Indhold
Dette afsnit handler om indholdet af eftergivelse.
Afsnittet indeholder:
- Hel eller delvis eftergivelse
- Henstands- og afdragsperiode
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Hel eller delvis eftergivelse
Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. Se gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1.
Det afhænger som udgangspunkt af en samlet vurdering af skyldnerens (husstandens) økonomiske forhold, om der skal meddeles hel eller delvis eftergivelse. Nærmere bestemt skal restanceinddrivelsesmyndigheden foretage en betalingsevneberegning, som viser, i hvilket omfang skyldner har mulighed for at foretage afdrag på gælden. Se mere om betalingsevnevurderingen i G.A.3.4.7.5.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet.
Har skyldner kun en ubetydelig betalingsevne, skal der som hovedregel ske hel eftergivelse af den gæld, der indgår i eftergivelsessagen. Ved hel eftergivelse frigøres skyldner helt fra sine forpligtelser og bliver herefter ikke pålagt at afdrage på den eftergivne gæld. Viser skyldners budget imidlertid, at vedkommende vil have et løbende underskud, vil eftergivelse som hovedregel ikke kunne ske, da den ikke vil føre til varig forbedring af skyldners forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.
Har skyldner en ikke ubetydelig betalingsevne, skal der som udgangspunkt ske delvis eftergivelse. Ved delvis eftergivelse skal gælden nedsættes så meget, at skyldneren sættes i stand til at betale den resterende del i løbet af som udgangspunkt fem år. Se mere herom i G.A.3.4.7.5.3 Afdragsperiodens længde.
Se fx SKM2009.83.LSR som et eksempel på en afgørelse om delvis eftergivelse. På baggrund af skyldnerens betalingsevne var han berettiget til delvis eftergivelse med et beløb svarende til, hvad han kunne afdrage over 5 år. Da skyldners betalingsevne udgjorde ca. 5.000 kr. om måneden, blev den samlede gæld på 1.039.941 kr. nedsat til 300.000 kr.
Særligt om eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6
Vurderes det, at der skal ske eftergivelse på baggrund af sociale eller andre forhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, vil der som altovervejende hovedregel ikke kunne meddeles hel eftergivelse, hvis skylder har en ikke ubetydelig betalingsevne.
Undtagelsesvist kan der dog ses bort fra skyldnerens økonomiske forhold, og meddeles hel eftergivelse, hvis forholdene, der ligger til grund for eftergivelsen, taler herfor. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis al skyldners gæld til det offentlige er opstået på baggrund af en myndighedsfejl.
Henstands- og afdragsperiode
I forbindelse med nedsættelse af gælden kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke-eftergivne del af gælden.
Se gældsinddrivelseslovens § 14, stk. 1.
De nærmere regler om fastsættelse af afdragene og afdragsperiodens længde fremgår af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 8. Se nærmere herom i G.A.3.4.7.5.2 Fastsættelse af afdragsbeløbet og G.A.3.4.7.5.3 Afdragsperiodens længde.
Bemærk
Der er intet til hinder for, at skyldner afvikler den ikke eftergivne del af gælden ved betaling af et engangsbeløb, der fx fremskaffes ved lån.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsskatteretten |
| SKM2009.83.LSR | Landsskatteretten fandt, at en skyldner, der havde betalingsevne, kun var berettiget til delvis eftergivelse. Det blev bl.a. anført, at klagerens sygdomme, et handicappet barn samt husstandens sociale situation ikke ansås for forhold, der i ganske særlig grad talte for eftergivelse efter opkrævningslovens § 15, stk. 6 (nu gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6). Det var en betingelse for den delvise eftergivelse af gælden, at klageren var indstillet på at afdrage den ikke eftergivne del af gælden med et månedligt afdrag på 5.000 kr. i fem år. | |