Parter

H1

(v./ advokat Henrik Benjaminsen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v./ advokat Samina Gul Parvez)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Franjo Stojanovski.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 8. juli 2020. Sagen drejer sig om, hvorvidt H1 er omfattet af afgiftsfritagelsen i boafgiftslovens § 3, stk. 2, for almennyttige- og velgørende fonde.

Sagsøgeren, H1, har fremsat følgende påstand:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger er at anse som en fond med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, og dermed er fritaget for betaling af arveafgift af den arv der tilfalder sagsøger fra boet efter JM.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af vedtægter for H1 fremgår bl.a.:

"H1

MG cand mag og idræt. Lektor på Y1-by Gymnasium. Ansat fra 1975 til sin død den 12. juni 1999.

Fonden er stiftet af hendes far, MJ, født 7. august 1924, Bopæl Y2-bopæl, Y1-by.

§1

Fondens formål er dyrevelfærd, og fonden skal stå frit og derfor ikke være medlem af foreninger eller sammenslutninger.

Den skal heller ikke træde til på områder, hvor landets myndigheder har den lovmæssige forpligtelse.

Hjælpen kan omfatte såvel husdyr som kæledyr. Vilde dyr i den danske natur og pattedyr i havet omkring Danmark.

§ 2

Fonden skal støtte bestræbelser for, at alle former for rituelle slagtninger forbydes. Alle slagtedyr skal aflives hurtigt og humant på nærmeste danske, godkendte slagteri. Fonden går ind for, at der oprettes en absolut uafhængig dyrlægekontrol, som skal træde til, hvor dyremisrøgt konstateres. Fonden støtter oprettelsen af et dyrepoliti, hvis personale er specialuddannede til at modtage anmeldelser om vanrøgt og dyremishandling, rejse sager herom og indbringe disse for retten.

 § 3.

Andre formål.

I respekt for fondens navngiver kan der ydes støtte i form af en flidspræmie til en student fra Y1-by Gymnasium, der opfylder følgende betingelser: En dansk student, der i sin gymnasietid har udvist flid og godt kammeratskab, og som har forstået at behandle det danske sprog med særlig omhu og interesse, gerne med henblik på at fortsætte sin uddannelse ad samme spor. Fondsbestyrelsen anmoder dansklærergruppen om at foretage indstillingen, og legatet uddeles ved Dimissionen.

Endvidere påtager fonden sig vedligeholdelsen og fornyelsen af fam. [red. familienavn fjernet]s urnegravsted på Y3-by Kirkegård.

…"

Af testamente underskrevet den 20. august 2015 af MJ fremgår bl.a.:

"…

2.

Om arvens fordeling

Jeg ønsker, at alt hvad jeg efterlader mig skal tilfalde H1, cvr. Nr. ...11

…"

Af Årsrapport for 2017 for MG’s Mindefond fremgår bl.a., at aktiverne ifølge balancen pr. 31. december 2017 udgjorde 570.801 kr.

JM afgik ved døden den 12. april 2018, og af boets åbningsstatus fremgår bl.a., at boets nettoformue, dvs. aktiver minus gæld, udgjorde 3.129.222,02 kr.

Af faktura af 19. april 2018 fra Y3-by Kirkegård i Y1-by vedrørende vedligeholdelse af urnegravsted for JM fra den 1. august 2018 til den 31. december 2018 fremgår bl.a., at udgiften hertil i en 10-årig periode udgør 11.918,78 kr.

Af faktura af 25. februar 2020 fra Y3-by Kirkegård i Y1-by vedrørende vedligeholdelse af urnegravsted for JM fra den 1. januar 2029 til den 31. december 2058 fremgår bl.a., at udgiften hertil i en 30-årig periode udgør 33.137,40 kr.

Af kontokort for boet efter JM fremgår bl.a., at der den 25. marts 2020 er blevet betalt 33.137,40 kr. til vedligeholdelse af gravsted.

Den 30. april 2020 stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter H1 ikke blev bevilget afgiftsfritagelse i medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2. Landsskatterettens afgørelse blev den 20. juli 2020 indbragt for domstolene.

