis fjernsalgsgrænserne er overtrådt, skal varerne anses for overført fra Danmark til det pågældende EU-land, hvorefter der skal opkræves og afregnes lokal moms af varesalget.

Spm. 1-4 - Momsmæssig håndtering - Model 2

Det er vores opfattelse, at de stillede spørgsmål 1-4 i forhold til model 2 alle skal besvares "Ja".

Vi henviser til vores begrundelse under "Momsmæssig håndtering - Model 1.

Varerne sendes fysisk fra selskabets lager i C til Danmark, hvorefter varerne videresendes til slutkunderne.

Da varetransporten kortvarigt afbrydes i Danmark, er det imidlertid vores opfattelse, at dette har konsekvenser for den momsmæssige håndtering af varerne.

Opholdet i transporten medfører efter vores opfattelse, at transporten skal anses for afbrudt. Dette medfører, at varerne skal anses for overført fra selskabets varelager i C til brug for selskabet i Danmark.

Der er således efter vores opfattelse ikke tale om, at varerne sælges og sendes direkte fra C til slutkunderne. Det skyldes det faktum, at varerne, pga. opholdet i/afbrydelsen af transporten, skal anses for sendt fra datterselskabets produktionssted/lager i Danmark til slutkunderne.

Der er efter vores opfattelse ikke tale om et konsignationslager i Danmark, idet varen allerede er solgt til slutkunden på det tidspunkt, hvor varen sendes fra C.

Da varerne fysisk befinder sig i Danmark på det tidspunkt, hvor varen sendes til slutkunden, skal varerne derfor efter vores vurdering anses for at være i Danmark på tidspunktet, hvor varerne forsendes til slutkunderne. Leveringsstedet, og dermed momsbeskatningsstedet, følger herefter de almindelige regler for levering af varer.

Det betyder, at selskabet skal beregne 25% erhvervelsesmoms, når varerne ankommer til produktionsstedet/lageret i Danmark. Denne beregnede erhvervelses-moms skal medtages på selskabets danske momsangivelse. Den beregnede erhvervelsesmoms kan fratrækkes fuldt ud som købsmoms på den danske momsangivelse.

Herefter skal selskabet opkræve 25% salgsmoms, når varerne sælges og sendes til privatpersoner eller virksomheder i Danmark.

Hvis varerne sendes til virksomheder i andre EU-lande alternativt virksomheder og privatpersoner i Norge, kan dette ske uden opkrævning af dansk moms, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Dvs. at køber i et andet EU-land, til hvem varen sendes, er momsregistreret, alternativt at varen sendes fra Danmark til Norge, og at denne udførsel kan dokumenteres.

Hvis varerne sendes til private i andre EU-lande, skal der opkræves 25% dansk moms, hvis grænsen for fjernsalg til de pågældende EU-lande ikke er overtrådt. Hvis fjernsalgsgrænserne er overtrådt, skal varerne anses for overført fra Danmark til det pågældende EU-land, hvorefter der skal opkræves og afregnes lokal moms af varesalget.

Spm. 5-8 - Momsmæssig håndtering - Model 3

Det er vores opfattelse, at de stillede spørgsmål 5-8 i forhold til model 3 alle skal besvares "Ja".

Det er vores opfattelse, at reglerne for trekantshandel ikke finder anvendelse, idet selskabet er ansvarlig for transporten af varerne fra hhv. producenten i B og C.

I forhold til den situation, hvor varerne produceres af en samarbejdspartner i B, udsteder samarbejdspartneren i B en faktura til selskabet i B, hvorefter selskabet er ansvarlig for transporten af varerne til slutkunderne. Dette sker via et kortvarigt midlertidigt stop ved produktionsstedet/lageret i C, hvorefter varerne transporteres til datterselskabets produktionssted/lager i Danmark for herefter at blive sendt til de endelige slutkunder.