Af fondens regnskaber fremgår, at fonden i perioden 2008 til 2019 har uddelt følgende beløb:

År	Side	Beløb
2008	7	3.000 kr.
2009	14	3.000 kr.
2010	18	6.000 kr.
2011	23	6.000 kr.
2012	30	5.029 kr.
2013	49	11.000 kr.
2014	49	11.000 kr.
2015	65	11.000 kr.
2016	82	7.500 kr.
2017	99	0 kr.
2018	133	0 kr.
2019	137	0 kr.
I alt (2008-2019)		63.529 kr.

Det er ikke nærmere oplyst, hvorledes uddelingerne fordeler sig bortset fra 2014, hvor 1.000 kr. var til en studerende.

Det fremgår af sagen, at antallet af 3.-årselever på Y1-by Gymnasium i perioden 2013 til 2021 udgjorde mellem 147 og 182 elever.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

Det gøres gældende, at sagsøger er afgiftsfritaget for den arv der tilfalder boet efter JM.

Det gøres yderligere gældende, at sagsøger er almenvelgørende og/eller har andet almennyttigt formål jf. Boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Det gøres endvidere gældende, at fondens formål kommer en vis kreds til gode, samt at fondens virke i samfundet ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt.

Det gøres som følge heraf gældende, at sagsøger alene har et almennyttigt formål.

Ad flidspræmie.

Det gøres gældende, at den begunstigede personkreds er ubestemt, og at det opstillede formål er et uddannelsesmæssig forhold.

Det gøres yderligere gældende, at formålet er konkretiseret i et tilstrækkeligt omfang.

Det gøres som følge heraf gældende, at fondens formål er almennyttigt og almenvelgørende.

Det gøres gældende, at modtager af flidspræmien kan være alle studerende på Y1-by Gymnasium, og at det er alene, er uddelingen der sker i forbindelse med afholdelse af dimission.

Såfremt retten måtte komme frem til, at flidspræmien ikke er almenvelgørende/nyttigt gøres det gældende, at sagsøgers primære formål er almennyttigt, og at flidspræmien alene udgør et sekundært formål af begrænset omfang, hvorfor fonden fortsat skal boafgiftsfritages.

Ad gravstedsvedligeholdelse.

Det gøres gældende, at gravstedsvedligeholdelsen har været af bagatelagtig karakter igennem årene, og at en udgift på ca. 45.000 kr. fordelt over en periode på 40 år ikke skal medføre afslag på afgiftsfritagelse.

Det gøres yderligere gældende, at formålet med gravstedsvedligeholdelsen er opfyldt og udtømt i 2020, hvor der er betalt frem til 2058.

Det gøres gældende, at gravstedet ikke vil blive forlænget ved udløb i 2058, og at sagsøger som følge heraf ikke vil have fremadrettede udgifter til vedligeholdelse og/eller fornyelse af gravstedet.

Det gøres gældende, at det ikke skal have betydning for vurderingen af afgiftsfritagelsen, hvorvidt det er dødsboet eller fonden der afholder udgiften til gravstedsvedligeholdelse, da sagsøger som enearving uanset ville skulle afholde udgiften.

Det gøres gældende, at det ikke er sagsøgte der har betalt faktura, bilag 13."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at H1 ikke har godtgjort, at fonden har et almengørende eller andet almennyttigt formål, der berettiger til fritagelse for boafgift af arv efter JM i medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2.

3.1 Retsgrundlaget

Ifølge boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra g, er arv, legat og forsikring m.v., der tilfalder fonde, foreninger, stiftelser m.v. og religiøse samfund, der er godkendt efter § 3, stk. 2, til at modtage arv, legat og forsikring m.v. afgiftsfrit, eller er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A eller § 12, fritaget for afgiftspligt.

Det følger af boafgiftslovens § 3, stk. 2, at Skatteministeriet er bemyndiget til at bevilge afgiftsfritagelse for arv, legat og forsikring m.v., som ikke er omfattet af stk. 1, litra g, og som tilfalder offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, jf. dog § 14, stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 928 af 4. oktober 2005 om boafgifter m.v. (boafgiftsbekendtgørelsen) er udstedt med hjemmel i boafgiftslovens § 3, stk. 2. Det fremgår af § 14 i boafgiftsbekendtgørelsen, at Told- og Skatteforvaltningen træffer afgørelse om afgiftsfritagelse for bl.a. foreninger, selskaber og stiftelser med almenvelgørende eller almennyttigt formål, som ikke er omfattet af boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra f (nu litra g).

Begreberne almenvelgørende og almennyttig er ikke defineret i boafgiftsloven, eller i forarbejderne hertil (lovforslag nr. 254 af 4. maj 1995 og betænkning nr. 254 af 23. maj 1995).

Begreberne anvendes dog flere steder i skattelovgivningen. I Betænkning nr. 970, 1982, om fonde, side 171, hedder det bl.a.:

"Der er ikke truffet retsafgørelser vedrørende indholdet af begrebet.

Med hensyn til administrativ praksis har skattedepartementet oplyst følgende:

"For at et formål kan anses som almenvelgørende kræves det i almindelighed, at det i vedtægterne er fastslået, at der alene kan ydes støtte til personer, som er i økonomisk trang, samt at en videre kreds kan komme i betragtning.

Man har dog i praksis også bevilget arveafgiftsnedsættelse, selv om der ikke stilles krav om egentlig trang, når det dog af vedtægterne fremgår, at der skal foreligge vanskelige økonomiske kår, set i forhold til legatmodtagernes tidligere sociale status (de såkaldte "pauvres honteux").

For at et formål skal kunne anses som værende almennyttigt, må det af vedtægterne fremgå, at det kommer en vis videre kreds til gode, samt at institutionens virke i samfundet ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt.

Uden for det almennyttige område falder organisationer, der varetager erhvervsmæssige interesser, så som arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, samt endelig partipolitiske organisationer.

Sammenfattende anses det ifølge praksis for en betingelse, at en institution for at kunne betragtes som værende af almen karakter skal have vundet en vis udbredelse og have et rimeligt format…"

I lovforslag nr. 20 af 21. oktober 1959 til Lovforslag nr. 20 af 21. oktober 1959 til Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten fremgår det:

“Ved afgørelsen af, om en forening m.v. kan godkendes, er det tanken, at kun foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægts- eller fundatsmæssig bestemmelse praktisk taget udelukkende anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed, kan komme i betragtning.

Det skal dog ikke være tilstrækkeligt, at formålet i almindelighed anerkendes som velgørende eller nyttigt.

Det må tillige kræves, at den virksomhed, vedkommende forening m.v. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt, eller på anden måde stærkt begrænset område. Foreningens virksomhed må være til fordel for en videre kreds af personer, f.eks. i hele landet eller større dele af dette…"

Det fremgår således, at formålet udelukkende skal være almenvelgørende eller almennyttigt.

Vedrørende kravet om, at formålet skal komme en videre kreds til gode, fremgår det af bemærkninger til forslag nr. 108 af 20. februar 1986 til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutioner m.v.:

"For at anse et formål for almennyttigt eller almenvelgørende forudsættes - som efter de gældende regler i selskabsskatteloven - det at formålet skal tilgodese en ubestemt kreds. Der vil typisk være tale om sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - undervisningsmæssige, kirkelige eller nationale øjemed…"

I Boafgiftsloven med kommentarer af JJ, 1998, er det på side 58, anført:

"For at et formål kan anses som almennyttigt eller -velgørende, kræves der for det første, at formålet skal tilgodese almenheden, d.v.s. en ubestemt kreds, hvorfor formål, der begrænser kredsen af modtagere til medlemmerne af en bestemt familie, ikke er almennyttige. For det andet må de tilgodesete interesser ikke specifikt vedrøre varetagelsen af politiske (parti- eller erhvervspolitiske) erhvervsøkonomiske eller erhvervsmæssige forhold, men derimod eksempelvis vedrøre sociale, kunstneriske, eller andre kulturelle, videnskabelige, sundhedsmæssige eller uddannelsesmæssige forhold.

[…]

Det synes endvidere at være et krav, at formålet skal være udelukkende almenvelgørende - eller -nyttigt, således at foreninger m.v. med f.eks. dobbelt formål, hvoraf det ene ikke er almenvelgørende eller -nyttigt, ikke kan opnå fritagelse, heller ikke selv om det konkret sikres, at arven udelukkende anvendes til f.eks. et almennyttigt formål…"

I TfS 1998, 777 fandt Højesteret, at begrebet “almenvelgørende" betyder at afhjælpe trang blandt en videre kreds, og at begrebet “almennyttigt" relaterer sig til et virke i samfundet på en måde, som ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttig, og som kommer en videre kreds til gode.