I forhold til den situation, hvor varerne produceres af en samarbejdspartner i C, udsteder samarbejdspartneren i C en faktura til selskabets momsregistreringsnummer udstedt af myndighederne i C, hvorefter selskabet er ansvarlig for transporten af varerne til slutkunderne. Dette sker via et kortvarigt midlertidigt stop ved datterselskabets produktionssted/lager i Danmark, hvorefter varerne sendes videre til de endelige slutkunder.

Det er vores vurdering, at det midlertidige stop i varetransporten i forbindelse med ophold på produktionsstedet/lageret i Danmark medfører, at varerne skal anses for at være fysisk i Danmark på det tidspunkt, hvor varerne sendes til slutkøberne.

Det er med andre ord vores opfattelse, at da varetransporten kortvarigt afbrydes i Danmark, har dette konsekvenser for den momsmæssige håndtering af varerne.

Opholdet i transporten medfører efter vores opfattelse, at transporten skal anses for afbrudt. Dette medfører, at varerne skal anses for overført fra selskabets produktionssted/varelager i C til brug for selskabets aktiviteter i Danmark.

Der er således efter vores opfattelse ikke tale om, at varerne sælges og sendes direkte fra B hhv. C til slutkunderne. Det skyldes det faktum, at varerne, pga. opholdet i/afbrydelsen af transporten, skal anses for sendt fra produktionsstedet/lageret i Danmark til slutkunderne.

Der er efter vores opfattelse ikke tale om et konsignationslager i Danmark, idet varen allerede er solgt til slutkunden på det tidspunkt, hvor varen sendes fra hhv. B og C.

Da varerne fysisk befinder sig i Danmark på det tidspunkt, hvor varen sendes til slutkunden, skal varerne derfor efter vores vurdering anses for at være i Danmark på tidspunktet, hvor varerne forsendes til slutkunderne.

Leveringsstedet, og dermed momsbeskatningsstedet, følger herefter de almindelige regler for levering af varer.

Det betyder, at selskabet skal beregne 25% erhvervelsesmoms, når varerne ankommer til datterselskabets produktionssted/lager i Danmark. Denne beregnede erhvervelsesmoms skal medtages på selskabets danske momsangivelse. Den beregnede erhvervelsesmoms kan fratrækkes fuldt ud som købsmoms på den danske momsangivelse.

Herefter skal selskabet opkræve 25% salgsmoms, når varerne sælges og sendes til privatpersoner eller virksomheder i Danmark.

Hvis varerne sendes til virksomheder i andre EU-lande alternativt virksomheder og privatpersoner i Norge, kan dette ske uden opkrævning af dansk moms, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Dvs. at køber i et andet EU-land, til hvem varen sendes, er momsregistreret, alternativt at varen sendes fra Danmark til Norge, og at denne udførsel kan dokumenteres.

Hvis varerne sendes til private i andre EU-lande, skal der opkræves 25% dansk moms, hvis grænsen for fjernsalg til de pågældende EU-lande ikke er overtrådt.

Hvis fjernsalgsgrænserne er overtrådt, skal varerne anses for overført fra Danmark til det pågældende EU-land, hvorefter der skal opkræves og afregnes lokal moms af varesalget.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der i forbindelse med den beskrevne model 1 og 2 skal opkræves dansk moms, når levering af varer sker til slutkunder i Danmark.

Begrundelse

Spørger ønsker at få afklaret, om de midlertidige stop i transporten af varerne har betydning for fastlæggelsen af leveringsstedet og dermed momsbeskatningsstedet for varen.

Det er det samme som et spørgsmål om, hvorvidt der i forbindelse med varesalgene er 1, 2 eller 3 transporter.

Det er i forbindelse med model 1 oplyst, at varerne, når de afsendes fra EU-landet B, er færdigproduceret, pakket og mærket med slutkundens navn og adresse. Det er oplyst, at spørger er sælger af varerne, og at spørger er den, som er ansvarlig for transporten.