I U.2003.782Ø, var fondens formål:

"… at yde økonomisk støtte til uddannelse herunder uddannelse af civile erhvervsflyvere herunder private flyvere, som ønsker en erhvervsmæssig uddannelse."

I sin begrundelse for boafgiftsfritagelse udtalte landsretten:

"Det følger af testamentet og vedtægterne, at fondens midler skal anvendes til støtte ved uddannelse, herunder efteruddannelse af civile erhvervsflyvere, herunder private flyvere, der ønsker en erhvervsmæssig uddannelse. Efter vedtægterne indeholdes der ikke herudover nogen begrænsning for den kreds, der er berettiget til at modtage den nævnte støtte, og fondens formål må herefter anses for at komme en vis videre kreds til gode. Da uddannelsesformålet ikke knytter sig til en bestemt virksomhed, forening eller lignende, men - således som det må gælde i almindelighed - sigter mod at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke, må formålsbestemmelsen i sin helhed anses for at være almennyttig, i lighed med hvad der er antaget af sagsøgte i afgørelsen af 26. juni 2001…"

I SKM2010.276.BR havde en fond forskellige formål, der ubestridt var almenvelgørende eller almennyttige.

Derudover havde fonden nogle formål, som retten ikke anså for at være almenvelgørende eller almennyttige.

I sin begrundelse udtalte retten:

"I fundatsens § 4, er der i vid udstrækning en nærmere specifikation af den kreds, der er berettiget til at modtage støtte fra fonden, nemlig selvstændige tømrermestre, der er medlemmer af G1. Endvidere skal fonden foretage gravstedsvedligeholdelse for familien S. Fondens formål kan derfor ikke anses for udelukkende at komme en videre kreds til gode eller udelukkende ud fra en almindelig opfattelse karakteriseres som samfundsnyttig. Efter ordlyden af boafgiftslovens § 3, stk. 2, må det antages, at afgiftsfritagelsen hviler på en forudsætning om, at fondens formål udelukkende er almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt. At der i perioden 20032009 er foretaget relativt få udlodninger, og at udgifterne til gravstedsvedligeholdelse i samme periode i forhold til fondens formue må anses for beskedne, er i denne sammenhæng uden betydning set i lyset af de muligheder for udlodning, der er efter fundatsens formålsbestemmelse.

Sammenfattende finder retten således ikke, at sagsøgeren udelukkende er almenvelgørende eller udelukkende har et almennyttigt formål, som kræves efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Sagsøgte frifindes derfor…"

Retten fandt således, at der ikke kunne opnås afgiftsfritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, idet fonden ikke udelukkende havde et almengørende eller almennyttigt formål.

Hvis en fond yder støtte til et formål, der kommer en snæver kreds direkte til gode, anses fonden heller ikke for at have et almengørende eller almennyttigt formål, uanset om støtten ydes til et formål, der indirekte kommer en bredere kreds til gode, jf. TfS 1989, 657 LSR og LSR2020.17-0990867.

I TfS 1989, 657 var fondens formål at yde støtte til hospitalsmedarbejderes deltagelse i kurser og anden form for uddannelse. Skattemyndighederne godkendte ikke fondens henlæggelse til studierejse for hospitalsmedhjælpere til sovjetiske hospitaler med henvisning til, at formålet med henlæggelsen ikke var almennyttigt. Landsskatteretten henviste til, at støtten kom en snæver kreds direkte til gode. I tilsvarende retning er LSR2020.17-0990867.

Lovbekendtgørelse nr. 1156 af 1. september 2016 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde indeholder de overordnede regler vedrørende kirkegårde.

Det fremgår af § 12, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1156 af 1. september 2016 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at der for hver kirkegård skal være en godkendt vedtægt for orden på kirkegården og dens benyttelse. Vedtægten skal blandt andet indeholde regler om fredningstidens længde samt takstbestemmelser vedrørende erhvervelse, fornyelse og vedligeholdelse af gravsteder.