De færdige varer er således produceret i B. Der foretages ikke yderligere arbejde på varerne i hverken EU-landet C eller Danmark. De midlertidige stop på produktionsstederne/lagrene i hhv. C og Danmark sker udelukkende af logistikmæssige årsager. Slutkøberen er således identificeret allerede på det tidspunkt, hvor varerne transporteres fra B og opholdet/afbrydelsen af transporten i hhv. C og Danmark er planlagt allerede på det tidspunkt, hvor varerne afsendes fra B.

På den baggrund er der efter Skattestyrelsens opfattelse, uanset de to stop, tale om, at der alene er én transport fra B. Skattestyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at slutkøberen er identificeret allerede på det tidspunkt, hvor varerne transporteres fra B, og at der i øvrigt ikke er noget i de faktiske forhold, som taler for, at der skulle være to eller flere transporter.

Tilsvarende er det i forbindelse med model 2 oplyst, når de afsendes fra C, er færdigproduceret, pakket og mærket med slutkundens navn og adresse. Det er oplyst, at spørger er sælger af varerne, og at spørger er den, som er ansvarlig for transporten.

De færdige varer er således produceret i C. Der foretages ikke yderligere arbejde på varerne i Danmark. De midlertidige stop på produktionsstedet/lagret i Danmark sker udelukkende af logistikmæssige årsager. Slutkøberen er således identificeret allerede på det tidspunkt, hvor varerne transporteres fra C og opholdet/afbrydelsen af transporten i Danmark er planlagt allerede på det tidspunkt, hvor varerne afsendes fra C.

På den baggrund er der efter Skattestyrelsens opfattelse, uanset stoppet, tale om, at der alene er én transport fra C.

Det er oplyst, at spørger efter de før 1. juli 2021 gældende regler havde overskredet grænsen for fjernsalg i Danmark og en række andre lande.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørger efter fjernsalgsreglerne (§ 14, stk. 1, nr. 3, og § 48, stk. 3, i den før 1. juli 2021 gældende affattelse af momsloven og § 4 c, stk. 3, § 14 b, stk. 3, og § 21 e, som indsat i momsloven ved lov nr. 810 af 9. juni 2020) er momspligtig i Danmark og skal betale dansk moms ved salg til danske forbrugere og andre danske slutkunder, der ikke er pligtige til at betale erhvervelsesmoms.

For så vidt angår kunder i Danmark, der efter momsloven § 11, stk. 1 og 2, og § 46, stk. 4, er pligtige til at betale er pligtige til at betale erhvervelsesmoms, er det derimod spørgers kunder, ikke spørger, der skal indbetale momsen til Skatteforvaltningen. Jf. SKM2016.81.SR, hvor Skatterådet fandt, at der var kunden, og ikke den udenlandske leverandør, der skulle betale erhvervelsesmoms her i landet, når varer i forbindelse med kundens bestilling blev sendt direkte fra Tyskland til Danmark.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der i forbindelse med den beskrevne model 1 og 2 ikke skal opkræves dansk moms, når levering af varer sker til slutkunder etableret/bosat i lande uden for EU.

Begrundelse

Det forudsættes, at der med slutkunder etableret/bosat i lande uden for EU forstås, at varerne forsendes til lande uden for EU.

Som anført under spørgsmål 1 er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med leveringerne alene sker én transport, der påbegyndes i B henholdsvis C. Leveringerne har allerede derfor ikke leveringssted og momsbeskatningssted i Danmark, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at der i forbindelse med den beskrevne model 1 og 2 ikke skal opkræves dansk moms, når levering af varer sker til momsregistrerede slutkunder i andre EU-lande.

Begrundelse

Som anført under spørgsmål 1 er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med leveringerne alene sker én transport, der påbegyndes i B henholdsvis C. Leveringerne har allerede derfor ikke leveringssted og momsbeskatningssted i Danmark, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at der i forbindelse med den beskrevne model 1 og 2 er tale om fjernsalg af varer fra Danmark til private i andre EU-lande, når levering af varer sker til privatpersoner bosat i andre EU-lande.

Begrundelse

Som anført under spørgsmål 1 er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med leveringerne alene sker én transport, der påbegyndes i B henholdsvis C. Allerede af den grund kan der ikke være tale om fjernsalg af varer fra Danmark.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at det i forbindelse med den beskrevne model 3 skal opkræves dansk moms, når levering af varer sker til slutkunder i Danmark.