Om fredningstiden fremgår det af lovens § 13:

"Fredningstiden er den periode, i hvilken et gravsted ikke kan nedlægges, jf. § 17, stk. 1.

Stk. 2. Fredningstiden for et gravsted er mindst 20 år, men kan i vedtægten fastsættes til en længere periode. For børnegrave kan der i vedtægten fastsættes en kortere fredningstid. For nedgravede askeurner er fredningstiden mindst 10 år."

Videre fremgår det af lovens § 15, stk. 1, og stk. 2, om fredningstidens varighed:

"Retten til udlægning af et gravsted i medfør af § 14, stk. 1 og stk. 2, omfatter erhvervelse af brugsret for en fredningsperiode til et gravsted med en gravplads, hvis der er efterlevende ægtefælle dog med to gravpladser. Dette gælder også i tilfælde, hvor der uden vederlag udlægges gravsted for en ubemidlet afdød, jf. § 16.

Stk. 2. Det kan i vedtægten bestemmes, at der mod betaling kan erhverves brugsret til et gravsted for mere end en fredningsperiode, og at et gravsted mod betaling kan udlægges med flere pladser end nævnt i stk. 1." …

Af § 10 i vedtægter gældende for Y3-by Kirkegård (bilag C) fremgår det, at fredningstiden for et urnegravsted er 10 år.

Af § 13, stk. 1, i vedtægten følger det, at retten til udlægning af et gravsted omfatter erhvervelse af brugsret for en fredningsperiode til et gravsted med én gravplads - hvis der er efterlevende ægtefælle eller registreret partner, dog med to gravpladser.

Der er forskel på at forlænge brugsretten til et gravsted og at forny denne.

Indehaveren af et gravsted har ret til at få fornyet brugsretten til gravstedet ved udløb heraf, jf. vedtægternes § 16, stk. 1. Retten til fornyelse af brugsretten til et gravsted kan dog begrænses, hvis en af provstiudvalget godkendt reguleringsplan inddrager gravstedet helt eller delvist.

Af Kirkeministeriets vejledning om kirkegårdsvedtægter af juli 2018 fremgår det af afsnit 4.2, at der er ret til at forny brugsretten til et gravsted, når denne ophører. Videre fremgår af vejledningens afsnit 4.3, at brugsretten for et gravsted kan forlænges, såfremt et gravsted indeholder flere gravpladser. I så fald kan brugsretten for førsteafdøde forlænges, så den udløber samtidig med udløb af brugsretten til gravstedpladsen for længstlevende.

3.2 Gravstedvedligeholdelse er ikke et almengørende eller almennyttigt formål

Fonden har ikke godtgjort, at Fonden udelukkende varetager formål, der er almenvelgørende eller almennyttige, og kan derfor ikke afgiftsfritages i medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Ifølge Fondens fundats § 3, er Fonden forpligtet til at vedligeholde familien [red. familienavn fjernet]s urnegravsted på Y3-by Kirkegård. Dette er åbenbart ikke et "almenvelgørende" eller "almennyttigt" formål.

I sig selv udelukker dette formål, at Fonden kan opnå afgiftsfritagelse i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, jf. SKM2010.276.BR.

Det bestrides, at Fonden ikke (længere) kan anses for at varetage et formål om gravstedvedligeholdelse. Der er ikke i fundatsen (bilag 2) fastsat nogen tidsmæssig begrænsning på vedligeholdelsesforpligtelsen for Fonden. Det bemærkes, at det forhold, at testatorer i almindelighed fastsætter en gravstedvedligeholdelse, og at det ifølge stævningen, side 3, i dette tilfælde under alle omstændigheder ville være tilfældet, når Fonden arver alt, understøtter i endnu højere grad, at vedligeholdelsespligten ikke er tidsbegrænset.

Fonden kan derfor ikke frigøre sig fra forpligtelsen til gravstedvedligeholdelse ved, at der angiveligt er betalt for gravstedvedligeholdelse indtil år 2058.

Det forhold, at udgifterne til vedligeholdelse angiveligt må være afholdt frem til år 2058 ved en samlet betaling over to omgange, medfører ikke, at Fonden ikke fremadrettet varetager et formål om gravstedvedligeholdelse. Det betalte beløb vedrører perioden frem til år 2058, og det er derfor uden betydning, hvornår betalingen rent faktisk finder sted, herunder om det sker løbende eller betales som et engangsbeløb.