Begrundelse

Det er oplyst, at spørgers samarbejdspartnere udsteder faktura til spørger under spørgers momsnummer i det EU-land, hvorfra transporten påbegyndes. Transporten kan derfor henføres til spørgers leveringer, jf. momslovens § 14 a.

Som anført under spørgsmål 1 er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med leveringerne alene sker én transport, der påbegyndes i B henholdsvis C.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørger efter fjernsalgsreglerne (§ 14, stk. 1, nr. 3, og § 48, stk. 3, i den før 1. juli 2021 gældende affattelse af momsloven og § 4 c, stk. 3, § 14 b, stk. 3, og § 21 e, som indsat i momsloven ved lov nr. 810 af 9. juni 2020) er momspligtig i Danmark og skal betale dansk moms ved salg til danske forbrugere og andre danske slutkunder, der ikke er pligtige til at betale erhvervelsesmoms.

For så vidt angår kunder i Danmark, der efter momsloven § 11, stk. 1 og 2, og § 46, stk. 4, er pligtige til at betale er pligtige til at betale erhvervelsesmoms, er det derimod spørgers kunder, ikke spørger, der skal indbetale momsen til Skatteforvaltningen. Jf. SKM2016.81.SR, hvor Skatterådet fandt, at der var kunden, og ikke den udenlandske leverandør, der skulle betale erhvervelsesmoms her i landet, når varer i forbindelse med kundens bestilling blev sendt direkte fra Tyskland til Danmark.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at der i forbindelse med den beskrevne model 3 ikke skal opkræves dansk moms, når levering af varer sker til slutkunder etableret/bosat i lande uden for EU.

Begrundelse

Det forudsættes, at der med slutkunder etableret/bosat i lande uden for EU forstås, at varerne forsendes til lande uden for EU.

Som anført under spørgsmål 1 og 5 er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med leveringerne alene sker én transport, der påbegyndes i B henholdsvis C. Leveringerne har allerede derfor ikke leveringssted og momsbeskatningssted i Danmark, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. pkt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at der i forbindelse med den beskrevne model 3 ikke skal opkræves dansk moms, når levering af varer sker til momsregistrerede slutkunder i andre EU-lande.

Begrundelse

Som anført under spørgsmål 1 og 5 er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med leveringerne alene sker én transport, der påbegyndes i B henholdsvis C. Leveringerne har allerede derfor ikke leveringssted og momsbeskatningssted i Danmark, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at der i forbindelse med den beskrevne model 3 er tale om fjernsalg af varer fra Danmark til private i andre EU-lande, når levering af varer sker til privatpersoner bosat i andre EU-lande.

Begrundelse

Som anført under spørgsmål 1 og 5 er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med leveringerne alene sker én transport, der påbegyndes i B henholdsvis C. Allerede af den grund kan der ikke være tale om fjernsalg af varer fra Danmark.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-4

Lovgrundlag

§ 14, stk. 1, nr. 2-3, og § 48, stk. 3, i momsloven havde før 1. juli 2021 følgende ordlyd:

"§ 14. Leveringsstedet for varer er her i landet i følgende tilfælde:

1) (…)

2) Når varen forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes. Leveringsstedet er dog ikke her i landet, når varen installeres eller monteres i udlandet af leverandøren eller for dennes regning, eller når varen sælges ved fjernsalg til andre EU-lande og virksomheden er registreringspligtig for dette salg i det andet EU-land. Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret efter §§ 47, 49-50 a eller 51 eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land.

3) Når varen forsendes eller transporteres her til landet og varen installeres eller monteres her i landet af en udenlandsk leverandør eller for dennes regning eller varen sælges ved fjernsalg fra et andet EU-land, når virksomheden er registreringspligtig for dette salg her i landet, jf. § 48, stk. 3.