Det bestrides således, jf. stævningen, side 3, 10. afsnit, at det ud fra en konkret bedømmelse kan ske afgiftsfritagelse, idet Fonden også ud fra en konkret bedømmelse fortsat varetager et formål om gravstedvedligeholdelse.

Hertil kommer, at forpligtelsen til vedligeholdelse ifølge fundatsen (bilag 2) påhviler Fonden og ikke boet efter JM. Det forhold, at boet efter JM har betalt for gravstedvedligeholdelse frem til år 2058 er derfor uden betydning for spørgsmålet om, hvilket formål Fonden varetager.

Skatteministeriet gør gældende, at Fondens formål om gravstedvedligeholdelse ikke er udtømt, uanset at boet efter MJ måtte have betalt for gravstedvedligeholdelse i perioden 1. januar 2029-31. december 2058, og uanset, at JL har oplyst, at han ikke vil forny gravstedretten efter udløbet af gravretten i 2058 (bilag 19). Fondens formål om gravstedvedligeholdelse følger af fundatsen. Udtalelser fra JL ændrer ikke på det i fundatsen angivne formål.

Hertil kommer, at blot fordi JL på nuværende tidspunkt har oplyst, at han ikke vil forny gravstedretten (bilag 9), udelukker det ikke, at han eller en anden, der senere måtte blive indehaver af gravretten, alligevel vælger at forny gravstedretten inden udløbet i år 2058.

Det bemærkes, at det ikke af fundatsens § 3 fremgår, at forpligtelsen til at vedligeholde gravstedspladsen alene gælder til år 2058. Tværtimod fremgår det af Fundatsens § 3, at Fonden påtager "sig vedligeholdelsen og fornyelsen af fam. [red. familienavn fjernet]s urnegravsted på Y3-by Kirkegård". Forpligtelsen er ikke alene en forpligtelse til at vedligeholde gravstedspladsen, men også at forny denne.

Efter det oplyste er fredningsperioden indtil videre fornyet til den 31. december 2058. Fundatsen indeholder ikke nogen begrænsning i vedligeholdelsesforpligtelsen eller i, hvor mange gange fornyelsen skal finde sted. Derudover indeholder vedtægterne for Y3-by Kirkegård (bilag C) heller ikke nogen begrænsning i, hvor mange gange en fredningsperiode kan fornys.

Derudover bestrides det, jf. stævningen, side 3, 9. afsnit, at størrelsen på de afholdte udgifter har betydning for spørgsmålet i sagen. Ifølge boafgiftslovens § 3, stk. 2, er kravet, at formålet udelukkende skal være almenvelgørende eller almennyttigt. Der er hverken i bestemmelsens ordlyd, forarbejder, praksis eller i litteraturen støtte for at indfortolke en bagatelgrænse i boafgiftslovens § 3, stk. 2. Under alle omstændigheder vil forpligtelsen til gravstedvedligeholdelse sammen med fundatsens formål om at yde støtte i form af en flidspræmie, jf. fundatsens § 3 (bilag 2), jf. nærmere herom nedenfor, overstige sådan en bagatelgrænse.

3.3 Uddeling af flidspræmie til student fra Y1-by Gymnasium er ikke et almengørende eller almennyttigt formål

Fonden har ikke godtgjort, at Fonden udelukkende varetager formål, der er almenvelgørende eller almennyttige, og kan derfor ikke afgiftsfritages i medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2, idet støtten ikke kan opnås af en "videre kreds".

Det fremgår af fundatsens § 3 (bilag 2), at der kan ydes støtte til en "student fra Y1-by Gymnasium", "der i sin gymnasietid har udvist flid og godt kammeratskab" og at "legatet uddeles ved Dimissionen".

Legatet tilkommer en enkelt student, uden at der stilles krav om økonomisk trang, og uden at det er bestemt, hvad legatmodtageren skal bruge støtten til. Der er således ikke tale om, at legatet ydes til en enkeltperson, der skal anvende støtten til et formål, der i sidste ende tilgodeser en bredere kreds. Allerede derfor varetager fonden ikke udelukkende et almennyttigt eller almengørende formål, jf. TfS 1989,657 LSR og LSR2020.17-0990867.