4) (…)

§ 48. (…)

Stk. 3. Afgiftspligtige personer, der leverer varer ved fjernsalg her til landet fra andre EU-lande, jf. § 14, nr. 3, skal uanset § 47, stk. 1 ikke registreres og betale afgift her i landet, når leveringen vedrører andre varer end punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, og den samlede levering her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr."

§ 4 c, stk. 3, § 14 b, stk. 1, og § 21 e i momsloven, som indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, har følgende ordlyd:

"§ 4 c. (…)

Stk. 3. Ved fjernsalg af varer inden for EU forstås levering af varer, der af leverandøren eller på dennes vegne forsendes eller transporteres, herunder hvor leverandøren indirekte medvirker ved transporten eller forsendelsen af varerne, fra et andet EU-land end det, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til en køber afsluttes, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Køberen er ikke registreret efter §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land.

2) De leverede varer er hverken nye transportmidler eller varer, der med eller uden afprøvning leveres af leverandøren eller på dennes vegne efter montering eller installering.

Stk. 4. (…)

§ 14 b. For fjernsalg af varer inden for EU er leveringsstedet her i landet, når varerne befinder sig her i landet på tidspunktet, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren afsluttes.

Stk. 2. (…)

§ 21 e. Uanset reglen for leveringssted i § 21 c for elektronisk leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester og reglen for leveringssted for fjernsalg af varer i § 14 b, stk. 1, er leveringsstedet i det land, hvor leverandøren er etableret eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted, når følgende betingelser alle er opfyldt:

1) Leverandøren er etableret eller i mangel af et etableringssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i ét EU-land.

2) Ydelser leveres til ikkeafgiftspligtige personer, der er etableret eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted i et andet EU-land end der, hvor leverandøren er etableret eller i mangel af et etableringssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, eller varerne forsendes eller transporteres til et andet EU-land end der, hvor leverandøren er etableret eller i mangel af et etableringssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.

3) Den samlede værdi uden moms af leveringerne omfattet af nr. 2 overstiger ikke 10.000 euro i det indeværende kalenderår, hvilket heller ikke var tilfældet i det foregående kalenderår.

Stk. 2. Leverandører, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan fravælge at anvende det efter stk. 1 fastlagte leveringssted, således at leveringsstedet i stedet fastlægges i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i kapitel 4. Dette valg skal gælde for en periode på mindst 2 kalenderår."

Momslovens § 11, stk. 1 og 2, og § 46, stk. 4, har følgende ordlyd:

"§ 11. Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af

1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v.,

2) nye transportmidler fra andre EU-lande, jf. stk. 6.

Stk. 2. Ved erhvervelse af en vare forstås erhvervelse af retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen fra et andet EU-land.

§ 46 (…)

Stk. 4. Betaling af afgift af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse."

Praksis

SKM2016.81.SR

Når en ordrespecifik vare forsendes fra spøger i Tyskland direkte til den ordreafgivende tandlæge i Danmark, har leverancen ikke leveringssted i Danmark, men i Tyskland. Spørger har i den situation ikke mulighed for valgfrit at flytte leveringsstedet til Danmark. Ligesom spørger i den situation i momslovens og momssystemdirektivets forstand ikke kan overføre varen fra Tyskland til Danmark, jf. direktivets artikel 17, stk. 2, litra e). Af samme grund kan spørger derfor heller ikke erhverve varen i Danmark efter lovens § 11, stk. 3, og direktivets artikel 21, idet direktivets opbygning og bestemmelsernes formål tilsiger, at artikel 21, skal læses i sammenhæng med artikel 17. De to artikler er således efter SKATs opfattelse hinandens "tvilling".

Uddrag af Explanatory Notes on the EU VAT changes in respect of call-off stock arrangements, chain transactions and the exemption for intra-Community supplies of goods (“2020 Quick Fixes") udgivet af EU-Kommissionens generaldirektorat for beskatning og toldunion, afsnit 3.6.8:

“3.6.8. Fractioned transport and breaks in the chain

When we discussed example 2 in section 3.4.2, we stated that the supplies from A to B and from E to F were excluded from the chain, as there was a “clear break" in the transport.