Da legatet uddeles til en "student" (dvs. en studerende, der har bestået studentereksamen), da vurderingen foretages ud fra den studerendes "gymnasietid" (og ikke kun et enkelt, eller to år), og da legatet uddeles ved "dimissionen", er kredsen, der kan opnå flidspræmien afgrænset til de studerende på Y1-by Gymnasium, der bliver studenter.

Det bemærkes, at Y1-by Gymnasium og HF foruden STX (almen studentereksamen) også udbyder HF (højere forberedelseseksamen) som en studentereksamen. Da det alene er studenter fra Y1-by Gymnasium, der er nævnt i fundatsens § 3, forstår Skatteministeriet det således, at studenter fra HF fra Y1-by Gymnasium og HF ikke kan søge legatet.

Y1-by Gymnasium og HF har oplyst det antal studerende, der var indskrevet på STX (tredje år) og HF (andet år) hos Y1-by Gymnasium og HF fra 2013-2020, da dette er det antal studerende, der potentielt bliver studenter årligt fra Y1-by Gymnasium og HF. Antal studerende, der potentielt bliver student årligt fra Y1-by Gymnasium og HF, er angivet nedenfor. (Antal potentielle studenter fra HF er alene medtaget for fuldstændighedens skyld):

År	STX (studerende på 3. år)	HF (Studerende på 2. år)
2013/2014	147	41
2014/2015	160	46
2015/2016	161	45
2016/2017	175	42
2017/2018	169	41
2018/2019	182	54
2019/2020	175	40
2020/2021	172	44

Som det fremgår af tabellen, har der i gennemsnit været ca. 168 elever årligt, der har været indskrevet på uddannelsens tredje år (STX), og som derfor potentielt har kunnet modtage flidspræmien. Der er således ikke tale om en "videre kreds", der kan opnå støtte, og disse dele af Fondens formål er derfor ikke "almenvelgørende" eller "almennyttigt".

Støtten kan opnås af studenter og ikke alle studerende på Y1-by Gymnasium og HF. Det gøres gældende, at det derfor ikke er korrekt, når Fonden anfører, at "der er mere end 600 elever på Y1-by Gymnasium der kan søge flidspræmien" (replikken, side 2, 4 sidste afsnit) eller at "Modtager kan være alle elever" (processkrift 2, side 2, 6. afsnit). Selv hvis alle elever på STX i Y1-by Gymnasium og HF kunne søge støtten, gøres det gældende, at støtten ikke tilkommer en videre kreds.

Det bemærkes i øvrigt, at støtten kun kan opnås af studenter fra STX på Y1-by Gymnasium og HF. I den forbindelse er det uden betydning, jf. replikken, side 2, hvem der har kunnet søge ind på Y1-by Gymnasium, herunder hvor mange studerende, der hvert år optages på STX i hele landet.

I U.2003.782 Ø, var den støtteberettigede kreds videre, og ikke som i den foreliggende situation knyttet til "en bestemt virksomhed, forening eller lignende" (Y1-by Gymnasium).

3.4 Fonden har kan ikke afgiftsfritages i medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2

Da Fonden ikke har godtgjort, at Fonden udelukkende varetager formål, der er almenvelgørende eller almennyttige, kan Fonden ikke afgiftsfritages i medfør af boafgiftslovens § 3, stk. 2."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten finder, at fondens formål ikke udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at hverken vedligeholdelse og fornyelse af familien [red. familienavn fjernet]s urnegravsted eller uddelingen af flidspræmien kommer en videre kreds til gode. Der kan derfor ikke ske fritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Retten finder, at størrelsen på omkostningerne til gravstedet ikke kan føre til anden vurdering. Retten har herved bl.a. lagt vægt på, at fondens gennemsnitlige årlige uddeling i perioden 2008 til 2019 udgjorde 5.294 kr., og at den årlige udgift til vedligeholdelse af urnegravstedet fra 2018 til 2028 udgør 1.192 kr. Den årlige udgift til vedligeholdelse af gravstedet udgør således gennemsnitligt mere end 20 procent af det årlige uddelte beløb.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 85.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 85.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.