Thus, it is important to analyse, in the framework of transport with stops, when there is a clear break, giving rise to different transports, and when it can be considered as a single transport.

(…)

However, the fact that there are different means of transport involved, so that the goods are transshipped e.g. from a truck to a boat or between different trucks, does not necessarily alter the consideration of the transport as a single transport.

Moreover, if goods are transported from MS 2 to MS 5, but part of them are disembarked in MS X, the rest of the goods that immediately continue to MS 5 are considered to be directly transported from MS 2 to MS 5 for the application of the rules on chain transactions, as long as the intermediary operator organises the whole transport operation.

To analyse the possibilities of breaks in the chain we are going to focus in the following example (example 4):

(…)

There are two "movements" of the goods: from A in MS 1 to a warehouse in MS 2 and  from the warehouse in MS 2 to E in MS 5. When can we consider both "movements" as a single transport or as different transports? We are going to analyse different scenarios:

a) Scenario 1: With this scenario we want to highlight that the agreements concluded by the parties at the time when the movements of the goods take place are decisive to determine if there is a break in the chain.

To consider this scenario as one with a single transport for the application of the rule in Article 36a VD, certain conditions should be met. First, it is necessary that one operator amongst B, C or D organises both movements(..), acting as the intermediary operator.

However, it is possible that even though one of them is organising both "movements", the two "movements" mentioned cannot be considered as a single transport. For instance, B is the one organising both "movements". When the goods arrive in MS 2, B has not concluded any agreement with C relating to the sale of the goods. At a later stage, he concludes an agreement on the sale of the goods with C, C does the same with D and D with E and the goods are transported from B (in MS 2) to E (in MS 5). In this case, we would consider that the chain A-B-C-D-E has been broken, even if B is the operator who has organised the two movements of the goods.

Therefore, when the goods are transported from MS 1 to MS 2 there would be an intra-Community supply by A in MS 1 and an intra-Community acquisition by B in MS 2. The series of transactions between B, C, D and E give rise to a single intra-Community transport from MS 2 to MS 5 which will be assigned to the supply made by B (there is no other option, since B is the first supplier in the chain B-C-D-E). The subsequent supplies C-D and D-E will be domestic supplies in MS 5.

On the other hand, if B, when (or immediately after) he acquires the goods from A, has already concluded an agreement with C regarding the sale of the goods and knows, before the goods are moved, that they have to be transported to E in MS 5, then the fact that there are two “movements" of the goods does not in principle impede the consideration of the series of transactions as a chain transaction, so that the two “movements" of the goods (provided there is continuity between them, as indicated in example 3 in section 3.6.7) can be considered as a single transport for the purposes of Article 36a VD. In that case, A will be the first supplier, E the last customer and B, who has organised the single transport comprising two “movements" will be the intermediary operator.

(…)

Spørgsmål 5-8

Lovgrundlag

Momslovens § 14 a, som indsat ved lov nr. 1295 af 6. december 2019 og lov nr. 810 af 9. juni 2020, har følgende ordlyd:

"§ 14 a. Når samme varer leveres successivt og disse varer forsendes eller transporteres fra et EU-land til et andet EU-land direkte fra den første leverandør til den sidste kunde i kæden, henføres forsendelsen eller transporten kun til leveringen til mellemhandleren.

Stk. 2. Uanset stk. 1 henføres forsendelsen eller transporten kun til leveringen af varen foretaget af mellemhandleren, hvis mellemhandleren har meddelt leverandøren det momsregistreringsnummer, som vedkommende er blevet tildelt af det EU-land, hvorfra varerne forsendes eller transporteres.

Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 forstås ved »mellemhandler« enhver leverandør i kæden bortset fra den første leverandør, som enten selv forsender eller transporterer varerne eller på sine vegne lader en tredjemand forsende eller transportere varerne.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på situationer, der er omfattet af § 4 c, stk. 1 og 2."

Se i øvrigt under spørgsmål 1-4.

Praksis

Se under spørgsmål 1-4.